Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Ændring af EAL § 26 om tortgodtgørelse ved bl.a. digitale seksuelle krænkelser

Folketinget vedtog den 9. juni 2022 to ændringer af erstatningsansvarsloven § 26 indeholdt i to forskellige ændringslove (184A og 184B).


Lov 184A – Digitale krænkelser


Ved lov 184A ændres EAL § 26, således, at det ved udmåling af tortgodtgørelse kan tillægges vægt, at krænkelsen er sket som en digital seksuel krænkelse, hvorved forstås eksempelvis en uberettiget deling af video- eller billedmateriale med seksuelt indhold.


Derudover indføres der et nyt stk. 3, hvorefter godtgørelsen i alle digitale seksuelle krænkelsessager, der er begået uafhængigt af hinanden, vurderes selvstændigt. Tortgodtgørelsen skal med andre ord fastsættes konkret i hvert enkelt sag, hvis der er tale om forskellige sager.


Lovændringen har til formål at harmonisere tilkendelsen af tortgodtgørelse mellem fysiske og digitale krænkelser, og ændringen kommer i kølvandet på bl.a. det såkaldte ”Umbrella”-kompleks, hvor mere end 1.200 personer blev sigtet af politiet for deling af børnepornografi i form af en række videoer indeholdende en dengang 15-årig pige og en dengang 15-årig dreng under seksuel aktivitet.


I ”Umbrella”-komplekset rejste de forurettede godtgørelseskrav mod hver enkelt gerningsperson, der havde delt videoerne, hvilket – da der var hundredevis af gerningspersoner – akkumulerede en meget høj samlet godtgørelse set i forhold til andre straffelovsovertrædelser.


Da Højesteret i dommen U.2020.3922H skulle tage principiel stilling til godtgørelsesniveauet, og herunder om der skulle fastsættes en godtgørelse i hvert enkelt sag, eller om der måtte antages at være et loft for den samlede godtgørelse, de forurettede kunne modtage, udtalte Højesteret bl.a.:


”Selv om enhver deling af de pågældende videoer som udgangspunkt indebærer en krænkelse af B’s og A's ære og person, finder Højesteret herefter, at de allerede tilkendte godtgørelser må anses for at kompensere for den samlede tort, som de lider i anledning af sager som den foreliggende.”


Med Højesterets begrundelse blev der i realiteten gjort forskel på fysiske og digitale krænkelser, idet man næppe kan forstille sig, at (identiske) fysiske krænkelser begået mod samme forurettede, men af forskellige gerningspersoner uafhængigt af hinanden, ville være afskåret forurettede fra at søge godtgørelse hos hver enkelt gerningsperson. Endvidere medførte Højesterets dom, at det blev tilfældigt (og uigennemsigtigt), hvem der skulle betale godtgørelse og hvem, der slap, afhængigt af, hvornår gerningspersonen betalte godtgørelsen.


Højesteret var imidlertid opmærksom på denne konsekvens, idet det af præmisserne fremgår, at:


”Højesteret er opmærksom på, at konsekvensen af afgørelsen er, at der også i andre sager vil være personer, der ikke skal betale godtgørelse for tort, selv om de har krænket B’s og A's ære og person. Dette kan gælde, selv om disse personer f.eks. har delt videoerne i videre omfang end de personer, der allerede er pålagt at betale. I mangel af en særlig godtgørelsesordning for sager som de foreliggende må sådanne tilfældige forskelle imidlertid anses for uundgåelige.”


Lov 184B – Udvidelse af området for krænkelser, der kan udløse godtgørelse


I forbindelse med ændringen af en række udmålingsbestemmelser i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, ændredes EAL § 26 tillige, således at der i (den nye) § 26, stk. 4, indsættes følgende 2. pkt:


”Det samme gælder særlig grove krænkelser mod en andens fred eller ære.”


Lovændringen er en direkte følge af den såkaldte ”Se & Hør sag”, hvor Højesteret ved dommen U 2020.1879H fastslog, at Morten Helveg Petersen nok havde været udsat for grove retsstridige krænkelser ved at få overvåget sine kreditkortoplysninger, men at krænkelserne efter deres karakter og omfang ikke var egnet til at påvirke Morten Helveg Petersens selv- og æresfølelse i et sådant omfang, at der efter EAL § 26, stk. 1, var grundlag for at tilkende tortgodtgørelse.


Af forarbejderne til ændringen fremgår det af Justitsministeriets bemærkninger, at udvidelsen skal sikre, at anvendelsesområdet for EAL § 26 også omfatter særligt grove krænkelser af en andens fred eller ære.


Der er i forarbejderne videre angivet følgende om ændringen:


”Bestemmelsen vil fortsat være tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og det vil derfor ikke være alle grove krænkelser af en andens fred eller ære, der vil være omfattet.


Under visse omstændigheder skal det f.eks. være muligt at blive tilkendt krænkelsesgodtgørelse ved grove tilfælde af overvågning eller brug af stjålne oplysninger, herunder f.eks. kreditkorttransaktioner. Karakteren af de pågældende oplysninger samt omfanget heraf kan tillægges vægt ved vurderingen af, hvorvidt en krænkelse af en andens fred eller ære er særligt grov. Endvidere kan der lægges vægt på, hvorvidt forholdet er sket for vindings skyld. Dette er ikke en udtømmende angivelse af momenter, der kan tillægges vægt, og det vil således bero på en konkret vurdering af den pågældende sags omstændigheder, hvorvidt en krænkelse mod en andens fred eller ære kan udløse krænkelsesgodtgørelse.”


Begge lovændringer, der træder i kraft den 1. juli 2022, er først og fremmest udtryk for politiske ønsker om at ”korrigere” resultatet af de to Højesteretsdomme i henholdsvis Umbrella-sagen og Se & Hør-sagen.


Lovene kan ses her:


L 184A Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar

L 184B Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser


Kommentar


Det er prisværdigt, at der med det øgede antal af digitale seksuelle krænkelser er skabt klarhed over, hvorledes godtgørelserne tilkendes, og med harmonisering mellem fysiske og digitale seksuelle krænkelser er der lukket et lovgivningsmæssigt ”hul”. Tilsvarende er EAL § 26 nok bragt i bedre overensstemmelse med den almindelige ”retsopfattelse” ved at udvide området til at omfatte grove æreskrænkelser i § 26, stk. 4.


Eventuelle spørgsmål om lovændringerne kan rettes til advokat Marcus Wils Lorenzen eller advokat Jesper Ravn.