Fra Købstædernes Forsikring har vi modtaget Østre Landsrets dom af 8. juli 2024, der stadfæster byrettens frifindelse af Ankestyrelsen, idet en tilskadekomst på arbejdspladsen ikke kunne anses som en arbejdsulykke omfattet af ASL.
Sagens baggrund
En skade skal – for at kunne anerkendes som en arbejdsskade – være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Dette følger af ASL § 5, og på trods af at afgrænsningen mellem arbejdsrelaterede skader og skader, der skyldes private forhold, ikke er ny, kan den fortsat give anledning til fortolkningsproblemer.
Sagen udsprang af en ulykke, der fandt sted i baglokalet til en butik. Ulykken skete ved, at en medarbejder efter endt arbejdsdag hævede sig op i armene i en stang, der var monteret tværs over gangen i baglokalet. Stangen var ikke fastskruet men sad i spænd, og under skadelidtes øvelse løsnede den sig, hvorefter skadelidte faldt ned og slog hovedet. Det kom under forklaringerne frem, at stangens oprindelse var en såkaldt pull-up stang, som er et motionsredskab, men i praksis blev den alene anvendt som garderobestang til at hænge bøjler, poser mv. på.
Arbejdsgiver oplyste, at stangen ikke havde været tiltænkt anvendt som motionsredskab og slet ikke til at hæve sig op i med fuld kropsvægt. Arbejdsgiveren havde selv tidligere anvendt den til udstrækningsøvelser i forbindelse med en frossen skulder, men det var flere år før skadelidtes ansættelse, og i al den tid skadelidte havde været ansat, havde den alene været brugt som garderobestang.
Arbejdsgiver havde heller ikke tidligere observeret skadelidte (eller andre) anvende stangen til andet formål end at hænge bøjler, poser mv. på.
Skadelidtes synspunkt var her over for, at den også var installeret som motionsredskab til medarbejderne, som kunne bruge den til udstrækning efter endt arbejdsdag, og at skaden derfor udsprang af arbejdsrelaterede forhold.
Ankestyrelsen traf afgørelse om, at skaden ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, idet skadelidtes handling var uden forbindelse til arbejdet og ikke i arbejdsgivers interesse. Skadelidte stævnede herefter Ankestyrelsen, og arbejdsskadeforsikringsselskabet indtrådte i sagen som biintervenient til støtte for Ankestyrelsen.
By- og landsrettens afgørelse
Retten skulle dels foretage en bevisvurdering – var den stang, som medarbejderen faldt ned fra, et motionsredskab opsat til medarbejderens rekreative formål? – og dels en juridisk vurdering af, om skaden herefter kunne betragtes som forårsaget af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Byretten fandt, at hændelsen havde karakter af en privat handling uden sammenhæng med arbejdet og frifandt Ankestyrelsen med følgende præmisser:
”Det lægges videre til grund, at hun derefter af egen drift, og uden nogen form for sammenhæng med arbejdsopgaverne i butikken, hævede sig op i en stang, der var fastspændt mellem to vægge i baglokalet, at stangen faldt ned, og at hun i forlængelse heraf faldt ned på gulvet og slog hovedet. Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at den omhandlede stang på tidspunktet, hvor skaden skete i alt væsentligt blev anvendt til ophængning af tøj i baglokalet, og der er ikke grundlag for at anse stangen for et motionsredskab, der af arbejdsgiveren var stillet rådighed for medarbejderne.
På denne baggrund, og da der ikke for retten er oplysninger om omstændigheder der kan føre til andet resultat, finder retten, at den omhandlede som handling af en sådan privat karakter, at den skade A måtte have pådraget sig derved, ikke kan anses for en følge af arbejdet eller de forhold det er foregået under.”
Østre Landsret stadfæstede med henvisning til byrettens præmisser.
ARKs bemærkninger
Dommen er blot en af flere nyere domme omkring afgrænsningen mellem arbejde og private forhold.
Afgrænsningen mellem skader forårsaget af arbejdet og skader forårsaget af private forhold kan til tider være vanskelig, ikke mindst i de sager, hvor skadelidte arbejder hjemme, eller hvor der i øvrigt er en udflydende grænse mellem arbejde og fritid.
Højesteret afsagde den 11. oktober 2023 dom i to sager (U 2024.249 og U 2024.257) om besvimelse og nåede i disse sager frem til, at de skader, som måtte blive pådraget i forbindelse med et fald, kan anerkendes som en arbejdsskade, selv om årsagen til besvimelsen ikke er arbejdsrelateret. Dommene rejser blandt andet det spørgsmål, om grænserne for anerkendelse hermed udvides til at omfatte praktisk talt alle skader, blot de indtræffer i arbejdstiden, og hvor skaden opstår ved at medarbejderen rammer gulvet på arbejdspladsen eller inventar, som er en del af arbejdspladsens indretning.
Det er ARKs opfattelse, at dommene ikke kan udstrækkes så vidt, og udfaldet af landsrettens dom af 8. juli 2024 viser tillige, at ikke alle skader, der sker som følge af en privat handling, kan anerkendes, blot fordi de sker i arbejdstiden (eller i tilknytning hertil, hvor ASL fortsat kan finde anvendelse). Dette gælder også, selv om skaden sker ved et fald, hvor medarbejderen kommer til skade ved at ramme arbejdspladsens indretning, hvis hændelsen kan henføres til en privat handling.
Afgrænsningen mellem arbejde og private gøremål er ikke mindre aktuelt efter mulighederne for at arbejde fleksibelt bliver mere og mere udbredt. Det er således inden for visse brancher ikke usædvanligt at starte arbejdsdagen op i hjemmet - fx med henblik på at undgå myldretidstrafik - således at transporten blot udskydes til lidt senere på dagen. Er arbejdet da påbegyndt på en sådan måde, at ulykker sket under transporten herefter er dækningsberettiget – mens den samme transport ikke ville være det, hvis skadelidte var mødt ind fra morgenstunden? I disse tilfælde er den fleksible arbejdsdag primært i arbejdstagers interesse, og det forekommer derfor ikke at være i ASL’s ånd at lade arbejdsskadebegrebet udstrække til også at omfatte disse tilfælde.
Det er vores forventning, at der vil komme et øget fokus på problemstillinger, som udspringer af denne afgrænsning, og vi vil følge udviklingen nøje over de kommende år.
For fuldstændighed skyld bemærkes, at der som følge af ulykken tillige var rejst krav om erstatning direkte mod arbejdsgiver efter erstatningsansvarsloven. Arbejdsgiver blev frifundet – også i 2 instanser – idet retten fandt, at det ikke var påregneligt for arbejdsgiver, at stangen ville blive anvendt af sagsøger som motionsstang, og at det derfor ikke kunne bebrejdes arbejdsgiver, at der ikke var sørget for, at stangen var behørigt fastgjort til væggen
Begge sager blev – for forsikringsselskabet henholdsvis arbejdsgiver – for byretten ført af advokat Anja Hejde og af advokat Whitney Maria Bjerrum i landsretten.
Comments