Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

3 nye afgørelser om bevis for fald

Retten i Lyngby og Retten i Esbjerg har inden for de sidste to uger afsagt to domme, der fastslår, at henholdsvis et fitnesscenter (F) og en restaurant (R) ikke var erstatningsansvarlige for gæsters tilskadekomst efter et fald. Midt imellem fremkom Østre Landsret med en tilkendegivelse, der stadfæstede byrettens dom, som frifandt en bådforhandler for en kundes fald fra en stige.


I alle 3 afgørelser blev det afgørende for udfaldet, der var usikkerhed om årsagen til faldet, og at de skadelidte dermed ikke havde løftet bevisbyrden for, at de forretningsdrivende havde handlet ansvarspådragende.


Retten i Lyngbys dom af 17. august 2020


Sagen vedrørte et fitnesscenter (F) erstatningsansvar for, at skadelidte efter en fitnesstime snublede og slog sine knæ. Det var under sagen et spørgsmål om, hvad der havde forvoldt skadelidtes fald.


Ifølge skadelidte skyldtes faldet, at hun snublede over nogle solvognshynder, der var placeret på en gang, som deltagerne til fitnesstimen skulle passere for at rydde op efter endt træning. Skadelidte gjorde bl.a. gældende, at F hæftede for medarbejderes manglende oprydning af hynderne, jf. DL 3-19-2.


F bestred, at skadelidte havde løftet bevisbyrden for, at der var udvist fejl og/eller forsømmelse i relation til den indtrådte skade, idet F bl.a. anførte, at der ikke var noget bevis for, hvad skadelidte faldt over, hvad årsagen hertil var, eller at det skyldes et culpøst forhold fra sagsøgtes side.


Retten i Lyngby lagde til grund, at der på dagen for uheldet var placeret nogle solvognshynder ved gangarealet, og at nogle af disse var faldet eller gledet ud på gulvet, da skadelidte passerede, hvorved hun snublede og slog sine knæ. Da det ikke kunne lægges til grund, hvorledes hynderne var placeret, eller hvorfor de var faldet eller gledet ud, var der ikke grundlag for at fastslå, at hyndernes placering i gangarealet var uforsvarlig og forbundet med risiko for de forbipasserende, og at hynderne derfor burde være fjernet, inden deltagerne i træningen passerede gangarealet.


Som følge heraf fandt retten det ikke bevist, at F eller ansatte herved havde udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med skadelidtes fald, hvorfor F blev frifundet.


Østre Landsrets tilkendegivelse af 24. august 2020


Skadelidte A kom i marts 2015 til skade efter at A selv havde taget en stige og besigtiget en båd, der var til salg hos en bådforhandler, B. A faldt ned af stigen på vej ned fra båden, men rettede først henvendelse til B vedrørende ulykken i vinteren 2018. Indtil da var B ubekendt hermed og huskede ikke A’s besøg i 2015.


A anlagde sag mod B, der blev frifundet ved Retten i Helsingørs dom 14. februar 2019, som er omtalt her


A ankede dommen til landsretten, hvor der blev afholdt syn og skøn baseret på A’s oplysninger om bådtypen og den stige, der angiveligt skulle have været anvendt under besigtigelsen.


Efter forklaringer fra bl.a. skønsmanden under hovedforhandlingen tilkendegav landsretten, at byrettens frifindelse af B ville blive stadfæstet. Landsretten lagde bl.a. vægt på det sene tidspunkt fra A’s henvendelse til B, og at det ikke var nærmere klarlagt, om den anvendte stige havde mangler (eller overhovedet tilhørte B), ligesom det stod uklart, hvad den nærmere årsag til A’s fald var.


Retten i Esbjergs dom af 31. august 2020


Skadelidte, der deltog i en julefrokost om eftermiddagen på restaurant R, faldt ned af en trappe til et toilet i kælderen og pådrog sig brud på armen. Der var på trappens gelænder påsat en plastic-granguirlande som julepynt.


Skadelidte gjorde gældende, at adgangsvejen til toiletterne ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at gelænderets bevikling med granguirlanden var den direkte årsag til skadelidtes fald, og at granguirlanden medførte en dårligere mulighed for skadelidte at afværge et fald.


Af R blev det gjort gældende, at skadelidte ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at faldet skulle være sket som angivet af skadelidte, herunder at skadelidte skulle have mistet grebet på gelænderet pga. guirlanden. Derudover gjorde R gældende, at trappen – og indretningen heraf – var fuldt forsvarlig og opfyldte alle krav, herunder også i forhold til bygningsreglementet, hvilket i det hele blev understøttet af en under sagen indhentet skønserklæring, som heller ikke fandt, at omvikling af guirlanden på gelænderet havde betydning for grebet.


Under hovedforhandlingen angav skadelidte, at hun reelt ikke kunne huske/ikke vidste, hvorfor og hvordan hun var faldet, og det blev herefter af Retten i Esbjerg lagt til grund, at det ikke kunne klarlægges, hvad der var årsagen til, at skadelidte faldt. Retten angav endvidere, at det efter skønsmandens erklæringer ikke var bevist, at skadelidtes fald skyldtes guirlanden, eller at R burde have indset, at påsætning af guirlanden ville medføre fare for restaurantens gæster.


Som følge heraf blev restauranten R frifundet.


Bemærkninger:


Alle sager illustrerer med al tydelig, at uanset, at der måtte gælde en skærpet ansvarsnorm for indretning af f.eks. fitnesscentre og restauranter og for butikkers agtsomhedspligt over for kunder, så påhviler det fortsat skadelidte at løfte bevisbyrden for, at skaden er sket som angivet af skadelidte, samt at skaden skyldes et ansvarspådragende forhold hos sagsøgte.


Sagen for fitnesscenter F er ført af advokat Nanna Baade.


Sagen for bådhandler B er ført af advokat Pia Skotte Winsløw, der samtidigt fik møderet for landsretten.


Sagen for restauranten R er ført af advokatfuldmægtig Malene Matthiesen.


Læs retten i Lyngbys dom her

Læs Østre Landsrets tilkendegivelse her

Læs retten i Esbjergs dom her



© 2020 ARK Advokatpartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes.