En advokat blev frifundet for erstatningskrav på trods af, at advokaten i modstrid med sin klients instruks foranledigede betaling af et beløb til Grundejernes Investeringsfond (GI). Advokaten (A) blev samtidig frifundet for tilbagebetaling af honorar på trods af, at der indledningsvis var indgået en honoraraftale om fast pris, da det blev fundet bevist, at advokaten havde leveret en ydelse svarende til værdien af det opkrævede honorar.
Erstatningskrav
A bistod en andelsforening (AF) med udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med salg af AF’s ejendom. AF havde eksplicit givet udtryk for, at der ikke skulle foranlediges betaling til GI for et beløb på kr. 220.000, som GI havde opkrævet før ejendommen blev afhændet. Dette havde AF ubestridt orienteret A om, og samtidig anmodet A om bistand til at imødegå det krav, som GI havde rejst.
GI fastholdt imidlertid kravet overfor AF, og da adkomsten til ejendommen efter salget overgik til køber, fortsatte GI inddrivelsen af beløbet overfor køber. Køber kontaktede A, da det ifølge køber var aftalt, at ethvert mellemværende med GI var køber uvedkommende. A havde i perioden efter GI’s opkrævning af beløbet overfor køber ikke mulighed for at komme i kontakt med AF, og A vurderede - baseret på en materiel bedømmelse – at GI’s krav var berettiget, og valgte derfor i modstrid med AF’s ønske at foranledige betaling af det opkrævede beløb til GI.
AF rejste overfor A krav om erstatning for betaling af beløbet til GI, idet AF gjorde gældende, at A havde handlet ansvarspådragende ved at foranledige beløbet udbetalt, og at AF havde lidt et tab på de kr. 220.000 som følge heraf.
Advokaten blev frifundet ved tilkendegivelse af 19. september 2019, og retten udtalte i den forbindelse, at A havde handlet ansvarspådragende ved at disponere i modstrid med sin klients ønske, men at det (fortsat) er kravstiller, der må løfte bevisbyrden for, at der er lidt et tab. Retten lagde til grund, at der var truffet en afgørelse fra GI's side med hjemmel i boligreguleringslovens § 20 (endelig afgørelse), og det ikke fra rettens side havde været muligt at vurdere, om GI’s afgørelse var materielt korrekt.
Herefter fandt retten, at det ikke med den tilstrækkelige grad af sikkerhed var godtgjort, at AF som følge af A’s ansvarspådragende handling var blevet påført et tab.
Tilkendegivelsen følger dermed det erstatningsretlige udgangspunkt om, at kravstiller må løfte bevisbyrden for, at samtlige erstatningsbetingelser er opfyldt, og det forhold, at der var handlet klart ansvarspådragende, har ikke lempet kravstillers bevisbyrde, idet det ikke blev anset for tilstrækkeligt at hævde, at GI’s opkrævning (afgørelse) ikke var korrekt.
Krav om tilbagebetaling af honorar
A var af AF blevet anmodet om bistand til udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med salget af AF’s ejendom, hvorefter AF ville blive opløst. Indledningsvis var A anmodet om alene at udarbejde en købsaftale, idet AF allerede havde fundet en køber der var repræsenteret ved en navngiven advokat, og efter det oplyste havde AF ”alle øvrige oplysninger klar til køber”. A og AF aftalte en fast pris på kr. 9.000 for dette arbejde.
AF valgte imidlertid at sælge ejendommen til en anden pris og til en anden køber repræsenteret ved en anden advokat, og A fremsendte faktura for sit arbejde på kr. 9.000 umiddelbart efter indgåelse af købsaftalen. Fakturaen blev betalt af AF, og A fortsatte bistanden med salgsprocessen, herunder kontakt til den nye købers advokat, udarbejdelse af refusionsopgørelse m.v. A fakturerede løbende, og A hævede sit honorar på AF’s deponeringskonto, hvor der henstod et beløb efter frigivelse af størstedelen af købesummen.
AF påstod, at A ikke havde haft i opdrag at levere andet og mere end en købsaftale, der var indbefattet i det tilbud, som A afgav ved sagens opstart. A gjorde heroverfor gældende, at A’s bistand strakte sig over en længere periode, og at der var ændringer i opdraget, da AF solgte ejendommen til en anden køber og til en anden pris end først angivet. Herudover førte A drøftelser med købers advokat, og da der var tale om salg af en udlejningsejendom til en salgspris på kr. 8.800.000, fandt retten det godtgjort, at A havde ydet bistand, som havde værdi for AF, og A blev frifundet for et krav om tilbagebetaling af honorar.
Retten bemærkede i øvrigt, at det, uanset at A havde foranlediget honoraret betalt via deponeringskonten, ikke kunne føre til en anden vurdering.
Sagen er afsluttet på de vilkår i rettens tilkendegivelse. Sagen er for A og A’s ansvarsforsikrer ført af advokat Laura Kragh.
Comments