Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

AFF af 19/8/2020 - Ikke forsikringsdækning for (bortkommet) klonet leasingbil

Ankenævnet for Forsikring har igennem årene kun ved få lejligheder haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om forsikringsdækning for (påstået) tyveri af klonede biler, og herunder særligt, om en klonet bil udgør en ulovlig interesse (som ikke kan forsikres) efter FAL §35, jf. herved Ankenævnets kendelse AK 90.514.


Ved kendelse af 19. august 2020 i sag 94.213, havde Ankenævnet mulighed for at tage principiel stilling til spørgsmålet, om der var krav på dækning for en påstået stjålet bil, som næsten 100% sikkert var klonet, under en gruppeforsikring etableret af et leasingselskab hos et forsikringsselskab.


Gruppeforsikringen yder dækning som en almindelig kaskoforsikring, men samtidig dækkes leasingselskabet på linje med vilkårene for panthaverdeklaration F. Det vil sige, at leasingselskabet tillige er sikret i situationer, hvor der ikke er dækning under kaskoforsikringen, herunder hvis f.eks. en bil bortkommer uden at der er tale om et tyveri.


Leasingtager anmeldte i juni 2018, at den af ham leasede bil (årgang 2016) skulle være blevet stjålet fra hans hjemadresse. Leasingselskabet anmeldte samtidig det påståede tyveri af bilen, der skulle have en værdi uden afgift på kr. 170.000. I forbindelse med anmeldelsen blev det oplyst, at bilen var blevet købt af leasingselskabet i august 2017 for en pris på kr. 200.000, og det kunne konstateres, at leasingtager havde etableret leasingaftalen i september 2017.


I forbindelse med selskabets undersøgelser oplyste leasingtager, at han havde købt bilen af en privatperson i Tyskland for kr. 200.000 kontant, hvorefter han havde solgt bilen videre til leasingselskabet. Leasingtager havde ingen slutseddel og hævdede senere, at alle relevante dokumenter var overleveret til leasingselskabet, hvilket leasingselskabet benægtede. Leasingtager udleverede to nøgler til bilen, hvoraf den ene skulle have været bestilt af leasingtager selv, efter at han havde mistet en nøgle ved et indbrud i december 2017, mens han havde fået den anden med, da han købte køretøjet i Tyskland.


Ved henvendelse til autoriseret bilforhandler blev det oplyst, at leasingtager først ca. uge før det anmeldte tyveri havde fået lavet en ny nøgle til bilen. Den nye nøgle var af forhandleren blevet kodet til bilens startspærresystem.


Ved søgning via EU Caris-registeret blev det i september 2018 oplyst, at bilens stelnummer ikke havde været registreret i noget andet EU-land end Danmark. Herefter fik selskabet indsigt i den østrigske registreringsattest, der var blevet anvendt ved toldsynet af bilen, hvilket var uoverensstemmende med leasingtagers oplysning om, at have købt bilen af en privatperson i Tyskland. Den østrigske registreringsattest var anonymiseret, men næsten med sikkerhed falsk.


Ved analyse af de af leasingtager udleverede nøgler kunne det konstateres, at den ene nøgle mekanisk passede til bilen men ikke var kodet til en bil med det stelnummer, som var i bilen. Nøgle 2 passede ikke på nogen måde til bilen (hverken mekanisk eller i forhold til bilens startspærresystem). Ingen af nøglerne kunne dermed anvendes til at starte en bil med det pågældende stelnummer.


Forsikringsselskabet afviste herefter dækning overfor leasingselskabet og leasingtager, der indbragte sagen for Ankenævnet, hvor leasingselskabet tillige afgav indlæg.


Efter sagens indbringelse for Ankenævnet foretog selskabet undersøgelse af bilens stelnummer via F&P’s østkontor, der konstaterede, at en bil med samme stelnummer siden 2017 havde været indregistreret i Schweitz. Med andre ord kørte den ”rigtige” bil med det ”rigtige” stelnummer fortsat rundt som indregistreret i Schweiz, hvorfor den bortkomne leasingbil per definition måtte være ”klonet”.


Ankenævnet angav, at da forsikringsaftalen var indgået mellem leasingselskabet og forsikringsselskabet, så Ankenævnet sig ikke i stand til at bedømme denne del af sagen, idet Nævnet alene efter vedtægterne alene tager stilling til private forsikringsforhold. Nævnet fandt imidlertid, at leasingtager var klageberettiget i forhold til Ankenævnet, selvom han hverken var forsikringstager (under gruppeforsikringen) eller ejer af bilen.


Herefter angav Ankenævnet, at der ved vurderingen af spørgsmålet, om leasingtager havde bevist. at bilen var bortkommet ved et dækningsberettiget tyveri, i vidt omfang måtte lægges vægt på de mange (mistænkelige) omstændigheder i forbindelse med leasingtagers (påståede) køb af bilen i 2017. Ankenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at bilen var erhvervet som påstået af forsikringstager og dermed heller ikke, at bilen skulle være bortkommet ved et dækningsberettiget tyveri.


Kommentarer


Det i kendelsen beskrevne hændelsesforløb illustrerer i vidt omfang den ”metode”, der anvendes i forbindelse med svindel med klonede biler. En person ”importerer” en klonet bil fra Tyskland. Uanset, at den (falske) registreringsattest er østrigsk, gik bilen lige igennem toldsynet for derefter at blive solgt til et leasingselskabet som et led i et sale and lease back-arrangement. Det bemærkes herved, at bilen så vidt vides aldrig var blevet fysisk set eller kontrolleret af leasingselskabet. Kort før leasingperiodens udløb forsvinder bilen, hvilket også er et helt typisk mønster.


Uanset, at det af forsikringsselskabet var gjort udtrykkeligt gældende, at den klonede bil efter forsikringsaftalelovens §35 udgjorde en ulovlig interesse, der ikke er forsikringsbar, fandt Ankenævnet ikke anledning til at tage (principiel) stilling til dette spørgsmål, når forsikringen som her var etableret af leasingselskabet hos forsikringsselskabet.


Advokat Jesper Ravn har bistået forsikringsselskabet gennem sagen.


Læs kendelsen her



© 2020 ARK Advokatpartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes.