top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Ankestyrelsen pålagt at indhente materiale fra tidligere skadesag

Opdateret: for 3 dage siden

Under en verserende retssag mod Ankestyrelsen, hvor ARK repræsenterer et forsikringsselskab, opstod der tvist mellem parterne om, hvorvidt der var grundlag for at indhente yderligere materiale.

Den konkrete retssag udsprang af en hændelse i 2017, som – ifølge Ankestyrelsens afgørelse – medførte varige gener fra nakke og skulder. Af afgørelsen fremgik endvidere:


"Vi lægger vægt på, at det ikke i øvrigt fremgår af sagens lægelige oplysning, at du forud for hændelsen havde symptomer eller smerter fra skulder. Vi vurderer derfor, at der på hændelsestidspunktet ikke var en symptomgivende forudbestående sygdom i din skulder."


Under sagsoplysningen blev det afdækket, at tilskadekomne havde været udsat for en privat ulykke i 2005, der var blevet vurderet af (daværende) Arbejdsskadestyrelsen efter EAL § 10. Den vejledende udtalelse blev indhentet til brug for sagen, og det fremgik at tilskadekomnes følger efter den tidligere skade kunne udmåles til 12% mén for ryggener.

Af særlig interesse for den verserende sag var det dog også nævnt:


”Herudover er de ikke-ulykkes-relaterede smerter i skuldre og nakke og højre arm med nedsat funktionsduelighed, specielt ved brug af pc-mus, der er omtalt i statusattest fra egen læge den 8. april 2010, muligvis de mest problematiske gener i relation til kontorarbejde i selvstændig virksomhed.”


Det kunne derfor konstateres, at tilskadekomne dels havde forudbestående gener fra blandt andet nakke og skuldre, som var til stede i betydeligt omfang i hvert fald i 2010, dels at der forelå en statusattest, som ASK havde lagt vægt på i udtalelsen, som ikke forelå i den verserende sag og som ikke kunne indhentes på anden vis.


Selskabet opfordrede derfor Ankestyrelsen til at indhente akterne fra den tidligere skadesag, hvilket Ankestyrelsen afviste, idet man var af den opfattelse, at sagen var velbelyst ved indhentelse af bl.a. lægeligt journalmateriale fra den relevante periode.


Forsikringsselskabet anmodede derfor retten om at pålægge Ankestyrelsen at indhente det ønskede materiale, og som det fremgår af kendelsen, fandt retten ved kendelse af 17. januar 2024, at det efterspurgte yderligere materiale på det foreliggende grundlag måtte anses for relevant, og at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at der i det efterspurgte materiale vil kunne være oplysninger af betydning for Retslægerådets besvarelse af de stillede spørgsmål samt rettens afgørelse af sagen.


Den fremsatte editionsanmodning blev herefter taget til følge.


Bemærkninger


Som offentlig myndighed, der træffer afgørelse i arbejdsskadesager, bør det være en dyd at søge sagen oplyst bedst muligt, inden der træffes afgørelse. Vi oplever jævnligt, at det er nødvendigt at udtage stævning og heri fremsætte opfordring om at indhente yderligere akter, som arbejdsskademyndighederne under sagsforberedelsen ikke har fundet det nødvendigt at indhente – ofte selv om forsikringsselskabet har anmodet om det.


Som regel medvirker Ankestyrelsen herefter til at indhente materialet, men det hænder – som i denne sag – at Ankestyrelsen afviser.


Det er vores opfattelse, at domstolene gerne ser sagerne belyst i videst mulig omfang, således at det sikres, at grundlaget, som retten skal træffe afgørelse på baggrund af, er så komplet som muligt. Hensynet til at træffe en korrekt domstolsafgørelse på baggrund af en fuldt belyst sag vægter således højt, hvilken afspejles i kendelsen.


Det betyder naturligvis ikke, at Ankestyrelsen (eller andre parter) kan pålægges at indhente materiale, der notorisk er uden betydning for sagen, men er det i et vist omfang påvist eller sandsynliggjort, at materialet kan have betydning for sagen, bør retten pålægge den pågældende at indhente materialet.


Særligt når det er en myndighedsafgørelse, der udfordres i en retssag, kan de almindelige processuelle principper om fx at tillægge manglende opfyldelse af opfordringer bevismæssig skadevirkning ikke bringes i anvendelse på samme måde, som når retten skal træffe afgørelse i en sag mellem to private parter. I disse sager er det derfor af særlig vigtighed, at sagen oplyses bedst mulig ved indhentelse af alle – potentielt – relevante akter.


Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at Ankestyrelsen har opnået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe kendelsen for Østre Landsret. Imidlertid har Ankestyrelsen i mellemtiden de opfyldt provokationen, hvorfor et kæremål i givet fald alene vil være af akademisk karakter.




Comments


bottom of page