Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Ankestyrelsens afgørelse af 30/7/2021 – Bortfald af EET-erstatning efter observation af skadelidte

Ankestyrelsen (AST) har den 30. juli 2021 truffet afgørelse om, at en skadelidt ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne på baggrund af arbejdsskadeforsikringsselskabets observationsmateriale.


Sagens omstændigheder

Skadelidte havde ved en alvorlig arbejdsulykke pådraget sig et brud på nakken og brystryghvirvlen samt en læsion i venstre hånd. Skaden skete, da skadelidte havde kørt med en arbejdsmaskine på et repos, der brasede sammen, hvorved skadelidte ”fløj” op i luften og faldt ned på et betonunderlag.


Efter ulykken angav skadelidte løbende at have betydelige gener i nakke, hoved, skulder, ryg, arm, ben og hænder, der var invaliderende i sådan grad, at han var fuldstændig uden arbejdsevne. Ligeledes angav skadelidte at have udviklet psykiske gener som følge af uheldet.


De fysiske og psykiske gener vurderedes af flere speciallæger at være varige, og skadelidtes funktionsevne fandtes så ringe, at han af kommunen blev tilkendt førtidspension efter endt erhvervsafklaringsforløb.


På baggrund af skadelidtes oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), kommunen samt læger traf AES og AST afgørelse om godtgørelse for varigt mén på 55 %, og skadelidtes endelige erhvervsevnetab blev fastsat til 95 %.


Arbejdsskadeforsikringsselskabet havde udbetalt godtgørelse for varigt mén samt løbende ydelser for erhvervsevnetabet under sagsforløbet, og skadelidte havde på noget tidspunkt oplyst om bedring i sin helbredelsestilstand eller funktionsniveau.


Observationer foretaget af arbejdsskadeforsikringsselskabet

Efter gennemgang af sagens lægelige akter vakte særligt ét journalnotat interesse hos selskabet, idet den praktiserende læge havde noteret en vis undren over, at skadelidte mødte til en konsultation i arbejdstøj og var i gang med en telefonsamtale, der lød arbejdsrelateret.


Ved efterfølgende undersøgelser konstateredes det, at skadelidte få måneder efter ulykken var indtrådt som direktør for en entreprenørvirksomhed, ligesom det fremgik af Krak og skadelidtes LinkedIn, at han var leder i samme virksomhed.


Selskabet valgte herefter at observere skadelidte i tre korte perioder. Observationerne viste, at skadelidte fremstod uden fysiske eller psykiske gener eller indskrænkninger i øvrigt, og at han var i stand til at arbejde op til 12-13 timers om dagen med udførelse af fysisk krævende arbejde uden umiddelbare begrænsninger.


ARK Advokatpartnerselskab repræsenterede selskabet i sagen og fremsendte observationsmaterialet sammen med klagebemærkninger til AES med anmodning om genoptagelse og revurdering af sagen.


AST’s afgørelse

AST traf den 30. juli 2021 afgørelse om, at skadelidte ikke har et erhvervsevnetab på 15 % eller derover som følge af arbejdsskaden, og har hjemvist sagen til AES med anmodning om, at AES træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne samt genoptager sagen om godtgørelse for varigt mén på ulovbestemt grundlag med inddragelse af seneste oplysninger om funktionsniveau som redegjort for i observationsmaterialet.


Som begrundelse bemærker AST, at der er betydelig diskrepans mellem det aktivitetsniveau, der er observeret af selskabets repræsentanter, og det aktivitetsniveau, som skadelidte har oplyst om til undersøgende læger og kommunen, hvorfor funktionsbegrænsningerne efter arbejdsskaden ikke kunne anses for at forhindre skadelidte i at oppebære samme indtjening som før arbejdsulykken.


Det er væsentligt at bemærke, at AST i begrundelsen kun refererer til få uoverensstemmelser, men i stedet i afgørelsen i det hele henviser til det af ARK til AST fremsendte brev på 14 sider, der indeholder en dybdegående gennemgang heraf.


Kommentarer


AST’s praksis i forhold til inddragelse af observationsmateriale haft en varierende praksis, og har i en række sager kun modvilligt tillagt observationsmateriale vægt og i så fald oftest kun video- og billedmateriale, blandt andet med henvisning til, at det observerede kan være udtryk for øjebliksbilleder, der ikke giver et retsmæssigt billede af skadelidtes gener eller funktionsniveau.


I praksis ses endvidere ofte, at før AST (eller AES) tillægger observationsmaterialet vægt, anmodes en speciallæge om at forholde sig til materialet og på baggrund heraf udarbejde en speciallægeerklæring, der evt. vil kunne udtrykke lægelig diskrepans mellem det observerede og det af skadelidte oplyste, hvorefter observationsmaterialet tillægges vægt. I en række tilfælde har vi i den forbindelse imidlertid set, at AES enten glemmer at anmode speciallægen om at forholde sig til materialet eller at speciallægen nægter at inddrage materialet, hvorefter der træffes en ny afgørelse uanset denne ”markering” fra speciallægens side.


Afgørelsen er dog et eksempel på, at AST ikke ”ryster på hånden”, når der – som her - fremsendes observationsmateriale, der klart og åbenbart dokumenterer diskrepans i forhold til det af skadelidte oplyste funktionsniveau.


Selskabet har i sagen været bistået af advokat Jesper Ravn, advokat Nanna Baade og advokatfuldmægtig Malene Matthiesen.


Læs afgørelsen her