Ved dom af 3. april 2024 fra Retten i Svendborg fik en selvforsikret kommune medhold i, at årslønnen til brug for beregning af erhvervsevnetab i en arbejdsskadesag skulle reduceres fra skønsmæssigt kr. 418.000 til skønsmæssigt kr. 350.000.
Sagen vedrørte en skadelidt, der kom til skade i 2011 på grund af et fald. På uheldstidspunktet var han ansat i et løntilskudsjob som pedelmedhjælper, hvor han havde arbejdet siden 30. august 2010. Forinden havde skadelidte i mange år arbejdet som lastbilchauffør indtil 2010, hvor han blev afskediget.
I 2017 traf Ankestyrelsen afgørelse i sagen og fandt, at skadelidte havde ret til 90% i erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen var enig med AES i, at årslønnen skulle fastsættes skønsmæssigt til kr. 418.000 på baggrund af den tidligere indtjening som chauffør i 2008, dvs. to år før arbejdsskaden, som blev opreguleret til skadetidspunktet.
Parterne var enige om, at indtjeningen de seneste 12 måneder umiddelbart forud for skaden ikke var retvisende for årslønnen, eftersom skadelidte var ansat i løntilskudsjob, da han kom til skade. Kommunen var dog ikke enig i, at årslønnen skulle baseres på indtægten i 2008 og henviste bl.a. til følgende:
Skadelidte havde ikke på noget tidspunkt haft en årlig indtjening på kr. 418.000, og beløbet var alene fremkommet ved at opregulere indtjeningen for 2008, hvor skadelidte havde en væsentlig højere indtjening end året før, til 2010-niveau
Skadelidte var selv årsag til arbejdsophøret som chauffør, da han ikke ønskede at arbejde på Sjælland,
Skadelidte arbejdede 144 timer mere end en fuldtidsstilling i 2008, hvorfor året ikke var retvisende for et ”normalt år”,
Det på baggrund af sagens akter måtte lægges til grund, at det ikke var muligt for skadelidte at opnå et arbejde som lastbilchauffør 37 timer om ugen på uheldstidspunktet i 2010, hvorfor der var endnu mindre grundlag for at fastsætte indtjeningen baseret på en indtægt svarende til næsten 40 timer om ugen,
Det fremgår direkte af AES’ vejledning om fastsættelse af årsløn, kapitel 3.1.8, at AES skal tage hensyn til, om en indtægt er ekstraordinær høj i et enkelt år, og
At skadelidtes indtjening i 2008 var ekstraordinært høj, og at denne indtægt ikke var varig.
Retten i Svendborg var enig i kommunens indsigelser mod grundlaget for Ankestyrelsens skønsmæssige vurdering og udtalte bl.a. følgende:
”Der er mellem parterne enighed om, at SKL s årsløn i året før arbejdsskadens indtræden ikke giver et retvisende billede af hans indtjening på skadestidspunktet, og at årslønnen derfor skal fastsættes skønsmæssigt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4.
SKL var ansat i en fuldtidsstilling som pedelmedhjælper med løntilskud, da arbejdsskaden skete. Retten finder, at SKL’s årsløn skal fastsættes til et skøn over, hvad han ville kunne tjene på det ordinære arbejdsmarked.
Daværende Arbejdsskadestyrelsen fastsatte ved afgørelse af 18. oktober 2012 SKL’s årsløn skønsmæssigt til 418.000 kr. svarende til SKL’s indtjening som chauffør i 2008 med opregulering til 2010-niveau.
Retten finder efter det oplyste om SKL’s indtægter i årene før skaden, at det udøvede skøn over SKL’s årsløn er mangelfuldt, idet daværende Arbejdsskadestyrelsen ikke foretog et konkret skøn, men lagde SKL’s indkomst i 2008, hvor han arbejdede mere end fuld tid, til grund og foretog opregulering til år
2010 uden at inddrage oplysninger om SKL’s indtjening i de øvrige år forud for arbejdsskaden.
Retten finder, at skønnet over SKL’s indtjeningsevne skal udøves på baggrund af de foreliggende oplysninger om SKL’s indtjening ved ordinært arbejde i årene før skaden, dog således at der skal ske regulering til en sædvanlig fuldtidsstilling. Efter det oplyste om SKL’s indtjening i årene før skaden og efter en samlet vurdering finder retten, at SKL’s årsløn skønsmæssigt skal fastsættes til 350.000 kr.”
Kommunen fik dog ikke medhold i spørgsmålet om årsagssammenhæng, hvilket var blevet forelagt Retslægerådet til udtalelse. Retten lagde afgørende vægt på, at Retslægerådet ikke kunne fastslå, at skadelidtes forudbestående degenerative forandringer i knæet under alle omstændigheder ville have udviklet sig som sket efter skaden, jf. følgende uddrag for dommens præmisser.
”Retten lægger ligeledes på baggrund af Retslægerådets svar på spørgsmål 10 til grund, at det er vanskeligt at besvare, om slidgigten var blevet symptomgivende indenfor måneder eller år efter den 3. januar 2011, såfremt arbejdsskaden ikke var sket”.
Bemærkninger
Det er os bekendt første gang, at det er lykkedes en selvforsikret (offentlig) arbejdsgiver at få medhold ved dom i tilsidesættelse af en af Ankestyrelsen skønsmæssigt fastsat årsløn.
Ankestyrelsen har meddelt, at dommen tages til efterretning, og efterfølgende er AES fremkommet med en ny afgørelse med beregning af erhvervsevnetabet på baggrund af den korrekte årsløn.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Anne Mette Myrup Opstrup, der har ført sagen for den selvforsikrede kommune.
Bình luận