Arbejdsmarkedets Erhvervssikring angav i en opdatering den 4. marts 2020, at smitte med COVID-19, som udgangspunkt ikke er en arbejdsskade, men at smitte med COVID-19 i nogle tilfælde efter en konkret vurdering vil kunne anerkendes som en arbejdsskade enten som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Efter arbejdsskadesikringsloven ligger bevisbyrden for, at en personskade er udløst af arbejdet, hos den skadelidte borger. For at kunne anerkende smitte med COVID-19 som en arbejdsskade, skal det efter gældende lovgivning således kunne sandsynliggøres, at personen har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet, eller at den smittede er udsat for en særlig risiko i forbindelse med sit arbejde. Det gælder for eksempel sundhedspersonale. I tillæg hertil kræver AES, at diagnosen COVID-19 er stillet.
Efter ASL §§ 5 og 6 påhviler det skadelidte at dokumentere ikke bare, at man er smittet med COVID-19, men også at bevise, at smitten skyldes forhold ved arbejdet (altså at man er smittet på arbejdet). Det må antages at være særdeles vanskeligt at løfte denne bevisbyrde, idet myndighederne hidtil kun i meget begrænset omfang udfører testning af syge, og idet inkubationstiden for COVID-19 typisk er 5-12 dage, hvor man kan have været i kontakt med mange andre smittekilder end på arbejdet.
Arbejdsgivere
Som arbejdsgiver skal man anmelde en medarbejders sygemelding til sit forsikringsselskab, hvis
diagnosen COVID-19 er stillet,
der er sandsynlighed for, at medarbejderen er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde,
der er udsigt til ydelser efter loven (varige følger eller dækningsberettige behandlingsudgifter), eller hvis tilskadekomne er sygemeldt mere end 5 uger.
Der skal ikke ske anmeldelse alene på grund af smitterisiko eller karantæne på virksomheden.
Læger og hospitaler
Hvis man som læge behandler patienter med COVID-19 skal det kun anmeldes til AES, hvis der er sandsynlighed for, at patienten er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde. Det kan for eksempel være sundhedspersonale, der har behandlet patienter med COVID-19.
Generelt gælder, at læger og tandlæger skal anmelde til AES, når de konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom. Det skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter lægen eller tandlægen er blevet bekendt med erhvervssygdommen og den formodede sammenhæng med arbejdet.
Kommentar
Under hensyntagen til de nuværende forhold, må det nok anses for tvivlsomt, om beviskravet til diagnosticeret testning med COVID-19 kan opretholdes. Heroverfor står dog, at testning vil blive foretaget, hvis en borger er så syg, at der er risiko for varige gener eller dødsfald pga. smitte.
Yderligere spørgsmål kan rettes til advokat Anne Mette Myrup Opstrup
Kilde: AES
