Den 17. maj 2024 omtalte vi en dom afsagt af Københavns Byret den 14. maj 2024, hvor retten fandt, at der forelå fornødent sikkert grundlag til at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab i en særpræget sag, der trak tråde til Balkan og involverede afspilning af YouTube-videoer i retten. I dommens præmisser blev blandt andet fremhævet Retslægerådets udtalelse men også de diskrepanser, der var påvist mellem skadelidtes fremtræden i forskellige situationer (herunder i et træningslokale og på en YouTube-video i festligt lag) og det yderst beskedne funktionsniveau, skadelidte i øvrigt gav udtryk for over for kommune, læger og øvrige behandlere.
Vores nyhedsbrev blev siden opdateret med en oplysning om, at Ankestyrelsen den 21. maj 2024 havde truffet afgørelse om, at hændelsen ikke var en arbejdsskade, hvorfor dommen ikke ville blive anket.
Af Ankestyrelsens afgørelse fremgik således: følgende
” Københavns Byret har den 14. maj 2024 afsagt dom om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at du ikke har pådraget dig et midlertidig erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den […] i perioden omfattet af Ankestyrelsens afgørelse af 28. november 2019.
Ankestyrelsen tager dommen til efterretning, og har derfor truffet en ny afgørelse.
Resultatet er:
• Du har ikke pådraget dig et midlertidig erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den [… ]”
Sagen har nu taget endnu en drejning, der blot gør den i forvejen særprægede sag endnu mere bemærkelsesværdig, idet Ankestyrelsen – på trods af den ny afgørelse – valgt at anke dommen. Efter anken har Ankestyrelsen i afgørelsen af 21. maj 2024, der fulgte dommen fra Københavns Byret, ophævet den tidligere afgørelse, som ophævede den oprindelige afgørelse, der var indbragt for retten (!!!). I afgørelsen er således anført:
”Imidlertid var der ved meddelelsen tale om en fejl i Ankestyrelsen. Da Ankestyrelsen sendte afgørelsen af 21. maj 2024 til dig, var der tale om en afgørelse, som ved en fejl er skrevet og sendt ud til sagens parter alene på baggrund af modtagelse af dommen (I Ankestyrelsen kaldet en ”automatisk afgørelse”), uden at der i det konkrete tilfælde var foretaget en egentlig sagsbehandling.”
Vi har her på kontoret undret os over begrebet ”automatisk afgørelse” og bedt Ankestyrelsen redegøre for denne begreb, som var ukendt for os.
Ankestyrelsen har præciseret, at det ”…ikke er en automatisk afgørelse, men rettere en automatisk proces som bliver igangsat, når der bliver afsagt dom i en af vores retssager.” Det er angivet, at denne ”automatiske” afgørelse ved en fejlekspedition blev sendt til sagens parter uden at blive forelagt på et ankemøde.
Forløbet giver anledning til bekymring i forhold til Ankestyrelsens ageren i krydsfeltet mellem forvaltningsretten og procesretten.
Som følge af sagens besynderlige forløb er ankesagen nu ikke udelukkende et spørgsmål om tilsidesættelse af Ankestyrelsens oprindelige afgørelse (der altså både nåede at blive ophævet for derefter at blive gjort virksom igen), men også et spørgsmål, om Ankestyrelsen ved at træffe en ny afgørelse i overensstemmelse med byrettens dom kan anses for at have afgivet ankeafkald. Endvidere står vi for landsretten med spørgsmålet, hvilken afgørelse, der er til prøvelse og andre juridiske problematikker, som dette mildest talt bemærkelsesværdige forløb giver anledning til.
Ankestyrelsen har tilkendegivet at sagen ønskes genforelagt for Retslægerådet, hvorfor sagens afslutning formentlig har lange udsigter.
Comments