Ved Københavns Byrets dom af 10. april 2019 blev et forsikringsselskab frifundet for at yde forsikringsdækning for en større vandskade på et hotel, da retten fandt det bevist, at vandskaden var opstået som følge af frostsprængninger.
Sagens faktum
Den 8. april 2018 indtraf der på et hotel en betydelig vandskade og endnu en mindre vandskade den 11. april 2018.
Vandskaderne blev anmeldt til hotellets ejendomsforsikringsselskab, der afviste at yde forsikringsdækning med henvisning til, at det fremgik af forsikringsbetingelserne, at forsikringen ikke dækkede skade som følge af frostsprængning, medmindre det skyldtes tilfældig svigt i varmeforsyningen.
Hotellet havde i en årrække været lukket om vinteren. Det var også tilfældet i vinteren 2017/2018, hvor der også var lukket for vandtilførslen. Det blev under hovedforhandlingen oplyst, at lukningen af vandet i efteråret 2017 var efter hotellets sædvanlige procedure, hvor rør m.v. blev tømt for vand.
I forbindelse med sæsonopstart i foråret blev der åbnet for vandtilførslen den 5. april 2018, og den 8. april 2018 blev der i hotellets stueetage konstateret en omfattende vandskade. Det vidne, der konstaterede skaden, oplyste under sin forklaring, at vandet udstrømmede fra en installation i køkkenet i rum 208 på hotellets 2. sal. Den 11. april 2018 blev der på ny konstateret en vandskade, og forsikringsselskabets taksator konstaterede, at denne hidrørte fra en waterblock (et vandstop), som sad i en opvaskemaskine på rum 202 på hotellets 2. sal. Forsikringsselskabets taksator vurderede, at begge skader var opstået som følge af frostsprængninger på den waterblock/vandtilførselsslange, der var påsat opvaskemaskinerne installeret på de to hotelværelser.
Forsikringsselskabet sikrede opvaskemaskinerne ved at lade disse fragte til opbevaring, og forsikringsselskabets 2 taksatorer afmonterede henholdsvis waterblock/vandtilførselsslangen og anmodede Teknologisk Institut om at undersøge effekterne. Af rapport fra Teknologisk Institut fremgik, at effekterne havde været udsat for mekanisk påvirkning, som meget sandsynligt kunne være forårsaget af frostpåvirkning. Som følge heraf meddelte forsikringsselskabet den 3. maj 2018 afslag på forsikringsdækning med henvisning til, at skaderne var opstået som følge af frostsprængning.
Forsikringstager anlagde herefter retssag mod forsikringsselskabet, og gjorde blandt andet gældende, at forsikringsselskabets taksator havde afgivet et bindende tilsagn om forsikringsdækning for vandskaderne, at det ikke var godtgjort, at vandskaderne var opstået som følge af frostsprængning, og at det heller ikke var godtgjort, at de af Teknologisk Institut undersøgte effekter i øvrigt hidrørte fra hotellet.
Forsikringsselskabet fastholdt, at skaderne var indtrådt som følge af frostsprængning og henviste til, at hotellet ikke havde været opvarmet i vinterperioden, og at det fremgik af DMI's vejroplysninger, at der havde været adskillige døgn med frostgrader den forløbne vinter. Derudover henviste forsikringsselskabet til rapporten fra Teknologisk Institut, og det blev i øvrigt bestridt, at forsikringsselskabets taksator skulle have afgivet et dækningstilsagn, hvilket heller ikke fandt støtte i taksatorens skaderapport, som var fremlagt for retten.
Byretten frifandt forsikringsselskabet og lagde vægt på, at der ikke forelå sikre oplysninger om, hvorledes nedlukningen af hotellet i efteråret 2017 var foregået, herunder om alle hårde hvidevarer var blevet tømt for vand og afkoblet fra vandforsyningen. Derudover lagde retten vægt på, at hotellet ikke var opvarmet hele vinteren, samt at vinteren 2017/2018 havde været særdeles kold. Endelig lagde retten i relation til beviset for, at skadeårsagen var frostsprængning, vægt på rapporten fra Teknologisk Institut og den supplerende forklaring fra Teknologisk Institut for retten.
Kommentar
I overensstemmelse med praksis fra Ankenævnet for Forsikring har retten ved denne afgørelse lagt afgørende vægt på den tekniske vurdering af beviset (effekterne) fra Teknologisk Institut og på DMI’s vejroplysninger, og retten har i overensstemmelse med de sædvanlige forsikringsretlige principper pålagt forsikringstager bevisbyrden for, at der var opstået en skade, og forsikringsselskabet bevisbyrden for, at skaden var omfattet af en dækningsundtagelse.
Det skal bemærkes, at der ikke i forsikringsbetingelserne var stillet krav om, at det tilfældige svigt i varmeforsyning skulle være forårsaget af utilstrækkelig opvarmning, og der var således ikke tale om en egentlig sikkerhedsforskrift efter FAL § 51, jf. blandt andet AK92.766.
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Laura Kragh.
Comments