Stockholm Tingsrätt har den 7. april 2021 afsagt den første dom i Sverige vedrørende dækning under en tegnet forsikring for driftstab på grund af epidemi.
Ifølge betingelserne dækkede forsikringen driftstab på grund af myndigheders indgriben foranlediget af smitsom sygdom. Den pågældende myndighedsindgriben skulle være i forhold til forsikringsstedet, og myndighedernes indgriben skulle ske i henhold til den svenske epidemilov eller den svenske levnedsmiddellov for at forhindre spredning af smitsom sygdom blandt mennesker. Endvidere myndigheders regler om smittebegrænsende tiltag anses som en sikkerhedsforskrift.
Forsikringstager drev blandt andet natklubvirksomhed i Stockholm og lukkede natklubben fra den 25. marts 2020, hvorefter forsikringstager anmeldte krav under driftstabsforsikringen den 8. april 2020.
Lukningen skete dagen efter, at den svenske sundhedsstyrelse den 24. marts 2020 udstedte en forskrift/bekendtgørelse, hvorefter virksomheder som forsikringstagers natklubsvirksomhed skulle indføre rutiner for at forhindre smittespredning af Covid-19, herunder egenkontrol i forhold til personalet, forhindring af trængsel og kø i lokalerne og indførelse af afstandskrav. Den pågældende bekendtgørelse skærpedes efterfølgende, således at der alene kunne ske servering ved bord eller bardisk.
Ved en efterfølgende ændring af 3. november 2020 indførtes der i bekendtgørelsen afstandskrav, ligesom antallet af besøgende i samme selskab højest måtte være 8 personer. Dette blev ved ændring af 24. december 2020 begrænset til højest 4 personer i samme selskab.
Natklubben krævede driftstabserstatning under forsikringen fra den 25. marts 2020 og frem.
Hovrätten (3 dommere) fandt, at der ikke var nogen nærmere definition i betingelserne af begrebet ”myndigheders indgriben”, ligesom det ikke for Hovrätten var fremlagt nogen nærmere redegørelse om branchepraksis som kunne give vejledning til fortolkning af begrebet. Herefter lagde Hovrätten vægt på, at de af den svenske sundhedsstyrelse indførte begrænsninger var af generel karakter og ikke direkte møntet på natklubben og dermed i forhold til det specifikke forsikringssted.
Efter en fortolkning af den indbyrdes systematik i betingelserne, fandt Tingsrätten herefter, at begrebet ”myndigheders indgriben” måtte forstås som et tiltag rettet specifikt mod en konkret næringsdrivende, hvilket tillige stemte bedst i overensstemmelse med den definition, som var angivet i den svenske erstatningsforordning (om konkret erstatningsudmåling i forbindelse med en formel myndighedsbeslutning).
Endelig lagde Tingsrätten vægt på, at det efter forklaringerne afgivet under sagen af underwriteren og skadebehandleren, var typesituationen for en skade under dækningen, at myndighederne foretog en konkret indgriben i forhold til virksomheden ved udbrud af f.eks. legionella, og at forsikringen var prissat baseret på et driftstab i 2-3 uger som følge heraf.
Tingsrätten angav også på denne baggrund talte en fortolkning af forsikringsvilkårene imod, at generelle foranstaltninger som bekendtgørelserne udstedt af den svenske sundhedsstyrelse ikke kunne anses som en myndighedsindgriben i forhold til den konkrete virksomhed.
Det vides ikke, om dommen ankes, hvilket imidlertid forventes.
Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Jesper Ravn.
