top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Højesterets dom af 19/2/2024 - Regres for motoransvarsskade pga. urigtige oplysninger om ejer/bruger

Højesteret har ved dom af 19. februar 2024 nu sat endelig punktum for diskussionen, om et motoransvarsforsikringsselskab kan gøre regres for erstatning og udbetaling under ansvarsforsikringen, når det viser sig, at motoransvarsforsikring er tegnet på grundlag af urigtige risikooplysninger om ejer/brugerforholdet.


Vi har tidligere på ARK’s hjemmeside den 24. februar 2022 omtalt problemstillingen og herunder de tre ankenævnskendelser, som blev anfægtet af henholdsvis Topdanmark Forsikring og Alm. Brand Forsikring, efter at Ankenævnet for Forsikring i kendelserne havde afskåret regresadgangen med henvisning til, at der efter færdselslovens § 108, stk. 2 alene kunne gøres regres mod føreren af et køretøj, hvis en motoransvarsskade var forvoldt med forsæt eller grov hensynsløshed.


Som på vores hjemmeside forelå der på daværende tidspunkt en Østre Landsretsdom samt en byretsdom i en 3-dommersag, som underkendte Ankenævnet for Forsikrings praksis. Dette med henvisning til forarbejderne til færdselslovens § 108, stk. 2, hvorefter adgangen til policeregres ikke kunne anses for begrænset af færdselslovens § 108, stk. 2, jf. herved forarbejderne til bestemmelsen. Link til vores omtale af 24. februar 2022 er her


Højesterets afgørelse var i den tredje af de anfægtede kendelser fra Ankenævnet for Forsikring (AK 94.115). Ved Københavns Byrets dom af 21. oktober 2021 var forsikringstager blevet frifundet for Alm. Brands regreskrav. Dette blev omgjort ved Østre Landsrets dom af 22. december 2022, idet landsretten tillod regressen (på linje med landsrettens dom af 18. februar 2022 omtalt på vores hjemmeside, jf. ovenfor).


For Højesteret ”trykprøvede” Alm. Brand synspunktet om, at afgivelsen af urigtige oplysninger om ejer/brugerforholdet var omfattet af forsikringsaftalelovens § 6 (som alene fordrer simpel uagtsomhed ved afgivelse af urigtige risikooplysninger), subsidiært forsikringsaftalelovens § 7 (som fordrer, at undladelse af at give korrekte oplysninger til selskabet er sket ved grov uagtsomhed).


Højesteret tiltrådte resultatet af de to tidligere landsretsdomme, nemlig at færdselslovens § 108, stk. 2 ”efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er uden betydning for et forsikringsselskabs adgang til at gøre krav om regres og tilbagebetaling gældende under henvisning til begrænsninger i hæftelsen efter forsikringsaftalelovens §6 og §7”.


Højesteret tiltrådte herefter, at forsikringstagers datter måtte anses for at have været fast bruger af bilen, og at dette ikke var oplyst til Alm. Brand ved indgåelsen af forsikringsaftalen. Derefter anførte Højesteret, at forsikringstagers undladelse af at oplyse Alm. Brand om, at datteren var fast bruger af bilen ”må tilregnes ham som groft uagtsomt. Han skal derfor efter forsikringsaftalelovens § 7 anses, som om han har afgivet urigtige oplysninger, jf. § 6”.


Som følge heraf tiltrådte Højesteret, at Alm. Brand i denne situation kunne gøre regres for ansvarsudgifterne (opgjort pro rata) i anledning af uheldet samt fremsætte tilbagebetalingskrav vedrørende kaskoskaderne.


Kommentarer


Resultatet af Højesterets dom er ikke overraskende, når henses til de (klare) forarbejder til færdselslovens § 108, stk. 2, som der også blev lagt vægt på ved de to landsretsdomme fra 2022.


Når der ikke i øvrigt gælder en lempelsesadgang for et regreskrav mod forsikringstager i den angivne situation (modsat f.eks. lempelse af et erstatningsansvar efter EAL § 24), så er der intet legalt grundlag for at afskære regreskravet mod forsikringstager, når beviset for afgivelse af urigtige risikooplysninger (undladelse af at oplyse om det rette brugerforhold) var løftet. Dette indebærer også, at urigtige oplysninger om ejer/bruger forholdet i en skadesituation kan lede til regreskrav i millionklassen, hvis der forvoldes en alvorlig personskade.


Særligt for så vidt angår spørgsmålet om, om urigtige oplysninger er omfattet af FAL § 6 (aktiv afgivelse af urigtige oplysninger) eller FAL § 7 (grov uagtsom undladelse af at give korrekte oplysninger), så vil dette i praksis næppe have nogen betydning. Hvis det er bevist, at forsikringstager ved forsikringens tegning ikke er fast bruger, så må de i så godt som alle tilfælde anses for at være en groft uagtsom undladelse af at give korrekte oplysninger.


Sagen er for Alm. Brand Forsikring ført af advokat Michael Rosenkilde-Hansen.




Comments


bottom of page