Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Ikke bevist, at arkitektprojekt var fejlbehæftet

Et arkitektfirma er ved Voldgiftsrettens tilkendegivelse frifundet for erstatningskrav, da bygherre ikke havde bevist, at aftalegrundlaget var udvidet, eller at arkitektprojektet var fejlbehæftet trods en tidligere voldgiftsrets tilkendegivelse om projektets manglende bygbarhed.


En bygherre havde engageret et arkitektfirma til at bistå med arkitekttegninger og projektmateriale i forbindelse med opførelse af to boligejendomme og en ingeniør til at bistå med konstruktionstegninger. Arkitekten var ikke engageret til at levere ydelser efter aflevering af hovedprojekt eller til at levere fagtilsyn (som bygherre varetog).


Efter opførelse af den ene ejendom blev der konstateret fugt og forekomst af skimmelsvamp, hvilket bl.a. skyldtes, at tagkonstruktionen var etableret uden tilstrækkelig ventilation/udluftning, som bygherre senere foranledigede udbedring af ved ændring af tagkonstruktionen.


Bygherre iværksatte klagesag for Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg (VBA) overfor den udførende entreprenør (og ikke arkitektfirmaet) med krav om betaling for forsinkelsesomkostninger og ekstraarbejder herunder bl.a. til ændring af tagkonstruktionen. Bygherre inddrog ikke arkitektfirmaet i sagen.


Under klagesagen blev der iværksat syn og skøn (arkitektfirmaet var procestilvarslet), hvor skønserklæringen konkluderede, at der i arkitektprojektet var indtegnet ventilation af tagkonstruktionen (på den ene ejendom), men at dette ikke var tilfældet på ingeniørtegningen (konstruktionstegningen) for samme bygningsdel. Skønsmanden fandt, at projektet kunne udføres efter det foreliggende tegningsmateriale, da der var indtegnet tilstrækkelig ventilation på arkitekttegningen for den ene ejendom.


VBA erklærede sig uenig med skønsmanden (som kun sjældent ses), og udtalte, at der var divergens mellem arkitekt- og ingeniørtegningerne, og at projektet ikke kunne udføres efter det foreliggende projekt. Imidlertid fandt VBA, at der under udførelsen var konstateret divergens i tegningsmaterialet, og bygherre som tilsynsførende havde instrueret entreprenøren i at følge ingeniørtegningens variant, hvorefter bygherre var ansvarlig for den fejlagtige udførelse af tagkonstruktionen.


Som en konsekvens af dette resultat indledte bygherre en ny sag ved VBA overfor arkitekten med påstand om, at arkitekten var erstatningsansvarlig for omkostningerne forbundet med ændringen/udbedringen i tagkonstruktionen. Bygherre gjorde herved gældende, at arkitektfirmaet havde begået projekteringsfejl ved bl.a. ikke at have indtegnet ventilation i tagkonstruktionen på begge bygninger, ved ikke at have konstateret divergenserne under projektopfølgningen, som bygherre hævdede var en del af hovedprojektet, og at arkitekten havde påtaget sig at agere totalrådgiver og herunder projekteringsledelsen, idet arkitekten havde udstedt en faktura for ekstraarbejder med teksten: ”i forbindelse med koordinering af ingeniørarbejder/funktion af totalrådgiver”.


Arkitektfirmaet gjorde heroverfor gældende, at der ikke var begået projekteringsfejl i arkitektprojektet, hvilket understøttedes af den tidligere skønserklæring, og at projektopfølgning (hvor divergenserne mellem arkitekt- og ingeniørdetaljerne kunne være konstateret) udgør en særskilt ydelse, som ikke er en integreret del af hovedprojektet, men derimod en ydelse, der leveres under udførelsen af byggeriet jf. Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 (pkt. 3,5,1), som arkitektfirmaet ikke var engageret til eller de facto deltog i.


Arkitektfirmaet gjorde endvidere gældende, at aftalegrundlaget ikke var udvidet trods teksten på fakturaen, da der ikke var leveret ydelser efter aflevering af hovedprojektet, hvilket parternes korrespondance efter bygherres betaling af mérhonoraret til arkitektfirmaet også understøttede.


VBA’s afgørelse


VBA fremkom med en mundtlig tilkendegivelse, hvor VBA i overensstemmelse med arkitektfirmaets synspunkter fandt, at bygherre ikke havde løftet bevisbyrden for, at arkitektens tegningsmateriale (hovedprojektet) var fejlbehæftet, og lagde bl.a. vægt på, at der var indtegnet ventilation på arkitektens tegning af den ene ejendom.


VBA fandt videre, at aftalegrundlaget ikke var udvidet til at omfatte hverken projekteringsledelse eller projektopfølgning, og særligt centralt at projektopfølgning i henhold til ydelsesbeskrivelsen udgjorde en selvstændig ydelse, som ikke var indeholdt i hovedprojekteringsforpligtelsen, hvorfor det ikke kunne bebrejdes arkitektfirmaet, at divergenserne i tegningsmaterialet ikke blev konstateret af arkitektfirmaet.


Endeligt påpegede VBA, at det er fagtilsynets opgave at sikre en præcisering af et projektmateriale, når der konstateres divergenser under udførelsen. Som følge af at bygherren ikke havde rekvireret en sådan præcisering, men i stedet truffet beslutning om og instrueret entreprenøren i at følge ingeniørdetaljen, der – i modsætning arkitektdetaljen – ikke viste ventilation, var arkitekten ikke erstatningsansvarlig.


Bygherren accepterede tilkendegivelsen, hvorved arkitektfirmaet blev frifundet for erstatningskravet på kr. 2.5 mio. kr.


ARK’s kommentar


Sammenfattende illustrerer VBA’s tilkendegivelse, at projekteringsledelse og projektopfølgning som udgangspunkt ikke er en del af arkitektens hovedprojektsydelse, men at en ydelse herom skal aftales særskilt mellem bygherre og arkitekt (i hvert fald når opdraget var afgrænset til bistand med hovedprojektet).


Videre illustrerer tilkendegivelsen at selv for det tilfælde, at et hovedprojekt ikke nødvendigvis er bygbart, er dette ikke ensbetydende med, at der er tale om en ansvarspådragende arkitektfejl.


Arkitektfirmaet og ansvarsforsikringsselskabet var under sagen repræsenteret af advokat Laura Kragh.