Ikke helt “business as usual” hos ARK - vi nedsætter nu en Covid-19 gruppe

© 2020 ARK Advokatpartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes.

Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Ikke helt “business as usual” hos ARK - vi nedsætter nu en Covid-19 gruppe

Vi navigerer alle i ukendt farvand i disse dage og uger, og hos ARK følger vi selvsagt myndighedernes anbefalinger.


Det betyder, at mange medarbejdere arbejder hjemmefra de kommende par uger. Kontoret er åbent og er bemandet hver dag, og det gælder også vores hovednummer 33331000, men herudover arbejder vi via mail, telefon, WhatsApp mv. og vi er fortsat klar til at rådgive vores klienter, kunder og samarbejdspartnere som altid. Vores direkte telefonnumre kan ses på www.arklaw.dk


Foranlediget af situationens udvikling og alvor samt de henvendelser, som vi pt. får fra flere af vores klienter i forsikringsbranchen, har vi oprettet en intern "Covid-19 gruppe", der står klar med rådgivning om de mange akutte forsikrings- og erstatningsretlige aspekter for vores klienter. Gruppen ledes af advokat Jesper Ravn og advokat Allan Kvist-Kristensen.


Vi afholder som udgangspunkt møder som telefon- og videomøder de kommende to uger, så vi alle er med til at bære det ansvar, som påhviler os.