top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

KBH’s Byrets dom af 25/9/23 – Ikke dækning for brandskade p.g.a. overtrædelse af sikkerhedsforskrift

Københavns Byret har afsagt en ny dom, om de sikredes (ledelsens) forpligtelse til at instruere personalet i overensstemmelse med en sikkerhedsforskrift og beviset for sikkerhedsforskriftens overtrædelse.


Sagens omstændigheder


I marts 2020 opstod der brand i en plasticaffaldsspand i en restaurant, da klude og svampe vædet med køkkenolie selvantændte. Samme dag havde restaurantens medejer og daglige leder bedt 2 menige medarbejdere foretage oliering af restaurantens træborde. Medejeren havde drøftet opgaven med tjener A, og kontaktet tjener B pr. telefon, og bedt tjener B købe en bøtte køkkenbordsolie hos en isenkræmmer på vej til arbejde, således de kunne oliere restaurantens borde om aftenen. Medejeren instruerede ikke tjener A og B i den efterfølgende bortskaffelse eller opbevaring/håndtering af de olierede klude, og der var under sagen enighed om, at branden skyldtes selvantændelsen af de olierede klude.


Branden i restauranten forårsagede omfattende skader og tab, der blev anmeldt til Forsikringsselskabet, som imidlertid afviste dækning under løsøre- og driftstabsforsikringen med henvisning til, at skaden var indtrådt pga. overtrædelse (med uagtsomhed) af en sikkerhedsforskrift i forsikringsbetingelserne, og at sikkerhedsforskriften var overtrådt ved ledelsens manglende instruktion i sikkerhedsmæssig forsvarlig håndtering af de olierede klude. Parterne var enige om, at sikkerhedsforskriften var formuleret med den fornødne klarhed, jf. FAL § 51, men der var uenighed om, hvorvidt denne var overtrådt med uagtsomhed af (én i) den sikrede personkreds.


Sikkerhedsforskriften i policen havde følgende ordlyd:


”…

13. Sikkerhedsforskrifter for brandforsikringen

13.1 Konsekvens ved manglende overholdelse

I tilfælde af skade vil retten til erstatning helt bortfalde såfremt sikrede eller den, det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse, har forsømt at overholde nedenstående regler – og dette har betydning for skadens indtræden eller omfang.

13.7 Kemikalier

13.7.1 Det er en betingelse for branddækningen, at klude, pensler mv. anvendt til påføring eller bearbejdning med linolie og andre selvantændelige eller brandbare kemikalier samt affald deraf opbevares i brandsikker stålbeholder med låg.

…”


Restauranten indgav få uger efter afslaget på forsikringsdækning konkursbegæring, og Konkursboet indledte retssag mod Forsikringsselskabet, da Konkursboet var uenig i, at sikkerhedsforskriften var overtrådt af sikrede.


Forløbet for byretten


Restaurantens medejer forklarede for retten, at han havde den opfattelse, at medarbejderne vidste, hvorledes man foretog oliering. Endvidere var medejeren bekendt med, at tjener B havde olieret borde i sin elevtid i søsterrestauranten, der tillige var meddækket under forsikringen, i perioden 2014-2017, og at tjener B i denne periode havde modtaget oplæring. Medejeren havde ikke personligt foretaget oliering af bordene udover en enkelt gang den 1. januar 2017, i hvilken forbindelse det ikke var medejeren, der varetog den efterfølgende håndtering/opbevaring af de olierede klude. Medejeren tænkte ikke, at opgaven var farlig, men havde dog en ide om, at der var noget særligt med olie uanset, at han ikke vidste, hvilke typer olie, der kunne selvantænde.


Tjener B forklarede for retten, at han forinden olieringen af bordene orienterede sig om fremgangsmåden på etiketten på bøtten med køkkenbordsolie, men overså advarslen på om selvantændelse. Tjener B forklarede videre, at han havde konstateret, at der ikke var linolie i den indkøbte køkkenbordsolie, og at dette efter hans opfattelse skulle medføre, at der ikke var fare for selvantændelse.


Konkursboet gjorde under sagen gældende, at branden var opstået ved en menneskelig fejl fra de menige tjeneres side, og at sikkerhedsforskriften ikke var overtrådt af nogen, det påhvilede at påse overholdelsen. Det blev videre gjort gældende, at der var sket behørig instruktion ved den oplæring tjener B modtog som elev i 2014-2017, og at der ikke var tale om en farlig opgave, som kunne påkræve konkret instruktion umiddelbart forud for iværksættelse af opgaven, og at overtrædelse i øvrigt ikke var sket med uagtsomhed jf. UfR 1967.292.


Forsikringsselskabet gjorde gældende, at sikrede (ledelsen eller den det påhviler at sikre sikkerhedsforskriftens overholdelse, jf. FAL § 51) ikke havde sikret, at forskriften blev overhold, idet ledelsen hverken konkret eller generelt havde givet instruktion i bortskaffelse eller opbevaring af oliekludene, jf. bl.a. UfR 2012.53 V, og at evt. instruktion givet i 2014-2017 ikke var tilstrækkelig og i øvrigt ikke tidsmæssigt sammenhængende med opgaven med oliering af bordene, som indeholdt en væsentlig fareevne, hvilket netop var baggrunden for forskriften i policen.


Byrettens dom


Retten fastslog, at sikkerhedsforskriften ikke var overholdt og lagde bl.a. vægt på, at der ikke fandtes en brandsikker stålbeholder til opbevaring af brugte klude, og at bortkastning af kludene i den affaldsspand, der var placeret under baren, ikke kunne anses for destruktion, som foreskrevet i forsikringsvilkårene.


Retten lagde endvidere til grund, at den sikrede personkreds omfattede både ledelsen af selskabet bag restauranten og af selskabet bag søsterrestauranten, og at det påhvilede ledelsen af disse selskaber at påse forskriftens overholdelse. Da der delvist var tale om samme ledelse var det uden betydning, hvorvidt behørig instruktion blev givet af/i restauranten eller af/i søsterrestauranten.


Omkring instruktion lagde retten lagt til grund, at medejeren af restauranten ikke instruerede tjener A og tjener B forinden opgaven, da de overfor medejeren havde oplyst, at de ”havde styr på det”. Retten lagde videre til grund, at tjener B ikke var opmærksom på advarslen om selvantændelse på bøttens etikette, at oplæringen af B fandt sted i 2014-2017, men tjener B ikke selv destruerede kludene i denne periode (i 2014-2017), og at B i perioden 2017-2019 arbejdede på andre restauranter, hvor der ikke blev foretaget oliering, ligesom tjener B ikke var instrueret siden sin elevtid (i 2014-2017).


Tjener B havde under sin forklaring angivet, at årsagen til, at der ikke skete sikkerhedsmæssig forsvarlige håndtering af kludene var, at tjener B efter læsning på etikken havde konstateret, at der ikke var linolie i den køkkenbordsolie, der blev anvendt, og at dette skulle medføre, at der ikke var fare for selvantændelse. Den medejer af søsterrestauranten som i 2014-2017 instruerede tjener B i oliering af borde, kunne dog ikke ved sin forklaring støtte tjener B's antagelse om, at alene olie indeholdende linolie skulle kunne forårsage selvantændelse.


Retten lagde herefter til grund, at tjener B ikke havde forstået, at andre typer olie end linolie kunne selvantænde, og at det var uvist i hvilket omfang, der var sket instruktion under B’s arbejde i søsterrestauranten. Retten fandt herefter, at Konkursboet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var givet behørig instruktion, og at der er tale om en sådan forsømmelse i instruktionen, at forsikringsselskabets afvisning af dækning var berettiget.


Kommentarer


Byrettens afgørelse følger den foreliggende praksis, jf. UfR 2012.53 V, hvorefter manglende eller mangelfuld instruktion af medarbejdere medfører, at en sikkerhedsforskrift kan være overtrådt med uagtsomhed. Byretten synes samtidig at have tillagt ældre praksis i form af bl.a. U2004.993H og U1967.292H mindre betydning. Det synes at have været afgørende for afgørelsen, at der ikke var bevis for, at der var givet tydelig og klar instruktion omkring håndteringen af olieklude, som kunne selvantænde, hvilken risiko ledelsen også var bekendt med. Det synes videre oplagt, at den instruktion, der måtte være givet i 2014-2017 ikke var tilstrækkelig og heller ikke tidsmæssigt sammenhængende med den aktuelle opgave.


Konkursboet har anket byrettens dom til Østre Landsret.


Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Laura Kragh.




Comments


bottom of page