Sagen omhandler en hændelse den 2. maj 2019, hvor skadelidte under udførelse af arbejde angiveligt skulle være pådraget smerter fra ryggen. Imidlertid sygemeldte skadelidte sig først 23 dage senere den 25. maj 2019, og han anmeldte først hændelsen til arbejdsgiver den 7. juni 2019. Endnu længere tid gik der, inden skadelidte første gang henvendte sig til sin egen læge den 14. juni 2019, det vil sige 43 dage efter hændelsen, idet skadelidte dog forinden hævdede at have fået behandlinger hos en kiropraktor, hvorfra der dog ikke fandtes journal.
I egen læges journal såvel som i oplysninger over for AES var der tvivl om tidspunktet for hændelsen. Uanset dette anerkendte først AES og senere Ankestyrelsen hændelsen som en arbejdsskade, og sidstnævnte fastsatte et varigt mén herfor på 10 %.
Arbejdsskadeforsikringsselskabet var uenig i såvel anerkendelsen som størrelsen af méngraden, og vi anlagde derfor på vegne af selskabet – 6 måneder efter Ankestyrelsens afgørelse – retssag mod Ankestyrelsen med påstand om, at styrelsen skulle anerkende, at hændelsen ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da skadelidte slet ikke havde dokumenteret at have været udsat for en arbejdsulykke, subsidiært at méngraden skulle nedsættes. Sagen blev i den forbindelse forelagt for Retslægerådet.
Cirka 1,5 år efter Ankestyrelsens afgørelse krævede skadelidtes advokat udbetaling af méngodtgørelsen i overensstemmelse med Ankestyrelsens vurdering til trods for, at skadelidte – samtidig med udtagelse at stævning mod Ankestyrelsen – var gjort bekendt med søgsmålet.
Vi afviste på vegne af selskabet udbetaling af erstatningen og opfordrede i stedet skadelidte til at biintervenere i retssagen til støtte for Ankestyrelsen, hvilket skadelidte afviste.
I stedet udtog skadelidte stævning direkte mod forsikringsselskabet med påstand om betaling. Vi anmodede derfor på vegne af selskabet om, at sagen anlagt af skadelidte blev sat i bero på udfaldet af sagen mod Ankestyrelsen i overensstemmelse med Højesterets dom i U.2008.1113 H, hvilket skadelidte bestred.
Til støtte for udsættelsen gjorde vi gældende, jf. RPL § 345 og U.2008.1113 H, at udfaldet af sagen mod Ankestyrelsen kunne få betydning for skadelidtes ret til erstatning, og at skadelidtes interesser i øvrigt blev varetaget af Ankestyrelsen. Dertil kom, at skadelidte havde ventet 1,5 år med at udtage stævning, hvorfor spørgsmålet om årsagssammenhæng allerede lå til vurdering i Retslægerådet.
Under skriftvekslingen fremkom Retslægerådet med udtalelse i sagen (mod Ankestyrelsen), hvoraf fremgik, at der ikke kunne godtgøres en sammenhæng mellem hændelsen og skadelidtes ryggener henset til de manglende tidsnære oplysninger, ligesom Retslægerådet vurderede, at det konkrete traume, som skadelidte skulle have været udsat for, under alle omstændigheder ikke var egnet til at medføre varige gener.
Retten i Glostrup fandt, at det var påkrævet at udsætte behandlingen af sagen anlagt af skadelidte på udfaldet af sagen mod Ankestyrelsen. Retten henviste i den forbindelse til, at sagen mod Ankestyrelsen kunne få indflydelse på udfaldet af sagen anlagt af skadelidte, og at forsikringsselskabet havde anlagt retssagen mod Ankestyrelsen inden rimelig tid efter Ankestyrelsens endelige afgørelse.
Kommentar
Resultat af kendelsen burde måske være givet på forhånd henset til U.2008.1113 H. Imidlertid oplever vi, at Højesterets dom bliver udfordret fra skadelidte-siden. Synspunktet er da også reelt, idet skadelidte som udgangspunkt har et retskrav mod selskaberne med en afgørelse fra arbejdsskademyndighederne i hånden.
Ikke desto mindre er det (fortsat) mest hensigtsmæssigt, at søgsmål fra skadelidte mod forsikringsselskabet udsættes på udfaldet af en eventuel retssag mod arbejdsskademyndighederne, når denne allerede verserer. Det forudsætter formentlig, at selskabet har anlagt sag i rimelig tid, hvilket dog fremadrettet altid må være tilfældet med de nye søgsmålsfrister efter arbejdsskadesikringsloven, der træder i kraft for arbejdsulykker sket efter den 1. juli 2024.
Hvis først skadelidte får udbetalt erstatning, og Ankestyrelsen senere ændrer afgørelsen til ugunst for skadelidte, er der i øvrigt kun ringe sandsynlighed for, at skadelidte bliver pålagt at betale erstatningen tilbage.
Eventuelle spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Marcus Wils Lorenzen, der repræsenterer forsikringsselskabet.
Comments