En ansat, A, på et plejehjem var den 23. juni 2016 udsat for udadreagerende adfærd fra en stærkt dement beboer på et plejehjem, hvor den ansatte kortvarigt var ”indespærret” på demensafdelingen med den stærkt demente beboer, idet en kollega lukkede en dør ind til afdelingen, for at beskytte sig selv mod beboeren. A fik psykologhjælp efter episoden og var sygemeldt enkelte dage, hvorefter hun i 2017 sygemeldtes permanent pga. psykisk belastning.
Sagen angik to spørgsmål: For det første, om kommunen havde pådraget sig et selvstændigt arbejdsgiveransvar for tilrettelæggelse af arbejdsgangene på demensafdelingen, og for det andet, om kommunen hæftede for kollegaens ansvar for at lukke døren efter DL 3-19-2.
Kommunen havde i forbindelse med beboerens ophold på plejehjemmet udarbejdet omfattende socialpædagogiske handleplaner og døgnrytmeplaner for at imødegå beboerens udadreagerende adfærd. Beboerens sindstilstand kunne dog svinge fra det ene øjeblik til det andet, hvorfor det var ganske vanskeligt helt at undgå, at medarbejderne blev udsat for niv, truende adfærd, slag mv.
Kommunen havde i forbindelse med handleplanerne inddraget de fagpersoner, som var til rådighed i kommunen i form af demenskoordinatorer, beboerens praktiserende læge, demenssygeplejerske mv. Kommunen afholdt endvidere kompetencesamtaler for at sikre, at medarbejderne på demensafdelingen havde de rette kompetencer og uddannelser.
Kommunen tilbød herudover i forbindelse med beboerens ophold på demensafdelingen kortvarig eller varig omplacering, såfremt medarbejderne ønskede dette, hvilket alle medarbejdere dog havde takket nej til.
Arbejdstilsynet havde været på tilsynsbesøg, hvor tilsynet fandt arbejdsmiljømæssige problemer i forbindelse med den konkrete beboeres udadreagernede adfærd. Kommunen udarbejdede en handleplan i forlængelse heraf, og da Arbejdstilsynet var på besøg en måneds tid senere, fandt tilsynet ingen arbejdsmiljømæssige problemer på plejehjemmet.
Kommunen afviste at være ansvarlig for A’s sygemelding, hvorefter A’s fagforening anlagde sag på vegne A.
For så vidt angik den konkrete hændelse den 23. juni 2016, der var blevet afvist som en arbejdsskade af arbejdsskademyndighederne, var der mellem kollegaen og A uenighed om hændelsesforløbet.A anførte, at hun var blevet låst inde på afdelingen med den stærkt udadreagerende beboer, da kollegaen havde lukket en dør foran A, så A ikke kunne forlade afdelingen. Kollegaen oplyste under sin vidneforklaring, at hun var blevet forfulgt at beboeren, hvorfor hun lukkede en dør mellem hende og beboeren, for at undgå at blive slået.
Byretten fandt, at kommunen ikke havde tilsidesat sine pligter efter arbejdsmiljøloven til at sørge for, at arbejdsforholdene var fuldt forsvarlige, retten fandt det endvidere ikke godtgjort, at kommunen ikke havde ført tilstrækkeligt tilsyn med, at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført på en forsvarlig måde. På baggrund heraf fandt retten ikke, at der var ført tilstrækkeligt bevis for, at arbejdsforholdene på plejehjemmet var af en sådan karakter, at de kunne begrunde et erstatningsansvar hos kommunen.
Byretten fandt tillige, at kollegaen ikke havde handlet ansvarspådragende den 23. juni 2016, da det ud fra de afgivne forklaringer måtte lægges til grund, at den udadreagerende beboer fulgte efter kollegaen på en truende måde, hvorfor kollegaen lukkede en dør mellem sig selv og beboeren. Retten lagde endvidere til grund, at A kunne forlade afdelingen af andre udgange, uden hun skulle passere beboeren. Kollegaen havde derfor ikke handlet ansvarspådragende, og kommunen ifaldt derfor ikke ikke et hæftelsesansvar i medfør af DL 3-19-2.
Bemærkninger til dommen
Sagen viser ganske tydeligt, at dokumentation for de tiltag, som arbejdsgiver foretager sig i anledning af en beboers eller borgers udadreagerende adfærd overfor medarbejderne, har stor betydning. Kan arbejdsgiver dokumentere, at alle tiltag er forsøgt, og at der har været løbende evaluering og tilsyn af arbejdet omkring beboeren eller borgeren, skal der ganske meget til før arbejdsgiver ifalder et ansvar, trods risikoen for, at en medarbejder udsættes for udadreagerende adfærd.
Eventuelle spørgsmål eller bemærkninger kan stiles til advokat Pia Skotte Winsløw.
Det vides endnu ikke om dommen ankes.
