Sagens faktum
Sagsøger blev sygemeldt og modtog sygedagpenge fra primo 2016 som følge af alvorlig sygdom, som han blev opereret for i juli og december 2016.
I marts 2017 oplyste egen læge, at sygdommen og behandlingerne havde medført omfattende skader, som gjorde det tvivlsomt, om sagsøger på noget tidspunkt kunne raskmeldes fuldt ud. Egen læge anførte imidlertid også, at der var en vis chance for bedring indenfor 6 måneder.
Herefter henvendte sagsøger sig til kommunen og anmodede om betaling af psykologsamtaler til behandling af psykiske gener.
I oktober 2017 indhentede kommunen en ny statusattest fra egen læge, hvori egen læge anførte, at der var en behandlingsform, som kunne afhjælpe generne og som havde effekt på ½ af de patienter, der prøvede den. Det blev imidlertid også anført, at sagsøger umiddelbart var skeptisk overfor behandlingen, men at han havde fået udleveret en pjece og ville overveje denne.
Sagen blev herefter forelagt kommunens lægekonsulent, der fandt de fysiske gener velbeskrevet, men anbefalede, at der blev foretaget en psykiatrisk vurdering af de psykiske gener, som sagsøger havde henvendt sig til kommunen med, ligesom lægekonsulenten fandt det hensigtsmæssigt, at der blev udarbejdet en funktionsbeskrivelse i hjemme. Denne blev udarbejdet i november 2017, og den psykiatriske vurdering forelå i december 2017, hvorefter kommunens lægekonsulent i februar 2018 vurderede sagen helbredsmæssigt velbelyst.
I marts 2018 vurderede kommunen, at sagen skulle forelægges Rehabiliteringsteamet mhp. tilkendelse af førtidspension. Der indhentedes en lægeerklæring, som imidlertid først blev modtaget den 4. maj 2018., hvorefter sagen den 7. maj 2018 igen blev sendt til Rehabiliteringsteamet, og sagsøger blev i september 2018 tilkendt førtidspension. Som følge af en lovændring, der blev vedtaget den 8. maj 2018 og trådte i kraft den 1. juli 2018 (L442 af 8. maj 2018), blev sagsøger alene tilkendt en nedsat førtidspension.
Sagsøger gjorde gældende, at kommunen var erstatningsansvarlige som følge af langsommelig sagsbehandling, idet sagsøger burde være tilkendt førtidspension umiddelbart efter egen læges vurdering fra oktober 2017. Herudover gjorde sagsøger gældende, at kommunen havde tilsidesat sin vejledningspligt, idet sagsøger ikke var blevet vejledning om lovændringen forud for dens vedtagelse den 8. maj 2018. Der var mellem sagsøger og kommunen enighed om, at sagsøger forinden lovændringen ville have været berettiget til fuld førtidspension.
Rettens begrundelse
Retten fandt, at kommunen under hele sagsforløbet kontinuerligt indhentede udtalelser dels fra sagsøgers egen læge, dels fra kommunens lægekonsulent. Under henvisning til det samlede forløb, fandt retten det ikke godtgjort, at kommunen havde handlet ansvarspådragende som følge af langsommelig sagsbehandling.
Om kommunens vejledningspligt anførte retten, at uanset myndigheders skærpede vejledningspligt på det sociale område, så kunne denne ikke udstrækkes til at omfatte vejledning om endnu ikke vedtagne ændringer/lovgivning. Kommune havde derfor tidligst haft pligt til at vejlede om lovændringen den 8. maj 2018. Da sagen allerede var sendt til Rehabiliteringsteamet den 7. maj 2018 var vejledningen imidlertid ikke relevant.
Kommentarer
Med begrundelsen har retten både foretaget en vurdering af, om forløbet samlet set strakte sig ud over, hvad der må anses for rimeligt – hvilket ikke fandtes bevist - ligesom retten ses at have foretaget en vurdering af det forvaltningsretlige skøn, som kommunen har udøvet i forbindelse med de enkelte sagsbehandlingsskridt. Retten fandt ikke grundlag for at kritisere dette skøn.
Dommen understreger, at forvaltningen er berettiget til at foretage de sagligt begrundede sagsbehandlingsskridt, som kommunen finder nødvendige, ligesom det ikke kan bebrejdes kommunes, at disse sagsbehandlingsskridt retrospekt kan vurderes at have været overflødige.
Sagsomkostningerne er kæret.
Sagen er for kommunen ført af advokat Nanna Baade.
