I to nyere afgørelser i arbejdsskadesager fra foråret 2024 er observationer indgået som en afgørende faktor for arbejdsskademyndighedernes vurdering.
AES afgørelse af 21. marts 2024
Skadelidte pådrog sig et slag mod lænderyggen og nakken ved et fald, og han blev sygemeldt i en længere periode som følge heraf. Han blev af kommunen arbejdsprøvet i et pizzeria, som hans ven ejede, men måtte sygemelde sig efterfølgende. AES fastsatte det varige mén til 10% og det midlertidigt erhvervsevnetab til 55%.
Ved undersøgelser konstaterede arbejdsskadeforsikringsselskabet, at skadelidtes hustru – som arbejdede fuld tid i anden funktion - havde overtaget pizzeriaet, hvor skadelidte var blevet arbejdsprøvet. Selskabet foretog herefter observationer af skadelidte, der viste, at han arbejdede reelt på fuld tid i det af hustruen ejede pizzeria. Han åbnede pizzeriaet om formiddagen og lukkede det om aftenen efter rengøring, ligesom han blev set, mens han foretog indkøb af (ofte) tunge varer til brug for pizzeriaet. På intet tidspunkt blev han set med bevægeindskrænkninger eller besvær, og han fremstod som ”chef” i pizzeriaet, hvor hans hustru ikke på noget tidspunkt blev set.
Ankestyrelsen pålagde AES at genoptage sagen, og skadelidte oplyste herefter til AES, at det var korrekt, at han havde påtaget sig arbejde i pizzeriaet, men at han max. kunne holde til 30 timer per uge.
AES nedsatte – med direkte henvisning til en gennemgang af selskabets observationer – méngraden fra 10 til 5%, idet der fortsat blev fastsat ikke mén for nakkegener, men ikke lænderyggener. Afgørelsen – der blev truffet uden forelæggelse for lægekonsulent – blev opretholdt af AES efter selskabets klage, der førte til forelæggelse for lægekonsulent.
Efterfølgende nedsatte AES skadelidtes erhvervsevnetab (midlertidigt) fra 55% til under 15%.. AES henviste direkte til af selskabet foretagne observationer af skadelidte under arbejde i pizzeriaet samt de beskedne (anerkendte) gener fra lænderyggen. Afgørelsen er ikke påklaget af skadelidte.
Link til afgørelsen kan ses her
Ankestyrelsens afgørelse af 31. maj 2024
Skadelidte havde under arbejde pådraget sig en håndskade (overskæring af sener på overfladen af hånden), så ifølge skadelidte medførte, at hans anvendelse af hånden var forbundet med så store smerter, at han reelt ikke kunne anvende hverken hånden eller højre arm.
Under en speciallægeundersøgelse i 2018 havde han en luffe på hånden, og armen hang slapt ned. Han måtte have hjælp til afklædning af sin svoger, og enhver bevægelse af armen/hånden var forbundet med store smerter. Undersøgelsen førte til, at AES fastsatte det varige mén til 35% med henvisning til, at skadelidte havde udviklet CRPS. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankestyrelsen, og forsikringsselskabet udbetalte méngodtgørelse i overensstemmelse hermed.
I 2019 observerede arbejdsskadeforsikringsselskabet skadelidte, mens han bl.a. handlede ind i et byggemarked, foretog en række løft og påspændte en trailer til sin bil. Alt sammen ved anvendelse af højre hånd og arm og uden nogen synlige indskrænkninger eller smertereaktion.
Observationerne førte til en genoptagelse af sagen, og skadelidte blev indkaldt til en ny speciallægeundersøgelse i 2020, hvor han – igen – angav, at hans højre hånd/arm ikke kunne anvendes uden meget store smerter.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne lægges vægt på skadelidtes angivelser, og desuden at han på baggrund af observationerne fra 2019 måtte antages at have haft en væsentlig bedre tilstand også ved speciallægeundersøgelsen i 2018. Ankestyrelsen nedsatte derfor skadelidtes varige mén fra 35% til 12% og pålagde skadelidte at tilbagebetale det for meget udbetalte beløb, idet skadelidte ikke kunne antages at have været i god tro på tidspunktet for speciallægeundersøgelsen i 2018, som førte til fastsættelsen af ménet til 35%.
Ankestyrelsen fastsatte efterfølgende skadelidtes EET til endeligt 15% (uanset tilkendt førtidspension) med omfattende henvisning til selskabets observationer. Afgørelsen blev accepteret af selskabet.
Link til afgørelsen kan ses her
Kommentarer
Det er ikke nogen hemmelighed, at forsikringsselskaber over de senere år har foretaget undersøgelser i form af OSINT (internetundersøgelser) og/eller observation i en række arbejdsskadeforsikringssager.
Arbejdsskademyndighederne (særligt) AES havde oprindeligt en afvisende holdning i forhold til at inddrage sådannes undersøgelser ved vurderingen og afgørelser af sager, men over de senere år har særligt observationsmateriale fået større og større betydning for afgørelser i ASL-sager, hvilket illustreres af de to afgørelser.
Advokat Jesper Ravn har bistået de to arbejdsskadeforsikringsselskaber under sagernes behandling ved arbejdsskademyndighederne.
Коментарі