top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

NÅR HÆVESÆNKEBORDET SKIFTES UD MED SPISEBORDET

Ja, så er den ansatte som udgangspunkt stadig omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Spørgsmålet er højaktuelt i disse tider, hvor rigtig mange af os arbejder hjemmefra i videst muligt omfang. Retsstillingen er både forholdsvis enkel og forholdsvis klar, men der gælder særlige regler i forhold til bevis for hændelsen, ligesom arbejdsgiverne selvfølgelig proaktivt bør gøre sig tanker om, hvordan den ansatte bedst installeres på hjemmearbejdspladsen, så skaderne i bedste fald slet ikke indtræder.

Hvornår er skaden omfattet

Hvis en medarbejder komme til skade under hjemmearbejde, så er skaden omfattet af arbejdsskadesikringsloven (ASL), hvis skaden skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet udføres under, jf. ASL § 5.

Med andre ord er det altså den helt samme sondring, der skal foretages i forhold til skader i hjemmet som skader uden for hjemmet. Sondringen er imidlertid væsentlig nemmere at foretage, når skaden sker på arbejdspladsen, hvor arbejdsgiveren har bestemt indretningen mv., end når skaden sker derhjemme, hvor medarbejderen i vidt omfang selv har bestemt indretningen og selv råder over, hvornår og hvordan arbejdet fysisk skal tilrettelægges.

Konsekvensen af, at arbejds- og privatlivet i mange tilfælde flyder sammen, er blandt andet, at der efter praksis ikke gælder den samme formodning for, at ulykken er sket på grund af arbejdet eller de forhold, som det er foregået under. Der kræves altså et vist bevis fra den ansattes side for, at skaden skete på grund af et forhold, som arbejdsgiveren havde indflydelse på. Bevisbyrden er skadelidtes.

Principafgørelse U-9-06 fra Ankestyrelsen: Skadelidte havde fået indrettet en hjemmearbejdsplads. Med to kasser vin i hænderne, som skulle leveres som gaver, snublede skadelidte over en barnecykel. Skadelidte, der forsøgte at redde vinen, faldt og kom til skade, hvorefter Ankestyrelsen tog stilling til, om skaden var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det var imidlertid ikke tilfældet, idet faldet skyldtes cyklen – og dens placering – hvilket arbejdsgiveren ikke havde nogen indflydelse på.

U.2014.185V: En dagplejemor skulle glatførebekæmpe/gruse et indgangsareal inden børnene ankom med deres forældre. Indgangsarealet blev kun brugt til forældrenes og børnene ankomst og ikke i almindelighed til dagplejemorens private besøg. Kommunen havde i en handlingsplan indskærpet, at det var dagplejemorens pligt at sørge for – blandt andet – at indgangen var farbar. Som følge af denne pligt, udstukket af kommunen som arbejdsgiver, fandt landsretten, at glatførebekæmpelsen var sket som led i dagplejemorens arbejde og skaden var derfor omfattet af loven.

Den ansatte bærer altså som udgangspunkt selv risikoen for sin indretning af boligen under hjemmearbejde, men undtaget herfra er naturligvis den indretning, som arbejdsgiveren har stået for, eller som er en nødvendighed for arbejdets udførelse.

Arbejdsgivere landet over vil i disse tider i stort omfang indrette hjemmearbejdspladser til medarbejderen, og har i et vist omfang også pligt hertil, jf. arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsskader, der er en følge af, eller har en naturlig forbindelse til sådanne indretninger, vil naturligvis være omfattet af loven.

Man må altså i hvert tilfælde foretage en konkret afvejning af de forhold, som den skadelidte selv har haft indflydelse på over for de forhold, som arbejdsgiveren har ansvaret for og har indflydelse på.

Derudover er det – som sædvanligt – et krav, at medarbejderen har udført arbejde, som arbejdsgiveren har en vis ”nytteværdi” af. Som konsekvens heraf er det åbenlyst, at ansatte, der er sendt hjem med løn, men uden pålæg om at udføre arbejde, naturligvis ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det vil være fx være tilfældet for et antal offentligt ansatte.

Når medarbejdere skal arbejde hjemme

Skader, der indtræder som følge af rent private forhold, vil altså ikke være omfattet af loven. Sondringen mellem private- og arbejdsmæssige forhold kan i flere tilfælde være vanskelige at drage.

Det er derfor en god idé at sørge for visse rammer for den ansattes hjemmearbejde, idet den ovenfor nævnte sondring dermed kan være lettere at foretage. Vigtigst af alt er dog, at arbejdsgiveren ved at sørge for (ordentlige) arbejdsforhold kan medvirke til at afværge, at skaden overhovedet sker.

Uanset, om arbejdet udføres hjemme eller hos arbejdsgiveren, så gælder de almindelige arbejdsmiljøregler. Arbejdsgiveren skal derfor sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvis medarbejderen i vidt omfang skal udføre skærmarbejde, så bør arbejdsgiveren sørge for, at medarbejderen installeres korrekt og har adgang til både en arbejdscomputer, skærm, tastatur, mus og andre arbejdsredskaber, som medarbejderen ellers måtte få brug for.

Der er ikke noget i vejen for, at medarbejderen udfører arbejde siddende ved spisebordet, men arbejdsgiveren bør i dialog med medarbejderen sikre sig, at den ansatte fx sidder godt i en ordentlig stol mv.

En hjemmearbejdsplads kan – og skal – indrettes på et hav af forskellige måder, men det er for alles skyld godt givet ud, at der sikres mulighed for en dialog om de særlige udfordringer, belastninger og forhold, som hjemmearbejdet udføres under.

Og så er det selvfølgelig – som altid, men navnlig i disse tider – vigtigt, at sørge for, at datasikkerheden overholdes, selvom arbejdet sker fra en hjemmeopkobling.

Når ulykken er ude

Hvis en medarbejder kommer til skade under udførelse af arbejde fra hjemmet, så skal skaden registreres og anmeldes på samme måde som alle andre arbejdsskader.

Som angivet ovenfor, så er det i forhold til anmeldelsen væsentligt opmærksom på, at det er skadelidte, der skal sandsynliggøre, at skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er udført under. Det kan i den forbindelse være en god idé at undersøge forholdene allerede i forbindelse med anmeldelsen, så det sikres, at de rigtige oplysninger bliver sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Opstår der tvivlsspørgsmål ved anmeldelsen eller den senere sagsbehandling, så står vi naturligvis – som sædvanligt – til rådighed, om end arbejdet i disse dage i videst muligt omfang foregår fra vores velindrettede hjemmearbejdsplads! Eventuelle spørgsmål kan rettes til advokat Nanna Baade og advokat Pia Skotte Winsløw.


Comments


bottom of page