top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Norges Høyesteretts dom af 21/6/24 - Lovvalg ved dansk chaufførs eneulykke i Norge

Norges Høyesterett afsagde fredag den 21. juni 2024 en principiel og med spænding ventet dom om lovvalget, når en udenlandsk (her en dansk) lastbilchauffør forulykker og kommer til skade under kørsel i Norge ved en eneulykke.


Dommen omgjorde lagmannsrettens dom, hvorved lastbilens motoransvarsforsikrer (Codan Forsikring) blev dømt til at anerkende, at chaufføren kunne kræve erstatning efter norsk lovgivning.


Sagens faktum


En dansk chauffør, der arbejdede for et dansk selskab, forulykkede i 2019, mens han førte en dansk indregistreret lastbil. Chaufføren kom alvorligt til skade og fik skaden anerkendt som arbejdsskade i Danmark. Han anlagde imidlertid sag mod Codan Forsikring som motoransvarsforsikrer for lastbilen med henvisning til, at der efter den norske færdselslov (Bilansvarsloven) gælder et krav om førerpladsdækning (i modsætning til dansk ret), som yder erstatning ved eneulykker.


Både tingsrettens og lagmannsrettens flertal nåede frem til, at sagen skulle afgøres efter skadestedets – norsk – ret. Codan Forsikring opnåede anketilladelse til Høyesterett, hvor den norske pendant til DFIM, Trafikkforsikringforeningen, og foreningen for uforsikrede arbejdsskader, Yrkesskadeforsikringsforeningen, biintervenerede til støtte for Codan.


Codan gjorde for Høyesterett gældende, at den norske bilansvarslov ikke indeholdt lovregler, og at underinstansernes anvendelse af den norske forsikringslovvalgslov var ukorrekt. Codan anførte i den forbindelse, at lovvalget for ulykken skulle ske efter Rom II forordningens artikel 4, og at hovedreglen om anvendelse af skadestedets ret måtte fraviges, idet ulykken – uanset skadestedet – havde nærmere tilknytning til Danmark, hvorfor sagen skulle bedømmes efter dansk ret.


Norges Høyestreretts dom


Den førstevoterende dommer – hvis votum alle dommerne tilsluttede sig – analyserede indledningsvist den norske bilansvarslovs forarbejder mv. og samspillet med EU-retten. Han konkluderede herefter, at der ikke i norsk ret var regulerering af lovvalget for motoransvarsforsikring, som kunne føre til, at forsikringspligten for føreren (førerpladsdækning) skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor norsk ret ikke finder anvendelse.


Herefter gik dommeren videre og analyserede den norske forsikringslovvalgslovs § 6, der blev indført i forbindelse med Norges tilslutning til EØS-traktaten.


Dommeren angav så, at der måtte skelnes mellem lovvalgsregler, der regulerer selve forsikringsforholdet og erstatningsreglerne efter bilansvarsloven. At der kunne rettes et direkte krav mod motoransvarsforsikringen (direkte hæftelse) ændrede ikke herpå. Dommeren konkluderede herefter, at lovvalgsreglerne uden for kontrakt finder anvendelse på selve erstatningsansvaret, mens lovvalget i kontrakt finder anvendelse på spørgsmålet om forsikringsdækningen. Dette var i overensstemmelse med EU-domstolens dom af 21. januar 2016 i sagerne C-359/14 og C-475/14, hvorefter lovvalget i relation til reguleringen af ansvarsforsikringer, skal ske efter Rom I forordningen og er uafhængig af vurderingen af selve erstatningsspørgsmålet (uden for konkrakt).


Herefter afviste dommeren, at § 6 i forsikringslovvalgsloven fandt anvendelse på sagen, og at det dermed var almindelige norske lovvalgsregler for erstatning uden for kontrakt sammenholdt med Rom II-forordningen, der skulle afgøre lovvalget.


Dommeren fandt herefter, at lovvalget måtte afgøres efter artikel 4, nr. 2 i Rom II-forordningen, hvorefter hovedreglen om lex loci delicti fraviges, hvis den påståede skadevolder og skadelidte har fælles opholdsland. Idet sagen ikke havde tilknytning til Norge bortset fra skadestedet, så fandt dommeren, at sagen skulle afgøres efter dansk ret.


Kommentar


Sagen adskiller sig naturligvis fra dansk ret derved, at der ikke er krav om førerpladsdækning i Danmark. Men samtidig er dommen et grundigt eksempel på anvendelse af lovvalgsregler og herunder anvendelsen af principperne i Rom II-forordningen, som Danmark ikke har tilsluttet sig.


Dommen når imidlertid samme resultat som en kendelse fra Retten på Frederiksberg af 5. december 2022, hvorefter en sag om en eneulykke i Sverige involverende en lastbil, tillige forsikret hos Codan, ført af en i Danmark bosiddende polsk statsborger (anset i et danske firma), skulle afgøres efter dansk ret, uanset ulykkesstedet.


Den norske sag er for Codan ført af advokat Joachim Skjelsbæk, Risa, og for foreningerne som biintervenient af advokat Terje Martinssen, Kogstad Lunde.




Comments


bottom of page