Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Norges Høyesteretts dom af 22/6/2021 - Ikke forsikringsdækning pga. nægtelse af kirurgisk indgreb

FAL § 124 angiver, at en forsikringstager under en syge- eller ulykkesforsikring helt eller delvist kan miste sin ret til forsikringsdækning, hvis forsikringstager – ved forsæt eller grov uagtsomhed – undlade at foretage ”rimelige foranstaltninger til forebyggelse af forsikringsbegivenheden eller til formindskelse af dennes omfang eller uden gyldig grund ikke efterkommer de forskrifter, som selskabet i så henseende har givet ham”.


Andet led af bestemmelsen angiver, at dette dog ikke gælder, hvis opfyldelsen af selskabets forskrifter ”ville medføre et utilbørligt indgreb i den pågældende selvbestemmelsesret”.


Bestemmelsen har i mange år været relativt upåagtet allerede af den grund, at den begrænsede praksis om bestemmelsen sætter barren endog særdeles højt for, hvilke tiltag (reelt operative indgreb m.v.) et forsikringsselskab kan forlange af forsikringstager med henblik på at formindske følgerne af en ulykke, jf. herved blandt andet U1991.755Ø.


Den nyligt afsagte dom fra Norges Høyesterett af 22. juni 2021 kan imidlertid muligvis få indflydelse på den fremadrettede praksis i forhold til FAL § 124, hvis pendant i den norske forsikringsaftalelov, § 13-12, i realiteten er tæt på identisk med formuleringen af FAL § 124, herunder i forhold til angivelsen af, at forsikringstagers undladelse af at efterkomme et pålæg fra forsikringsselskabet skal være forsætlig eller groft uagtsomt, og at forsikringstager ikke kan gives pålæg som udgør et urimeligt indgreb i frihed til at råde over egen person.


Sagen vedrørte en pilot, der var dækket under en såkaldt licensforsikring (loss of licens/loss of certificate forsikring). Piloten mistede sit flycertifikat i 2017, efter at han blev sygemeldt i november 2015 på grund af et galdestensanfald, som han ikke ønskede at lade sig operere for.


Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til, at piloten ved hjælp af ”kikkertkirurgi” burde kunne få fjernet galdestenen og derved generhverve sin pilotlicens/flycertifikat.


Piloten indbragte sagen for det norske Finansklagenemnda (svarende til Ankenævnet for Forsikring), hvor han i november 2017 fik medhold med henvisning til, at operationen måtte anses som et urimeligt indgreb i pilotens frihed til at råde over egen person, da operationen ikke kunne anses som bagatelagtig.


Forsikringsselskabet accepterede herefter en delvis udbetaling i december 2017 på NOK 561.804 (svarende til 6 rater under forsikringen), men afslog restudbetaling under forsikringen (svarende til 54 rater på ca. 5,2 mio.), efter at flylægen havde angivet, at der ikke uden operation ville være udsigt til, at piloten kunne generhverve sin pilotlicens/flycertifikat.


Herefter klagede piloten igen til Finansklagenemnda, der igen gav piloten medhold, hvorefter forsikringsselskabet anfægtede afgørelsen, men blev ved Oslo Tingsretts dom i maj 2019 dømt til at betale det resterende beløb under licenstabsforsikringen med NOK 5.2 mio.


Sagen anket af forsikringsselskabet til den norske landsret, Borgarting Laggmansret, der ved dom af 6. oktober 2020 frifandt forsikringsselskabet. Landsretten fandt, at en galdestensoperation ville begrænse selskabets erstatningspligt, og efter en samlet helhedsvurdering ville der ikke være tale om et urimeligt indgreb i pilotens frihed til at råde over sin person.


Piloten ankede herefter dommen til den norske Høyesterett, hvor den førstevoterende dommer (hvis votum blev tilsluttet af en enig Høyesterett) indledningsvis angav, at tærsklen for vurderingen af, at et indgreb ville kunne føre til en begrænsning eller bortfald af forsikringsselskabets ansvar, måtte sættes højt. Med andre ord skulle forsikringsselskabet med al overvejende sandsynlighed bevise, at indgrebet med meget høj sandsynlighed vil blive vellykket.


Herefter gik den førstevoterende dommer ind i en konkret vurdering af kikkertoperationer for galdesten og lagde vægt på, at der gennemførtes 6.500 sådanne operationer i Norge om året, og at der var tale om en standardiseret rutineoperation, som oftest blev gennemført i dagkirurgisk regi. Det blev tillige angivet, at der var endog meget lav risiko for alvorlige komplikationer, og at 92-94% af opererede ikke efterfølgende havde galdestensgener.


Den førstevoterende dommer angav herefter, at sandsynligheden for en vellykket galdestensoperation måtte fastsættes til i hvert fald 85-90%, således at han efter operationen kunne generhverve sin flyvecertifikat, og dommeren fandt, at ”selv om den nedre del af intervallet nok ligger i grænselandet, er jeg kommet til, at dette er tilstrækkeligt”.


Det fandtes herefter bevist, at tiltaget helt åbenbart ville begrænse omfanget af forsikringsselskabets ansvar, hvorefter dommeren vendte sig herefter mod spørgsmålet, om pålægget om et indgreb ville udgøre en urimelig indgriben i pilotens frihed til at råde over egen situation.


Den førstevoterende dommer analyserede herefter pilotens konkrete indsigelser (modvilje mod at fjerne et organ fra kroppen, frygt for at blive lagt i narkose, frygt for alvorlige komplikationer, og angivelse af, at han var i stand til at leve med smerterne fra galdestenene), og konkluderede herefter samlet (oversat til dansk):


”Samlet set udsættes A for enkle belastninger ved at gennemgå en galdestensoperation. Jeg mener disse ikke er så tyngende for ham i hans situation, at det i denne sammenhæng vil være urimeligt at pålægge ham tiltaget. Operationen er ikke specielt omfattende og påfører ham ikke særlige belastninger i hans individuelle situation.”


Det blev herefter konkluderet, at vilkårene i den norske forsikringsaftalelovs § 13-12 var opfyldt, og at piloten havde pligt til følge forsikringsselskabets pålæg om operation. Gjorde han ikke dette, bortfaldt forsikringsselskabets forpligtelse til at yde erstatning, hvilket resultat den samlede Høyesterett tilsluttede sig.


Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Joachim Skjelsbæk, Advokatfirmaet Riisa.


Kommentarer


Som angivet ovenfor, så har FAL § 124 i mange år levet en stedmoderlig tilværelse i dansk ret, da det som udgangspunkt har været antaget, at enhver form for pålæg om kirurgisk behandling måtte anses for et for vidtgående indgreb over for forsikringstager , også selv om behandlingen ville kunne nedsætte en méngrad (i visse tilfælde) betydeligt under en ulykkesforsikring og derved reducere forsikringsselskabets erstatningspligt.


Så meget desto mere er dommen fra den norske Høyesterett interessant derved, at der i dommen foretages en velafbalanceret og nuanceret vægtning imellem sandsynlighedsgraderne for komplikationer ved et indgreb, der betegnes som standard og rutinemæssigt, og som kan udføres i dagkirurgi. Dette sættes så i forhold til, at forsikringsselskabet i den konkrete sag ville skulle udbetale næsten NOK 6 mio. (incl. allerede udbetalte ydelser) under forsikringen, som følge af, at forsikringstager pga. nægtelsen af at lade sig undergive det dagkirurgiske indgreb mod galdesten, ikke ville kunne generhverve sit flycertifikat.


I hvert fald i forhold til indgreb, som må anses for rutinemæssige, med høj sandsynlighed for tilfredsstillende resultat og med lav risiko for komplikationer, må det antages, at dommen også kan få indflydelse på dansk praksis vedrørende fortolkningen af FAL § 124 fremadrettet.


Spørgsmål til dommen kan stilles til advokat Jesper Ravn.


Læs dommen her