Kort resumé af dommen
Kvinden A pådrog sig en rygskade (kompressionsbrud) under en tur med en såkaldt RIB båd (en hurtigtgående gummibåd med stift skrog, indrettet til passagersejlads) arrangeret af et norsk eventselskab.
A var på båden som et led i sin polterabend arrangeret af A’s veninder, og hun vidste således ikke på forhånd, at hun skulle på tur med RIB-båden. Da polterabend-selskabet ankom til båden, orienterede bådføreren B om, hvordan passagerne skulle forholde sig på turen. Han opfordrede de, der havde ondt i ryggen eller som havde andre fysiske skavanker til at give besked, således at de kunne sidde bagerst i båden, hvor belastningen på turen var mindre. Endvidere fik deltagerne information om, at de skulle holde fast med begge hænder på håndtagene og bøje knæene, når de sejlede mod bølger. A blev opfordret til at sætte sig forrest i båden, idet hun var begivenhedens hovedperson, hvilket hun gjorde.
Under turen sejlede båden ind i nogle hækbølger fra en færge med op imod 55 km/t, hvilket førte til, at A pådrog sig kompressionsbruddet i ryggen. A havde tidligere haft nakkegener og nedsat knogledensitet, men havde ikke oplyst herom til B.
A fremsatte erstatningskrav mod bådens ansvarsforsikrer, der blev dømt ved tingsretten, men frifundet med dommerstemmerne 2-1 ved Lagmansretten, hvorefter A indbragte sagen for den norske Højesteret.
Langmandsretten fandt, at kravene til en arrangør af en sejladstur var fastsat i søfartslovgivningen og lagde vægt på, at B havde gennemgået sikkerhedsrutinerne med deltagerne før turen startede, og at han havde forholdt sig til dem, herunder instruktionerne i gældende forskrifter for bådtypen.
Lagmandsretten fandt endvidere, at B havde ført båden i tråd med retningslinjerne med en hastighed på ikke over 55 km/t, og at han havde ført båden ind i bølgerne i tråd med de rutiner, som han og selskabet havde haft, og at der ikke var sket noget uventet/ekstraordinært i forbindelse med sejladsen ind i bølgerne. Det blev endvidere lagt til grund, at det måtte have stået klart for deltagerne, at de ville komme til at sejle ind i bølger, og at det indebar en vis risiko at være med på turen. Lagmandsretten lagde yderligere vægt på den information, der blev givet til deltagerne før turen, og angav, at A ikke – som påstået – med rimelighed kunne stille krav om en konkret advarsel, før båden sejlede ind i bølgerne.
Højesteret var enig med lagmandsretten og fandt ikke, at eventselskabet havde brudt de forskrifter, der gjaldt for RIB-sejlads og fandt i øvrigt ikke, at der var påvist handlinger i strid med det, som passagerne med rimelighed kunne forvente ved deltagelse på sådan tur. Højesteret understregede, at uagtsomhedsvurderingen er streng, men at det ikke betyder, at enhver afvigelse fra optimal adfærd medfører et erstatningsansvar. Uheldet måtte derfor betragtes som hændeligt.
Kommentar
Dommen er interessant i angivelsen af, at der ved ansvarsvurderingen skal tages højde for, hvad der måtte have stået klart for deltagerne før arrangementets påbegyndelse. Selv når handlingen – som her – må anses for undergivet en streng culpanorm, så må et uheld betragtes som hændeligt, når arrangøren i øvrigt har overholdt sædvanlige rutiner og givet fornøden instruktion om arrangementets hændelsesforløb, og når sejladsen i øvrigt er gennemført i overensstemmelse med formålet, nemlig hurtig sejlads med ”bump”.
Der foreligger således en naturlig risiko for skade ved at deltage i forskellige aktiviteter som sejlads, flyudspring og andre sportsgrene, som ikke uden videre kan medføre et ansvar hos arrangøren, i hvert fald ikke når kravene til instruktion af deltagerne er opfyldt, og når der ikke i øvrigt er noget at bebrejde arrangøren.
For yderligere oplysninger om dommen kan advokatfuldmægtig Nathalie Sabbagh kontaktes på nsa@arklaw.dk
Commentaires