Borgarting Lagmannsrett har den 23. maj 2022 stadfæstet den bemærkelsesværdige dom afsagt af Asker og Bærum Tingrett den 13. december 2019, som vi tidligere har omtalt på vores hjemmeside den 18. december 2019 (link til omtalen her).
Med – om muligt – endnu skarpere præmisser end tingsretten frifinder den norske landsret et forsikringsselskab for dækning af en totalskade efter en brand i en lystyacht den 11. september 2013 i Årøsund ved Haderslev.
Sagens omstændigheder
B, som ejede et firma med en række erhvervsbåde, købte i privat regi lystyachten brugt i Tyskland i 2011 for EUR 850.000. Langt hovedparten af købesummen blev finansieret via lån. Båden var på skadestidspunktet sat til salg for kr. 5,4 mio.
Båden blev sat på bedding i Årøsund Havn (v/Haderslev) i starten af september 2013, og mens båden stod på bedding, opstod der brand i kabyssen den 11. september 2013.
Om branden blev det oplyst, at denne blev opdaget af B's medarbejder, C, der overnattede på båden. B oplyste til politiet, at han havde puttet to pakker Palmin i en trelitersgryde på komfuret i kabyssen, idet han ville lave forårsruller til aftensmad. Han startede ca. 18.30 og gik herefter væk i ca. 8-10 minutter fra båden for at tage et bad. Da han kom retur, væltede der røg ud fra båden. B forklarede endvidere, at han tidligere på dagen havde renset malerpensler med acetone ved vasken lige ved komfuret.
Politiet foretog omfattende brandundersøgelser i anledning af sagen og herunder flere forsøg ved DBI. Forsøgene viste, at selv ved anvendelse af højeste styrke på komfurets blus kunne det ikke lykkes at bringe palminen til et brændpunkt, hvor det kunne selvantænde. Det konkluderedes ved de brandtekniske undersøgelser, at det ikke var muligt at fastslå, hvordan branden var opstået, men at dette med sikkerhed ikke skyldtes selvantændelse af palminen.
Under politiets omfattende undersøgelser i anledning af sagen kom det endvidere frem, at B tidligere havde ”været udsat for”, lang række brande i både privat og firma-regi med deraf følgende anmeldelser til forsikringsselskaber. Flere af disse brande var undersøgt indgående af politiet, ligesom B havde været sigtet for forsætlig brandstiftelse og bedrageri.
Uanset dette foretog politiet i 2015 påtaleopgivelse over for B og C for forsætlig brandstiftelse med henblik på at begå forsikringssvig. Påtaleopgivelsen blev af forsikringsselskabet anket til Statsadvokaten, der imidlertid fastholdt påtaleopgivelsen.
Efter påtaleopgivelsen fastholdt B kravet mod forsikringsselskabet. I forbindelse hermed viste det sig, at B's bank havde pant i båden for ca. kr. 4,5 mio., medens B krævede båden erstattet til nyværdi.
Da forsikringsselskabet over for B fastholdt, at det ikke var sandsynliggjort, at bådbranden var sket ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, overdrog B sit krav til to danske selskaber (et ApS og et revisionsfirma) efter aftale med banken. Fordringen mod forsikringsselskabet blev solgt til en ikke nærmere defineret kurs. Kort for hovedforhandlingen i sagen i Norge stiftede de to firmaer et nyt selskabet, A ApS, som blev registreret i det danske CVR-register samme dag, og angav, at fordringen var overført til dette selskab. Dermed fremstod A ApS nu som sagsøger i sagen, der blev hovedforhandlet over tre dage.
Tingrettens dom
Ved dom af 13. december 2019 frifandt tingretten det britiske forsikringsselskab, gennem hvis agentur forsikringen var tegnet i Norge.
I de meget omfattende præmisser angiver retten indledningsvis om beviskravet efter den norske forsikringsaftalelovens § 4, at forsikringsselskabet bærer beviset for forsæt, men med reference til norsk højesteretsdom fra 1996 er det tillige angivet, at selv om beviskravet for forsæt er strengt, må der ikke "stilles så strenge krav, at det i praksis nærmest udelukker anvendelsen af bestemmelserne".
Herefter går retten i gang med en analyse at selve brandårsagen og konkluderer, at det må udelukkes, at branden kunne være forårsaget af selvantændelse efter de af dansk politi udførte forsøg. Retten angav i den forbindelse, at mulige fejlmarginer i forsøgene ikke kunne tillægges vægt (side 23-25).
Derefter analyserer retten de påfaldende omstændigheder ved C's forklaring om brandens opståen, som fandtes utroværdig (side 26). Retten konkluderede herefter (side 26), at efter analyserne af brandårsagen og forklaringerne hertil fandt retten det mest sandsynligt, at skaden var forsætligt fremkaldt.
Derefter gik retten ind i en analyse af bådens høje værdi, og at den havde været vanskelig at sælge, og herefter gik retten i en vurdering af B's forsikringshistorik, som bl.a. viste, at han i perioden 1996-2000 havde 26 skader (!) til en samlet værdi på kr. 8,5 mio., og at B herefter i perioden fra 2000-2014 havde anmeldt adskillige brandskader.
Retten analyserede herefter de tidligere brandskader (side 28), herunder en bådbrand i 1996, endnu en bådbrand i 2000 kort før forsikringens ophør, og hvor B havde forsøgt at få forhøjet forsikringssummen med tilbagevirkende kraft, samt endnu to bådbrande i 2011 og 2012 i skibe tilhørende B's selskab, tillige med en husbrand i 1999, en lastbilsbrand i 2004 og en personbilsbrand i 2014. Samlet angav retten herefter om forsikringshistorikken, at denne efter en samlet vurdering talte for, at B havde forvoldt skaden med forsæt (side 33, øverst).
Herefter vurderede retten B's økonomiske stilling og inddrog bl.a. det forhold, at B's selskab gik konkurs i 2014, bl.a. efter at være blevet mødt med et betydeligt skattekrav, og at hans personlige selskab derudover var insolvent.
På dette grundlag fandt retten samlet (side 35), at branden var forsætligt forvoldt. Forsikringsselskabet blevet herefter - efter en større afvejning af sagens omfang og værdi - tillagt kr. 850.000 i sagsomkostninger.
Laggmansrettens dom
Konsortiet, der havde overtaget fordringen, ankede sagen til den norske landsret. I forbindelse med landsretssagen fik man bl.a. indhentet en ekspertrapport, hvorefter det angiveligt skulle lykkes at opnå åben ild i en gryde med friture under de samme omstændigheder, som tidligere var efterprøvet af dansk politi, hvor det ikke fandtes muligt, at der kunne opstå ild.
Dette nye bevis blev imidlertid ikke tillagt vægt af lagmannsretten, der på linje med tingsretten fandt, at hele forløbet ved branden sat i forhold til A’s (omfattende) skadeshistorik med tidligere båd-, hus- og bilbrande måtte føre til, at beviset for forsæt var løftet, jf. følgende sammenfattende konklusion:
"Lagmannsretten er etter en samlet helhetsvurdering kommet til at det foreligger meget klar sannsynlighetsovervekt for at satte i brann etter avtale med . Det foreligger kun en teoretisk mulighet for et annet hendelsesforløp. Denne teoretiske muligheten ser lagmannsretten bort fra. Idet forsikringstilfellet er fremkalt forsettlig er forsikringsselskapet uten ansvar, jf. forsikringsavtaleloven § 4-9. Tingretten har med rette frifunnet Navigators & General Insurance LTD. Anken må derfor forkastes.”
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokaterne Tor Morten Austerheim og Claus Brynildsen samt under sagsforberedelsen af advokat Trond Werner Lunde, alle Kogstad Lunde & Co.
Under den politimæssige efterforskning og sagens behandling i Danmark har advokat Jesper Ravn løbende bistående det norske forsikringsselskab.
