Ny afgørelse fra Højesteret om hæftelse for selvstændigt virkende tredjemand

© 2020 ARK Advokatpartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes.

Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Ny afgørelse fra Højesteret om hæftelse for selvstændigt virkende tredjemand

Højesteret har den 4. september 2019 afsagt en principiel dom om hæftelse for selvstændigt virkende tredjemand vedrørende erstatning uden for kontrakt, der berører både området for hæftelse og kredsen af personer, der hæfter.


Dommen fastslår, at ikke blot bygherren og hvervgiver kan hæfte, men at også hovedentreprenører kan hæfte for underentreprenørens erstatningsansvar.


Sagen kort

Ved en entreprisekontrakt indgået med bygherren, havde hovedentreprenøren, påtaget sig at etablere blandt andet en ny trykledning over en strækning på ca. 10 km. Etableringen skulle ske ved styret underboring, dvs. uden opgravning.


Hovedentreprenøren indgik herefter indgået aftale med en underentreprenør om udførelsen af arbejdet med styret underboring. Under udførelsen af arbejdet med styret underboring blev et kabel tilhørende en ledningsejer beskadiget. Ledningsejeren stævnede underentreprenøren, der imidlertid blev erklæret konkurs, hvorefter der blev afsagt udeblivelsesdom i sagen. Underentreprenøren havde ikke tegnet ansvarsforsikring, der dækkede skaden. Ledningsejeren stævnede derfor hovedentreprenøren.


Spørgsmålet var herefter, om hovedentreprenøren havde pådraget sig et erstatningsansvar enten ved selv at have handlet ansvarspådragende eller ved at hæfte for underentreprenørens ansvarspådragende fejl.


Byrettens dom

Byretten konkluderede, at hovedentreprenøren ikke havde pådraget sig et selvstændigt ansvar, men at hovedentreprenøren hæftede for underentreprenørens ansvarspådragende fejl.


Landsrettens dom

Landsretten fandt som byretten, at hovedentreprenøren ikke havde handlet ansvarspådragende, men i modsætning til byretten fandt byretten ikke grundlag for hæftelse for underentreprenørens ansvar.


Højesterets dom

Sagen for Højesteret handlede alene om, hvorvidt hovedentreprenøren hæftede for den skade, som underentreprenøren havde påført ledningsejeren ved arbejdet med underboringen.


Højesteret fandt, at der under de foreliggende omstændigheder, dvs. hvor der var tale om styret underboring i et område, hvor entreprenøren var bekendt med, at der var placeret ledninger, var tale om særligt risikobetonet arbejde. Da hovedentreprenøren havde engageret underentreprenøren til at udføre dette arbejde for sig, havde hovedentreprenøren anledning til ved tilsyn og kontrol at begrænse og styre risikoen ved dette arbejde. Dette kunne ske bl.a. ved, at hovedentreprenøren sikrede sig, at underentreprenøren havde indhentet oplysninger om den nøjagtige placering af ledninger i jorden på det sted, hvor den styrede underboring skulle gennemføres. Endvidere kunne hovedentreprenøren have sikret sig, at underentreprenøren havde en ansvarsforsikring, som dækkede ansvar for skade ved jordboringsarbejde.


Hovedentreprenøren var under disse omstændigheder nærmest til at bære risikoen for de skader, der skete på ledningsejerens kabel som følge af underentreprenørens uforsvarlige underboring. Som følge heraf hæftede hovedentreprenøren for underentreprenørens erstatningsansvar.


Kommentar

Udgangspunktet i dansk ret er, at kravstiller alene kan rejse krav mod skadevolder og dennes arbejdsgiver, når erstatningskravet er baseret på de almindelige erstatningsretlige regler uden for kontrakt. Hvis der derimod er tale om erstatning i kontrakt, vil kontraktparten hæfte for tidligere omsætningsled.


En hovedentreprenør hæfter for underentreprenørens skadeforvoldelse overfor bygherren, hvis der er tale om erstatning i kontrakt, men ikke som hovedregel, hvis kravet er kvalificeret som erstatning uden for kontrakt.


Domstolene har dog fundet, at man kan hæfte for en selvstændig virkende tredjemands skadeforvoldelse i særlige tilfælde. Fællesnævneren for disse særlige tilfælde er, hvor det arbejde, der skal udføres, kan karakteriseres som særligt farligt.


Efter hidtidig praksis fra Højesteret har hæftelsessubjektet været hvervgiveren, dvs. den part, som det særlige arbejde er udført for. Inden for entreprise vil det således være bygherren, der ville kunne hæfte for entreprenørens erstatningsansvar. Den bagvedliggende tanke er, at hvervgiveren ikke kan slippe for erstatningsansvaret ved at lade det risikofyldte arbejde udføre af en anden.


Vurderingen af, hvorvidt arbejdstypen indebærer særlige risici og dermed kan være omfattet af området for hæftelse har gennem årene løbende givet anledning til diskussion og vil fortsat være op til rettens konkrete vurdering.


I U1999.1821/2H TDC-sagen vurderede Højesteret, at gravearbejder i forbindelse med nedlægning af kabelrør faldt inden for området for hæftelse for selvstændigt virkende tredjemand. Nærværende sag kan læses i umiddelbar forlængelse heraf, dvs. at risikoen for skader ved styret underboring på tilsvarende vis medfører en sådan risiko for skade, at hæftelse kan komme på tale.


Særlig interessant er det, at Højesteret fastslår, at hovedentreprenøren hæfter for underentreprenørens skadeforvoldelse. Hæftelsessubjektet har som nævnt i tidligere Højesteretspraksis været hvervgiveren og ikke den delegerende hvervtager som fx hovedentreprenøren.


Højesteret tilslutter sig hermed Østre Landsrets vurdering i U2015.1825Ø Uni-Manpower-dommen, hvor en hovedentreprenør hæftede for en underentreprenørs skadeforvoldelse på andet end entreprisen overfor bygherren for varmt arbejde. Samtidigt fjerner Højesteret al diskussion om, hvorvidt hovedentreprenørhæftelsen alene kunne være relevant for bygherren eller om hovedentreprenør-hæftelsen også er relevant for skade på tredjemand.


Hovedentreprenøren kan med nærværende dom hæfte for skade på andet end entreprisen både overfor bygherre og overfor tredjemand.


Højesterets dom bør få betydelig opmærksomhed fra entreprenører og for deres ansvarsforsikringsselskaber, og risikoen for hæftelse for særligt farligt arbejde skal fremadrettet indtænkes i risikostyringen.


Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Kathrine Friis Binzer og advokat Allan Kvist-Kristensen.


Læs Højesterets dom her

Læs Østre Landsrets dom her

Læs Retten i Glostrups dom her