Højesteret har i dag taget stilling til forældelsesfristen i arbejdsskadesager, hvor den ansvarlige skadevolder ikke er arbejdsgiver men tredjemand.
Efter revisionen af forældelsesreglerne i 2008 fastsattes den almindelige forældelsesfrist til 3 år, mens fristen for krav på arbejdsskadeerstatning blev fastsat til 5 år. Den længere 5-årige forældelsesfrist gælder efter ordlyden i arbejdsskadesikringslovens § 36 for krav efter loven samt krav mod arbejdsgiver.
Højesteret skulle tage stilling til, om forældelsen også kunne udstrækkes til 5 år i de tilfælde, hvor en arbejdstager kommer til skade på arbejdet, men hvor den ansvarlige skadevolder ikke er arbejdsgiver.
Højesteret nåede - som både by- og landsret – frem til, at det er den ordinære frist på 3 år, der er gældende for differencekrav rettet mod tredjemand, og dermed, at forældelsesfristen for et differencekrav er forskellig alt efter, om kravet rejses mod arbejdsgiver eller tredjemand.
Højesteret tog endvidere stilling til, hvornår skadelidte senest vidste eller burde vide, at hun kunne rejse krav, og dermed hvornår forældelsesfristen begyndte at løbe. Det fastslås i dommen, at skadelidte i hvert fald senest på det tidspunkt, hvor hun anmodede om genoptagelse, var i besiddelse af tilstrækkelig viden til at kunne rejse krav. Dette tidspunkt lå tidligere end 3 år før fristafbrydelse, hvorfor kravet var forældet. Højesteret har ikke herved taget stilling til, om der konkret forelå tilstrækkelig burde-viden på et tidligere tidspunkt.
Endelig fastslog Højesteret, at tillægsfristen i forældelseslovens § 21, stk. 2, hvorefter forældelsesfristen tidligst indtræder 1 år efter en administrativ myndigheds afgørelse, forudsætter, at både skyldner (skadevolder) og fordringshaver (skadelidte) er part i sagen. Det var ikke tilfældet i denne sag, hvorfor der heller ikke kunne indrømmes skadelidte en tillægsfrist efter § 21, stk. 2.
Bemærkninger
Det er glædeligt, at Højesteret har bragt klarhed på området og har fastslået, at differencekrav mod tredjemand må forfølges indenfor 3 år fra den dag, da skadelidte fik eller burde have fået kendskab til fordringen.
Sagen er for FAH ført af advokat Christina Neugebauer.
Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Anja Hejde.
