Østre Landsret afsagde den 6. oktober 2021 dom vedrørende beviset for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.
Sagens faktum
Forsikringstager anmeldte et tyveri af en række genstande ved et indbrud i en villa ejet af forsikringstagers søster i et andet land.
Ved indbruddet havde ukendte gerningsmænd skaffet sig adgang til huset ved at forcere en høj mur, og enten via muren eller ved anvendelse af en stige havde de skaffet sig adgang til husets førstesal via et vindue. Der blev ved anmeldelsen til politiet såvel som selskabet angivet mindre skader på en sålbænk udenfor vinduet, som sad i flere meters højde, men ikke skader på vinduesramme eller persienner.
Selskabet afviste at dække skaden af en række årsager. Der var en række bevismæssige problemstillinger fsva. de anmeldte genstande samt manglende bevis for et voldeligt opbrud af det vindue, der angiveligt tjente som indstigningssted for tyvene.
Københavns Byret fandt i dom af 28. september 2020, at der i sagen manglede bevis for indbrud (voldeligt opbrud) samt fornøden dokumentation for de stjålne genstande, heriblandt at der var uoverensstemmelser ift. metadata angående en række billeder, der var fremsendt som dokumentation for kravet.
Sagen blev anket af forsikringstager, hvormed landsretten for en sjælden gangs skyld fik mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om beviset for en dækningsberettiget skade i form af et indbrud.
Østre Landsret indleder dommens præmisser med at fastslå, at det er forsikringsselskabet, som skal føre bevis for, at der ikke foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed grundet uforsvarlig aflåsning af forsikringsstedet, jf. U1986.125H.
Landsretten vurderede, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde bl.a. med henvisning til, at der ikke var tegn på voldeligt opbrud. En vidneforklaring fra forsikringstagers søster om aflåsning af huset og lukning af vinduer kunne ikke ændre ved dette, hvilket ligeledes blev påpeget af byretten. Landsretten lagde afgørende vægt på, at det ikke noget sted i politirapporter mv. var omtalt, at der konstateredes opbrud af vinduet. Fremlagte videooptagelser udgjorde dertil ikke bevis for voldeligt opbrud, men alene for forekomst af det, der kunne tyde på et indbrud.
Landsretten tog dermed ikke stilling til en række øvrige bevisspørgsmål, som byretten havde forholdt sig til, herunder om dokumentation for de anmeldte genstande i form af kvitteringer hhv. manglende metadata i fotos fremsendt af forsikringstager som dokumentation for anmeldte smykker.
ARK’s bemærkninger
Østre Landsrets dom understreger, hvordan der (fortsat) i retspraksis lægges afgørende vægt på Højesterets dom i U1986.125H. Når selskabet havde løftet beviset for, at ejendommen ikke var forsvarligt aflåst, var det reelt ikke nødvendigt for landsretten at tage stilling til, om der overhovedet af forsikringstager var ført bevis for den anmeldte forsikringsbegivenhed, hvilket selskabet havde afvist.
For uddybende spørgsmål til rækkevidden og fortolkningen af landsrettens dom kan der rettes henvendelse til advokat Joakim Bondesen.
