top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Ny principiel kendelse fra Ligebehandlingsnævnet om forsikringsdækning for behandlingsskader indtrådt under fødsel

Ligebehandlingsnævnet har den 26. januar 2024 afsagt en principiel kendelse angående spørgsmålet om, om afvisning af forsikringsdækning af behandlingsskader indtrådt under fødsel var udtryk for diskrimination pga. køn.


Spørgsmålet om forsikringsdækning af skader eller behandlingsbehov opstået i forbindelse med graviditet og fødsel har de senere år haft stor mediebevågenhed. Særligt fra 2021 kom der fokus på spørgsmålet, om en tilskadekomst indtrådt i forbindelse med fødsel kunne anerkendes som et dækningsberettiget ulykkestilfælde under ulykkesforsikringen.


Ankenævnet for Forsikring afsagde den 10. august 2022 tre principielle kendelser, AK 98037, AK 97804 og AK 97976, hvorefter den hidtil gældende ankenævnspraksis ikke kunne opretholdes. Således fandtes definitionen på et ulykkestilfælde (en pludselig hændelse) også at omfatte den situation, hvor der under en fødsel opstår personskade. Afgørende er, om fødselsskaden er resultatet af en begivenhed, der opfylder ulykkesdefinitionen. Se ARK’s omtale af kendelserne her.


Efterfølgende er der blevet indbragt flere sager for Ankenævnet for Forsikring som følge af forsikringsselskabernes afvisning af skader indtrådt under fødsel med henvisning til (standard-)dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.


Ankenævnet for Forsikring har herefter i flere kendelser vurderet, at den forsikringsretlige definition af ”lægelig behandling” også indbefatter behandlingsformer, der alene anvendes ved fødsel.


Ved kendelse af 7. juni 2023 i AK 98.815 fandt Ankenævnet, at anlæggelse af spinalblokade og fødsel ved akut kejsersnit udgjorde lægelig behandling, hvorfor en skade indtrådt i forbindelse hermed var omfattet af undtagelsesbestemmelsen. I kendelse AK 99.576 af 24. januar 2024 fandt Ankenævnet, at skade ved forløsning af et barn ved anvendelse af cup var udtryk for lægelig behandling. Selskabet havde i sagen imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at skaden skyldtes selve forløsning med cup og ikke selve forløbet op til forløsningen af barnet, som fandtes at opfylde ulykkesdefinitionen.


Senest har Ankenævnet i kendelse af 100.198 af 7. februar 2024 fundet, at selskabet ikke havde bevist, at den manglende sammentrækning af klagers livmoder (som førte til operativ fjernelse af livmoderen) var en følge af et kejsersnit eller sygdom. Imidlertid fandtes klager ikke at have løftet bevisbyrden for, at skaden – den manglende sammentrækning af livmoderen - opfyldte ulykkesdefinitionen (pludselig hændelse).


Hvad Ankenævnet for Forsikring imidlertid ikke har taget stilling til er, om dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling og forsikringsselskabernes påberåbelse heraf i sager om fødselsskader må anses som kønsdiskriminerende, herunder idet skaden forvoldes ved indgreb, som alene fødende kvinder udsættes for. Denne argumentation er blevet gjort gældende af en række kvinder, der – repræsenteret af Institut for Menneskerettigheder – sideløbende med sagerne for Ankenævnet har indbragt en række klager for Ligebehandlingsnævnet.


Ligebehandlingsnævnet har imidlertid nu afsagt en netop offentliggjort principiel kendelse i sag 22-28283 angående spørgsmålet om forsikringsdækning af behandlingsskader indtrådt under fødsel.


Ligebehandlingsnævnets principielle kendelse af 26. januar 2024


I sagen havde en kvinde (klager) fået foretaget akut kejsersnit, og under proceduren havde kirurgen skåret en 8 cm flænge i kvindens blære, hvilket havde medført smerter, hævelse og vandladningsproblemer.


Det indklagede forsikringsselskab afviste at yde dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.


Klager indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og anførte, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, idet skaden var sket ved kejsersnit, som er et operativt indgreb, som alene fødende kvinder undergives.


Indledningsvis fandt Ligebehandlingsnævnet, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven, og ikke forsikringsligebehandlingsloven.


Herefter fandt Ligebehandlingsnævnet, at det ikke var i strid med ligestillingsloven - og dermed ikke udtryk for kønsdiskrimination - at forsikringsselskabet havde afvist dækning af skaden med henvisning til undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling.


”Indklagede har med henvisning til forsikringsbetingelserne begrundet sit afslag på dækning med, at forsikringen ikke dækker behandlingsskader, som følge af lægelig behandling. Indklagede har desuden oplyst, at det bagvedliggende hensyn for undtagelsen er, at sådanne behandlingsskader er dækket af patienterstatningen. Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende.”


Ligebehandlingsnævnets omtale af kendelsen kan ses her.


Kommentar


Problemstillingen i forhold til spørgsmålet, om dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, udgør ulovlig kønsdiskrimination i relation til behandlingsskader indtrådt under fødsel, har ”fyldt” meget blandt ulykkesforsikringsselskaberne over de senere år.


Med Ligebehandlingsnævnets principielle kendelse af 26. januar 2024 må det formodes, at der – i hvert fald foreløbigt – er sat et punktum for spørgsmålet om påberåbelsen af (standard-)undtagelsen for lægelig behandling udgør diskrimination pga. køn. Dette må antages at omfatte alle former for lægelig behandling i tilknytning til fødsel.


ARK bistår en række forsikringsselskaber med lignende sager. Spørgsmål herom kan rettes til advokat Jesper Ravn eller advokatfuldmægtig Emilie Lindgren Kjærskov.




Comentários


bottom of page