Muligheden for at arbejde hjemmefra er gennem de senere år - og ikke mindst post-COVID - blevet mere udbredt. Med denne mulighed følger også en fleksibilitet, der i mange tilfælde betyder, at grænsen mellem arbejdstid og fritid ikke er lige så skarp, som når arbejdet udføres fra arbejdsgivers adresse.
I arbejdsskadesager kan det indebære udfordringer med at fastslå, om betingelsen om, at skaden skal være opstået som en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, er opfyldt. Kom arbejdstager til skade, mens der blev udført arbejde? I en pause? Eller mens der var “stemplet ud” for at foretage private ærinder? Og hvad var årsagen til ulykken?
Grænsedragningerne er mange. I principmeddelelse 8-22 blev Ankestyrelsens praksis vedrørende arbejdsskader under færden ved hjemmearbejde omtalt.
Nu er der mere hjælp at hente i Ankestyrelsens nye principmeddelelse 40-22 der beskriver arbejdsskademyndighedernes praksis i situationer, hvor arbejdsgiver har opstillet betingelser for hjemmearbejdet.
I korte træk giver Ankestyrelsen i principmeddelelsen udtryk for, at skader sket under hjemmearbejde (naturligvis) er omfattet af arbejdsskadeloven på lige fod med skader sket på arbejdspladsen. Men har arbejdsgiver fastsat specifikke betingelser for hjemmearbejdets udførelse - fx regler for indretning af hjemmearbejdspladsen eller vilkår om, hvorfra arbejdet må udføres - har det formodningen imod sig, at skaden er sket som led i udførelsen af arbejdet, hvis ulykken sker i strid med de fastsatte betingelser.
Det kræver dog, at arbejdsgiver - bevisligt - har givet klare instrukser om betingelserne. Det kan være i en medarbejderhåndbog eller i ansættelseskontrakten, men også en generel udmelding på mail eller mundtlig instruks er tilstrækkelig. Der er således ingen formkrav til instruksen, som dog for at afværge bevistvivl må anbefales at foreligge på skrift.
Forslag, anbefalinger, henvisninger til generelle retningslinjer eller lignende vil ikke blive betragtet som nødvendige betingelser. I disse tilfælde er der derfor ikke nogen formodning imod, at skaden skyldes arbejdets forhold. Arbejdsskademyndighedernes praksis viser, at tilskadekomne i disse sager har endog meget nemt ved at løfte bevisbyrden for at være kommet til skade som følge af arbejdet.
Det er formentlig ikke et flertal af arbejdsgivere, der har opstillet egentlige betingelser for udførelse af hjemmearbejde, og i praksis knytter en stor del af fortolkningstvivlen sig til, om skaden er sket under udførelse af arbejdet. Denne udfordring består derfor fortsat i mange sager.
ARK Advokatpartnerselskab følger udviklingen nøje og bistår gerne ved generelle spørgsmål eller i konkrete skadesager. Spørgsmål til artiklen kan rettes til advokat Anja Hejde.
