Har en tredjemand retlig interesse i udfaldet af en sag, kan den pågældende efter RPL indtræde til støtte for en af parterne. I arbejdsskadesager, hvor arbejdsskademyndighedernes afgørelse er udfordret af enten skadelidte eller forsikringsselskabet, har den anden part ofte en væsentlig (økonomisk) interesse i sagens udfald. Det hænder derfor, at forsikringsselskabet eller (og oftere) skadelidte biintervenerer i retssagen.
Retten bestemmer i det hele rammerne for biinterventionen, herunder om og i hvilket omfang biintervenienten må afgive processkrifer, indhente og fremlægge oplysninger eller stille spørgsmål til en skønsmand eller Retslægerådet, jf. § 252, stk. 4, hvorefter ”retten bestemmer, på hvilken måde den indtrædende skal have adgang til at udtale sig under sagen og føre bevis.”. Det fremgår videre, at også fastsættelsen af omkostninger er overlagt til rettens skøn: ”Retten kan tillægge eller pålægge den indtrædende sagsomkostninger.”
En biintervenient er således kun med på ”rettens nåde” og er ikke tillagt partsstatus med de rettigheder og pligter, det medfører. Traditionelt har domstolene været tilbageholdende med at nægte biintervention, men efter praksis har domstolene tillige været endog ganske tilbageholdende med at tilkende eller pålægge biintervenienter sagsomkostninger. Det sker som udgangspunkt kun i sager, hvor særlige forhold har gjort sig gældende, og hvor biintervenientens arbejde har været ganske væsentligt, jf. herved bl.a. U 89.559H, U 90.465 H, U 2003.1241 H samt FED 2002.1736 Ø.
U2017.481H (hvor Alm. Brand Forsikring – repræsenteret af ARK – var indtrådt i sagen til støtte for Ankestyrelsen) er et eksempel på, at en biintervenient er blevet tilkendt omkostninger. Landsretten angav i præmisserne følgende begrundelse herfor.
”De anlagte retssager er af væsentlig betydning for retsforholdet mellem sagsøgerne og Alm. Brand Forsikring A/S, og at Alm. Brand Forsikring A/S har udført et betydeligt og for sagerne relevant arbejde.”
Den sidste del af landsrettens præmisser må antages at henvise bl.a. til, at biintervenienten havde deltaget i en subsidiær afhøring over to retsdage, og at Alm. Brand under et omfattende og langvarigt forudgående forløb havde tilvejebragt de oplysninger, der førte til Ankestyrelsens ophævelse af de oprindelige afgørelser i sagen, hvorefter Ankestyrelsen traf nye afgørelser, hvorved det ikke anerkendtes, at de skadelidte havde været udsat for en arbejdsulykke. Der blev ikke tilkendt Alm. Brand omkostninger for Højesteret.
I en ny afgørelse fra Vestre Landsrets af 22. december 2023 nedsatte landsretten omkostningerne til biintervenienten (skadelidte i en arbejdsskadesag anlagt af selskabet mod Ankestyrelsen) fra kr. 75.000 til kr. 37.500 (svarende til 1/3 af det beløb, Ankestyrelsen blev tilkendt). Landsretten anførte begrundelsen, at ”udfaldet af retssagen mellem FS og Ankestyrelsen var af væsentlig betydning for SKL, og at hans advokat under forberedelsen af sagen har udført et for sagen relevant arbejde, herunder i relation til forelæggelsen af spørgsmål for Retslægerådet. Under hensyn hertil og til det opnåede resultat finder landsretten, at der foreligger sådanne særlige grunde, at SKL bør tillægges sagsomkostninger for byretten.”
Kommentarer
Som biintervenient hører det efter retspraksis til undtagelsen, at det udførte arbejde supplerer sagsførelsen på en sådan måde, at det selvstændigt berettiger til omkostninger, jf. herved også U 2009 B 74. Dette er som følge af, at det som udgangspunkt er sagens egentlige parter, der skal varetage egne interesser på forsvarlig vis, og selv om det kan være hensigtsmæssigt at biintervenere i en sag, er funktionen i praksis oftere af støttende karakter frem for at være den, der ”bærer sagen”.
Selv om biintervenienten deltager aktivt i form af afgivelse af processkrifter, deltagelse i retsmøder, udformning af spørgetema/skønstema m.v., sker det som supplement til den af parterne, biintervenienten er indtrådt til støtte for. Det forhold, at en biintervenient optræder aktivt i sagen (og at dette tillades af retten), kan ikke i sig selv begrunde tilkendelse af omkostninger.
Udgangspunktet i praksis er således, at der kun helt undtagelsesvist omkostninger til biintervenienten. I de tilfælde hvor det sker, bør der i omkostningsmæssig henseende ideelt set ske nedsættelse af omkostninger til den vindende part. Dette baseret på, at hvis biintervenienten har udført væsentligt og relevant arbejde af betydning for sagen, som kan begrunde tilkendelse af omkostninger, så må den pågældende anses for at have overtaget en del af det arbejde, den egentlige part burde have udført, og som den vindende part ellers skulle være tilkendt omkostninger for. Dette afspejles dog ikke nødvendigvis i omkostningsafgørelsen, og der har særligt i byretspraksis været en tendens til refleksmæssigt at tilkende biintervenienten de samme omkostninger som parten.
I den konkrete sag havde biintervenienten spillet en aktiv rolle i sagsførelsen, hvilket dog ikke var foranlediget af mangler ved Ankestyrelsens arbejde, og Vestre Landsrets afgørelse synes derfor at være på grænsen af de tilfælde, hvor en biintervenient kan (og bør) tilkendes omkostninger. Landsrettens lægger dog i præmisserne afgørende vægt på det af biintervenientens advokat udførte arbejde, og landsretten havde øje for, at tilkendelse af omkostninger er undtagelsen, bl.a. ved at nedsætte omkostningerne med 50%.
Hvis afgørelsen kan tages til indtægt for en ”opblødning” af praksis, vil dette medføre, at retssager, hvor der indtræder en biintervenient til støtte for sagsøgte, i flere tilfælde kan blive fordyrende, hvis sagen tabes. Dette må indgå i de samlede overvejelser i forbindelse med udtagelse af stævning i sager, hvor der er en tredjemand med væsentlig interesse i sagens udfald, hvilket fx er tilfældet i ASL-sager. Det må tillige indgå i overvejelserne i forhold til en parts accept af eller protest mod biintervention.
Imidlertid må afgørelsen tillige indebære, at forsikringsselskabet efter omstændighederne vil kunne blive begunstiget med tilkendte omkostninger i sager, hvor selskabet som biintervenient yder relevant og væsentligt arbejde.
Sagen blev for selskabet ført af advokat Anja Hejde. Selskabet har ikke forsøgt at indbringe kendelsen for Højesteret.
Comments