top of page
Søg
Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

På ARK's 2-års fødselsdag byder vi velkommen til 3 nye jurister

Opdateret: 2. okt. 2020

Den 1. oktober 2020 er det to år siden, at vi skiftede navn til ARK. Meget er sket siden.


Covid-19 betyder, at vi udskyder vores fødselsdagsfest, men vi får på dagen en gave i form af hele 3 nye jurister, der skal være med til at styrke ARK som Danmarks største boutique kontor med i alt 18 jurister og 5 dygtige studenter.


Vi byder således i dag velkommen til Nathalie Maria Kron Fuchs og Jens Balle, der begge kommer til os som 2. års advokater fra Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmidt, og Thomas Leth Pedersen, der kommer fra en stilling som procesfuldmægtig hos Ankestyrelsen.


Nathalie har været 7 år hos Kammeradvokaten som stud. jur., fuldmægtig og advokat, hvor hun bl.a. har arbejdet med kontrakter og udbud. Nathalie skal hos ARK i det væsentligste arbejde med erhvervs- og produktansvar og allrisk-skader.


Jens har været 5 år hos Kammeradvokaten som fuldmægtig og advokat. Jens har møderet for landsretten, og har bl.a. ført sager for Ankestyrelsen og Patientforsikringen. Jens skal hos ARK i det væsentligste arbejde med propertyskader samt større sagskomplekser.


Thomas har været 4 år hos Ankestyrelsen, heraf de seneste 1 ½ år i Ankestyrelsens retssagsenhed på arbejdsskadeområdet. Thomas starter hos ARK som 2. års fuldmægtig, og han skal i det væsentligste arbejde med arbejdsskadeforsikring og personskade i øvrigt.


Vi glæder os til at kunne præsentere Nathalie, Jens og Thomas for vores klienter, og vi er stolte over, at de har valgt at komme ombord hos ARK for at være med til at styrke - i al beskedenhed – Danmarks fagligt stærkeste hold indenfor forsikrings- og erstatningsretten.


Imidlertid er der ingen roser uden torne, idet vi desværre samtidigt i dag har sagt farvel til advokat Ida Lundell Stausholm, der har valgt at dedikere sin tid til familien. Vi ønsker Ida god vind fremover.



Comments


bottom of page