Ankestyrelsen har den 11. marts 2020 udsendt en ny principafgørelse (02-20) vedrørende spørgsmålet, om en person, som kommer ud for en arbejdsulykke, og som følge heraf bliver uarbejdsdygtig og derfor ikke kan opnå efterlønspræmie, kan få erstatning for den mistede efterlønspræmie fra arbejdsskadeforsikringen.
Ankestyrelsens principafgørelse fastslår 1) beviskravene til at skadelidte for at sandsynliggøre, at en arbejdsskade har hindret den skadelidte i at optjene efterlønspræmie, 2) hvordan den mistede efterlønspræmie i givet fald skal tillægges årslønnen, og 3) om mistet efterlønspræmie også har betydning for vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten.
Baggrund
Personer, som har indbetalt til den frivillige forsikringsordning om efterløn, og som er berettiget til efterløn fra det fyldte 60. år, har efter arbejdsløshedsforsikringsloven adgang til en skattefri "efterlønspræmie", hvis de i stedet for at gå på efterløn bliver på arbejdsmarkedet. Præmien optjenes fra det fyldte 62. år og frem til folkepensionsalderen.
Man kan imidlertid miste hele eller en del af sin præmie, såfremt man kommer ud for en arbejdsulykke, der sker, før man er begyndt at optjene præmien, eller hvis optjeningsperioden afbrydes på grund af skaden.
Spørgsmålet om den tilskadekomne har ret til erstatning for mistet efterlønspræmie, som følge af, at tilskadekomne ikke optjener de efterlønspræmier, som vedkommende ville have gjort, hvis arbejdsskaden ikke var sket, har været genstand for en række principielle domme og ændring af arbejdsskademyndighedernes praksis.
Højesteret afgjorde i dommen U.2013.3120H at mistet efterlønspræmie er ”erstatningsretligt værnet”, da mistet efterlønspræmie må sidestilles med erhvervsindtægt, således at erhvervsevnetabserstatningen også skal dække dette tab efter erstatningsansvarslovens §§ 5-7. Det samme gælder efter de tilsvarende bestemmelser om erhvervsevnetabserstatning i arbejdsskadesikringsloven (ASL) om erstatning fra arbejdsskadeforsikringen for arbejdsulykker. Højesteret tog ikke i dommen nærmere stilling til, hvornår og hvordan mistet efterlønspræmie kunne kræves erstattet.
På arbejdsskadeområdet har Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - AES) efter Højesteretsdommen indrettet sin praksis om erstatning for mistet efterlønspræmie således, at den skadelidte skulle være påbegyndt optjening af efterlønspræmien (dvs. være fyldt 62 år) for at kunne opnå erstatning for den mistede præmie. Ankestyrelsen har været enig i denne praksis.
Østre Landsret kritiserede i en senere dom (FED 2019.425 Ø) denne praksis, og fastslog, at det ikke var en betingelse for at tillægge mistet efterlønspræmie til årslønnen, at den tilskadekomne faktisk var påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie på skadestidspunktet. I den konkrete sag var det ubestridt af arbejdsskademyndighederne, at skadelidte, der var 59 år på skadestidspunktet, ville være fortsat på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen, og at han dermed som følge af skaden havde mistet den fulde efterlønspræmie.
Ankestyrelsen accepterede dommen, der danner grundlag for netop offentliggjort Principafgørelse nr. 02-20 af 11. marts 2020, der bl.a. ændrer tidligere praksis, og fastslår herefter følgende:
1. Vurderingen af, om tilskadekomne har mistet efterlønspræmie som følge af
arbejdsskaden:
Hvis optjeningen af efterlønspræmie var påbegyndt, da skaden skete, vil dette som udgangspunkt tale for, at tilskadekomne ville have optjent efterlønspræmie, hvis skaden ikke var sket. Det gælder dog ikke, hvis der er oplysninger i sagen, som tyder på, at tilskadekomne ikke ville være fortsat i arbejde på samme vilkår og i samme omfang.
Hvis optjeningen af efterlønspræmie ikke var påbegyndt på skadestidspunktet, kan bl.a. følgende momenter inddrages i vurderingen:
Alder på skadestidspunktet (hvor tæt var tilskadekomne på at kunne have påbegyndt optjening af efterlønspræmie)
Siger tilskadekomne selv, at han ville fortsætte med at arbejde frem til folkepensionen (eller et andet tidspunkt).
Hvor lang tid har tilskadekomne været på arbejdsmarkedet?
Har der været tale om en fast eller løs tilknytning til arbejdsmarkedet?
Har tilskadekomne arbejdet på fuld tid eller på deltid?
Havde tilskadekomne andre helbredsproblemer?
Har tilskadekomne en aftale med arbejdsgiver om at arbejde videre eller det modsatte? (Dette moment har dog mindre betydning, hvis en eventuel aftale er indgået lang tid før, det bliver relevant. Se herved også principafgørelse 38-14.)
2. Sådan tillægges mistet efterlønspræmie til årslønnen:
Årsløn forstås begrebsmæssigt som indtægt i ét år (12 måneder). Derfor kan der maksimalt tillægges et beløb svarende til et års (fire kvartaler) efterlønspræmieportioner til årslønnen, uanset om tilskadekomne har mistet flere end 4 præmieportioner. Hvis tilskadekomne har mistet mindre end fire præmieportioner tillægges et beløb svarende til det faktiske antal.
I praksis fastsættes årslønnen først efter de almindelige regler. Herefter tillægges et beløb svarende til det mistede antal præmieportioner. Præmieportionerne tillægges med deres værdi på skadestidspunktet, da årslønnen er udtryk for indtjeningsevnen på skadestidspunktet.
Én præmieportion svarer i 2020 til kr. 13.740. Årslønnen kan således maksimalt forhøjes med kr. 54.960 (2020-niveau), og alene op til årslønsmaksimum kr. 551.000 (2020-niveau).
3. Mistet efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten.
Den mistede efterlønspræmie skal ikke indgå ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Mistet efterlønspræmie skal således ikke lægges til den forventede indtægt uden arbejdsskaden.
Den mistede efterlønspræmie skal kun indgå ved fastsættelsen af årslønnen. Derved medfører tillæg af den mistede efterlønspræmie til årslønnen, at selve erhvervsevnetabserstatningen (i kroner) bliver højere, end den ellers ville have været.
Dette følger af landsretsdommen FED. 2019.425, hvor der bl.a. står: ”Den årsløn, som danner grundlag for beregning (Ankestyrelsens fremhævelse) af erhvervsevnetabserstatningen, skal dermed fastsættes skønsmæssigt i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, under hensyntagen til den mistede efterlønspræmie. ”
Højesteret anfører i U. 2013.3120/2H: ”Der er ikke grundlag for at antage, at en skønsmæssig beregning efter § 7, stk. 2, (skønsmæssig fastsættelse af årsløn efter erstatningsansvarsloven, Ankestyrelsen bemærkning) ville have ført til en større erhvervsevnetabserstatning, end A blev tilkendt. ”
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at 1 års (fire præmieportioner) mistet efterlønspræmie skulle tillægges årslønnen, da tilskadekomne havde sandsynliggjort, at han ville have optjent efterlønspræmie frem til folkepensionsalderen, hvis han ikke havde været udsat for en arbejdsskade. Præmieportionerne blev tillagt med deres niveau på skadestidspunktet. Dette medførte, at årslønnen blev højere end lovens maksimum. Årslønnen blev derfor fastsat til den maksimale årsløn for skadesåret. De mistede præmieportioner skulle ikke tillægges den forventede indtægt uden arbejdsskaden. De havde derfor ikke betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Ankestyrelsen var derfor enig i AES afgørelse.
Bemærkninger:
Den tilskadekomne skal fortsat på sædvanlig vis sandsynliggøre, at arbejdsskaden helt eller delvist er årsag til overgangen til efterløn, at overgangen til efterløn skal være en adækvat følge af ulykken (se Ankestyrelsens principafgørelse 38-14 samt AES, og at den tilskadekomne har mistet efterlønspræmie som følge heraf.
Hverken Østre Landsrets dom, eller Ankestyrelsens principafgørelse 02-20 tager stilling til, hvornår det kan anses for tilstrækkelig sikkert, at en skadelidt ville være blevet på arbejdsmarkedet og dermed have optjent efterlønspræmie, hvis ikke skaden var sket. Der vil således fortsat skulle ske en prøvelse af de konkrete omstændigheder i hver sag, herunder om arbejdsulykken var den eneste årsag til, at skadelidte ikke forblev i arbejde indtil folkepensionsalderen.
Årslønnen kan fortsat ikke overstige den maksimale årsløn for skadeåret efter ASL, hvorfor praksisændringen ikke vil få betydning for de sager, hvor tilskadekomne i forvejen ramte årslønsmaksimum.
I sager efter erstatningsansvarsloven, der ikke har et årslønsmaksimum, vil den ændrede praksis imidlertid betyde højere erstatningskrav for erhvervsevnetab både i de rene EAL-sager og i de såkaldte differencekravssager.
Principafgørelsen og dommene vedrørende mistet efterlønspræmie må antages også at gælde den skattefrie seniorpræmie, der har samme formål som efterlønspræmien.
Det må forventes, at en række sager nu vil blive søgt genoptaget af de tilskadekomne med henvisning til den ændrede praksis særligt i de sager, hvor den tilskadekomne ikke var påbegyndt optjeningen af efterlønspræmie, og derfor efter tidligere praksis ikke fik forhøjet årslønnen med værdien heraf. Ankestyrelsen har meddelt, at Ankestyrelsen ikke selv kan finde de relevante sager frem, men vil offentligt orientere om muligheden for at få genoptaget disse sager.
Spørgsmål til afgørelsen kan rettes til advokat Ida Lundell Stausholm.
