Østre Landsret har den 20. februar 2019 afsagt dom i en 1. instans sag, om den principielle udstrækning af forsikringsaftalelovens (FAL) § 57.
Spørgsmålet var grundlæggende, om Tryg Forsikring med frigørende virkning kunne udbetale en erstatningssum på kr. 300.000 for beskadiget løsøre til selskabets forsikringstager (FT), herunder indgå bindende aftale / forlig med forsikringstager uanset, at en bank (Alm. Brand Bank) havde pant i den bygning, hvorfra forsikringstageren drev sin virksomhed, og hvor dele af det beskadigede løsøre måtte anses ”grebet” af pantet i bygningen, jf. tinglysningslovens § 37.
Sagens faktum
Sagens omstændigheder var nærmere, at der den 18. januar 2017 opstod en brand i FT’s pizzeria som følge af en kortslutning i elinstallationerne. Bygningen blev totalskadet og store dele af det forsikrede løsøre blev skadet.
FT fremsendte herefter en opgørelse af det skadede inventar til Tryg Forsikring, hvori FT opgjorde sit tab til kr. 710.900. Efter forhandling mellem FT og Tryg Forsikring blev erstatningen fastsat til kr. 300.000, som blev udbetalt til FT, uden at Tryg Forsikring foreslog opslag i tingbogen eller i øvrig kontaktede banken.
Der var under retssagen enighed mellem parterne om, at betydelige dele af det beskadigede havde karakter af driftsinventar og driftsmateriel i tinglysningslovens § 37’s forstand. Banken gjorde som følge heraf gældende, at Tryg Forsikring ikke med frigørende virkning kunne udbetale erstatningen til FT uden forudgående undersøgelse af tingbogen, idet forpligtelsen efter FAL § 57, stk. 2 – efter bankens opfattelse – ikke var afgrænset til at gælde forsikring af fast ejendom samt automobiler. Tryg Forsikring gjorde herover for gældende, at FAL § 57, stk. 2, alene forpligter forsikringsgiver til at undersøge tingbogen og bilbogen forud for udbetaling af erstatning under henholdsvis bygningsforsikring og bilforsikring.
Landsrettens resultat
Landsretten referer i dommen det retlige grundlag for FAL § 57, stk. 2 sammenholdt med stk. 1, og herunder forarbejderne hertil samt ændringsloven nr. 539 af 8. juni 2006, der blev indført som en konsekvens af Højesterets dom U 2005.343 H. Ved ændringsloven blev forsikringsselskaber (tillige) forpligtet til at tjekke Bilbogen, før der kunne ske erstatningsudbetaling til forsikringstager med frigørende virkning.
Landsretten anfører herefter, af efter FAL § 57 kan et forsikringsselskab – uanset at retten til erstatning måtte tilkomme en anden – som udgangspunkt med bindende virkning kan forhandle med forsikringstageren og udbetale erstatningen til denne (den såkaldte legitimationsregel). Landsretten fandt endvidere, at det ”klart fremgik” af såvel ordlyden som forarbejderne til forsikringsaftalelovens § 57, stk. 2, i bestemmelsens oprindelige affattelse, at undtagelsen til hovedreglen i paragraf 1 alene angik forsikring af fast ejendom.
Landsretten fandt endvidere, at der ikke er holdepunkter for, at lovgivningsmagten med den ændrede affattelse af § 57, stk. 2, ved lov nr. 539 af 8. juni 2006 tilsigtede en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til andet end forsikring af automobiler. Landsretten angiver herefter følgende:
”Også efter lovændringen gælder således, at et forsikringsselskab som udgangspunkt med frigørende virkning kan udbetale erstatning til en person eller virksomhed, der har tegnet en erhvervsløsøreforsikring, selv om det forsikrede løsøre måtte have karakter af driftsinventar og driftsmateriel i tinglysningslovens § 37’s forstand og således være omfattet af en panthavers pant i den faste ejendom, hvori løsøret anvendes.”
På denne baggrund, og da banken ikke i øvrigt havde gjort gældende, at Tryg Forsikring ”på andet grundlag end efter forsikringsaftalelovens § 57, stk. 2, havde pligt til at undersøge, om det forsikrede løsøre var omfattet af en panteret i A’s ejendom” frifandtes Tryg Forsikring for bankens krav.
Vores bemærkninger
Uanset, at det ligger fast, at en betydelig del af inventaret var eller kunne være ”grebet” af panteretten efter tinglysningslovens § 37, så forekommer dommens analyse af forarbejderne til såvel FAL som ændringsloven fra 2006 (og Højesterets præmisser i U 2005.3437 H) stringent og korrekt. Landsretten efterlader et mindre spørgsmålstegn ved i præmisserne at antyde, at Tryg Forsikring ”på andet grundlag” kunne have haft en pligt til at undersøge, om løsøret var omfattet af panteretten, før udbetaling fandt sted. Om dette baserer sig på en konkret viden må henstå i det uvisse.
Det er uvist, om dommen ankes, men henset til sagens principielle karakter må dette forventes.
Sagen er for Tryg Forsikring ført af advokat Jens Laurbjerg Nielsen.
For yderligere oplysninger om dommen kan advokatfuldmægtig Nichlas Madsen kontaktes på nma@arklaw.dk
Comments