Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Principiel kendelse fra Højesteret om fremlæggelse af bilag under skønsforretning

Ved kendelse af 1. oktober 2019 tog Højesteret stilling til, om en part under et syn og skøn kunne fremlægge en række nye bilag med henblik på at stille supplerende spørgsmål, selv om skønsmanden havde afgivet skønserklæring.


Faktum


A og B indledte i 2017 isoleret bevisoptagelse vedrørende angivne fejl ved vindspærreplader på deres ejendom, herunder om udbedring og udbedringsomkostninger i forbindelse hermed.


I den efterfølgende skønserklæring anførte skønsmanden, at udbedring i alt ville medføre omkostninger på kr. 616.000 excl. moms. Endvidere anførte skønsmanden, at omkostningerne til udskiftning af vindspærreplader isoleret set ville medføre omkostninger på kr. 57.200 excl. moms.


A og B fik efter modtagelsen af skønserklæringen udarbejdet en ydelsesbeskrivelse, tilbudsliste og et notat om generelle input til udskiftning af vindspærrepladerne med henblik på udbedring af manglerne. På grundlag af materialet indhentede A og B tre tilbud, hvoraf det billigste udgjorde kr. 1.360.618 excl. moms.


Kæremålet angik således, om der skulle gives tilladelse til at fremlægge det af A og B indhentede materiale og de tre tilbud som bilag i sagen med henblik på af stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.


Landsretten tillod fremlæggelse af bilagene, hvilket af indkærede Eltex Nordic A/S blev kæret med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret. Eltex Nordic A/S angav, at formålet med fremlæggelsen af bilagene og de supplerende spørgsmål var at påvirke skønsmanden på utilbørlig vis, hvorfor bilagene skulle nægtes fremlagt.


A og B angav, at bilagene blot indeholdt faktiske oplysninger, og ikke skulle indgå i sagen som bevis. Bilagene skulle derfor anses som udtryk for en anden vurdering vedrørende skadens omfang eller vedrørende fremgangsmåden ved udbedring, som skønsmanden skulle forholde sig til.


Højesteret kendelse


Af de samme grunde som landsretten tillod Højesteret A og B at fremlægge bilagene, selv om de var indhentet efter afgivelsen af skønserklæringen, og selvom de var ensidigt indhentet. Højesteret fandt ligesom landsretten, at formålet med fremlæggelsen af bilagene var at stille spørgsmålstegn ved, om skønsmanden havde udøvet sit skøn på et korrekt og fyldestgørende grundlag, og at give skønsmanden mulighed for eventuelt at revurdere sin besvarelse. Bilagene skulle derfor ikke indgå som et selvstændigt bevis i sagen, men alene indgå i grundlaget for de supplerende spørgsmål til skønsmanden.


Kommentar


Eltex Nordic A/S gjorde gældende, at omstændighederne ved de omtvistede bilags tilblivelse var sammenfaldende med omstændighederne i Højesterets kendelse refereret i U 2017.1184, hvor Højesteret fandt, at formålet med fremlæggelsen var at påvise en (markant) forskel mellem skønsmandens økonomiske opgørelse af udbedringsomkostningerne i forhold til det af de kærende indhentede tilbud, og at udbudsmaterialet havde en sådan sammenhæng med tilbuddet, at bilagene burde afskæres i medfør af retsplejelovens § 341.


Indhentelsen af udbedringstilbuddene med udbedringsmaterialet i den konkrete sag adskilte sig imidlertid fra U2017.1184H derved, at bilagene ikke fandtes at indeholde oplysninger, som havde til formål at få skønsmanden til at ændre sit skøn på utilbørlig måde, men snarere at få afdækket, om skønsmanden havde udøvet sit skøn på et korrekt og fyldestgørende grundlag, og om der var grund til at give skønsmanden mulighed for eventuelt at revurdere sin besvarelse.


På den baggrund slog Højesterets kendelse af 1. oktober 2019 fast, at indhentede udbedringstilbud med udbedringsmateriale under visse omstændigheder kan indgå i supplerende spørgsmål til en skønsmand uden at materialet kan anses for indhentet med henblik på at skulle indgå som et selvstændigt bevis, men alene i grundlaget for de supplerende spørgsmål til skønsmanden.


Spørgsmål til kendelsen kan rettes til advokat Jesper Ravn.


Læs kendelsen her



© 2020 ARK Advokatpartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes.