Sagens omstændigheder
Sagen drejer sig om fastsættelse af erhvervsevnetab som følge af en arbejdsskade, hvor tilskadekomne var blevet ansat i flexjob 12 timer ugentligt i en virksomhed registreret i sin mands navn.
Virksomheden solgte skønhedsbehandlinger og -produkter, og ved nærmere undersøgelse kunne arbejdsskadeforsikringsselskabet konstatere, at det af ægtefællens Facebookside fremgik, at han arbejdede i restaurationsbranchen, mens virksomhedens navn ikke figurerede nogetsteds som hans nuværende eller tidligere erhverv. Derimod angav tilskadekomne på Facebook, at hun var ”direktør/ejer” af den pågældende virksomhed.
I virksomheden var hun den eneste ansatte og den eneste som udførte behandlinger. Det fremgik endvidere, at hun afholdt flere forskellige kurser og workshops i regi af virksomheden, der var åben 29 timer ugentligt.
Forsikringsselskabet anmodede AES om genoptagelse af vurdering af erhvervsevnetabet med henvisning til de indhentede oplysninger, som gav årsag til at betvivle, om tilskadekomne arbejdede mere end angivet, hvilket AES afviste med henvisning til, at tilskadekomne havde oplyst, at hun ikke havde adgang til virksomhedens regnskaber.
Forsikringsselskabet opfordrede derfor AES til at indhente oplysningerne fra ægtefællen, hvilket AES afviste. AES angav i den forbindelse, at AES var enig med forsikringsselskabet i, at AES havde mulighed for at rette henvendelse til arbejdsgiver med henblik på at få fremvist regnskaberne, men AES fandt ikke, at det var relevant for sagen.
Forsikringsselskabet udtog herefter stævning mod AES og opfordrede i den forbindelse AES til at indhente og fremlægge udspecificerede regnskaber og oversigt over bookinger af behandlinger i virksomheden. AES oplyste i den forbindelse, at man ikke var i besiddelse af de efterspurgte dokumenter og henviste til, at et eventuelt editionspålæg måtte rettes til den tredjemand, som var i besiddelse af oplysningerne.
Forsikringsselskabet fremsatte herefter anmodning om editionspålæg overfor ægtefællen, hvorefter retten indhentede en udtalelse fra ægtefællen, som oplyste, at han ikke fandt anledning til at udlevere materialet, med mindre AES selv bad om det.
Kendelse fra Retten i Glostrup
Retten traf herefter kendelse om, at det skulle pålægges ægtefællen (tredjemand) at udlevere regnskaber og bookingkalender med følgende bemærkninger:
”Retten bemærker, at det ses at være et omstridt punkt mellem parterne om det er dokumenteret, at skadelidte arbejder eller kan arbejde mere end det angivne på 12 timer.
Retten finder, at der er grundlag for at antage, at de ønskede oplysninger kan være med til at belyse skadelidtes reelle indkomstmulighed og arbejdstid og dermed være af betydning for rettens afgørelse”.
Eventuelle spørgsmål til kendelsen kan rettes til advokat Anne Mette Myrup Opstrup.
