Retsplejeloven indeholder i § 252 en bestemmelse om muligheden for at indtræde som biintervenient i en sag til støtte for en af parterne. Det kræver en retlig interesse i sagens udfald.
I et stort antal af de arbejdsskadesager, der anlægges mod Ankestyrelsen, får enten skadelidte eller arbejdsskadeforsikringsselskabet tilladelse til at indtræde som biintervenient til støtte for Ankestyrelsen. Begge parter har som udgangspunkt en åbenbar retlig interesse i sagens udfald; skadelidte som den erstatningsberettigede og forsikringsselskabet som den pligtige udbetaler.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at retten i øvrigt bestemmer, på hvilken måde den indtrædende skal have adgang til at udtale sig under sagen og føre bevis. Retten kan endvidere tillægge eller pålægge den indtrædende sagsomkostninger, hvor praksis herfor dog synes skærpet af landsretterne.
Vi har i en række sager hos ARK oplevet, at skadelidtes advokater som biintervenienter protesterer mod et spørgetema til Retslægerådet, når der er nået - eller er ved at blive nået - enighed med Ankestyrelsen om temaet.
Det har i sagerne været nødvendigt at anmode retten om at træffe afgørelse om, i hvilket omfang biintervenientens protest skal tages til følge. Ved afgørelser truffet af Retten på Frederiksberg den 24. marts 2021, Retten i Glostrup den 31. maj 2024 og senest Retten i Hjørring den 18. september 2024 har retten bestemt, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det spørgetema til Retslægerådet, som parterne er blevet enige om. Dette ud fra en betragtning om, at skadelidte som biintervenient ikke er selvstændig part i sagen.
Det bemærkes, at en enkelt af afgørelserne uden held blev søgt indbragt for landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
ARK's bemærkninger:
Som biintervenient er den pågældende i princippet undergivet ”rettens nåde” og har ikke som sådan partsstatus, ligesom rammerne for biintervenientens rolle ikke er fast defineret på forhånd.
En retssag er som udgangspunktet alene undergivet dispositionsretten mellem de egentlige parter, nemlig sagsøger og sagsøgte. I det omfang disse parter når til enighed om rammerne for en forelæggelse for Retslægerådet – herunder såvel indledning til spørgetemaet som udformningen af spørgsmålene – er det endog meget vanskeligt for en biintervenient at få medhold i en protest, som fx kan være baseret på et synspunkt om, at nogle af spørgsmålene ligger uden for sagens rammer, at indledningen ikke gengiver de faktiske forhold på korrekt vis, eller at nogle af spørgsmålene er udtryk for overflødig bevisførelse.
Biintervenienten må i disse sager sætte sin lid til, at den part, som biintervenienten er indtrådt til støtte for (Ankestyrelsen), er i stand til på fornuftsmæssig vis at varetage egne (og dermed indirekte biintervenientens) interesser under sagen. Selvstændige protester vil derimod som altovervejende hovedregel ikke blive taget til følge.
I stedet kan der efter omstændighederne være mulighed for at balancere spørgetemaet med supplerende spørgsmål, idet domstolene som regel er lydhøre over for biintervenienters anmodninger om at stille selvstændige spørgsmål.
Samme princip gælder selvsagt også i de ”modsatte” sager, hvor det er forsikringsselskabet, der indtræder til støtte for Ankestyrelsen i retssager anlagt af skadelidte.
Comments