top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Retten i Glostrups dom af 10/2/23 - Ikke dækning for 9 leasingbiler under panthaverdeklaration F

Opdateret: 25. maj 2023

Ved Retten i Glostrups dom af 10. februar 2023 blev der sat foreløbigt punktum for et ganske omfattende sagskompleks vedrørende 8 bortkomne leasingbiler, som leasingselskabet LSA krævede erstatning for fra Tryg Forsikring i henhold til panthaverdeklaration F, samt dækning for skader på én bil, som LSA hjemtog fra en leasingtager.


Sagernes baggrund


Sagerne udspringer af samme sagskompleks som Vestre Landsrets dom af 9. november 2022, omtalt på vores hjemmeside her.


Således relaterede sagskomplekset ved Retten i Glostrup sig også til LSA’s samarbejde med leasingselskabet LSB, som skulle anvise biler med tilknyttede leasingaftaler til LSA, hvorefter LSA skulle købe bilerne af LSB under forudsætning af, at der samtidig blev indgået leasingaftaler.


Samarbejdet blev indledt i august 2019 (kort efter stiftelsen af LSB). Samtlige biler, som der blev indgået leasingaftaler for fra perioden i starten af november og til den 20. december 2022 bortkom i umiddelbar tilknytning til leasingaftalen og blev efterfølgende afmeldt. I tillæg hertil blev en enkelt bil, som der var indgået aftale for i oktober 2019 fundet udbrændt under mystiske omstændigheder i november 2019.


Efter LSA’s anmeldelse under F-deklarationen af bilernes bortkomst, gennemførte Tryg i løbet af sommeren og efteråret 2020 omfattende undersøgelser af bilerne i sagskomplekset. Det viste sig under undersøgelserne, at 2 af de 8 biler var brændt, mens de 6 øvrige biler var bortkommet, dog således, at 3 af bilerne blev sporet til lande i Østeuropa.


I forbindelse med Trygs undersøgelser afholdt selskabets konsulent møder med flere af de påståede leasingtagere. 3 af leasingtagerne oplyste, at de havde været udsat for identitetstyveri og intet kendskab havde til indgåelsen af de påståede leasingaftaler, og det kunne konstateres, at næsten samtlige dokumenter i relation til leasingaftalerne var forfalsket. En leasingtager oplyste, at han havde fået kr. 500 for at skrive under på en leasingaftale, men han aldrig havde set bilen. En anden oplyste, at han var blevet truet til at skrive aftalen under, men ikke havde set bilen.


På grundlag heraf afviste Tryg dækning under F-deklarationen af samtlige biler med henvisning til, at leasingaftalerne i det hele måtte anses for falske, at LSA’s kontrolprocedure ved indgåelsen af leasingaftalerne måtte anses for at have været særdeles mangelfuld, idet man både burde og skulle have bemærket de falske underskrifter på aftalerne, og at de medfølgende dokumenter var forfalskede. Tryg bestred, at det var bevist, at bilerne havde været tilstede ved de påståede syn af bilerne. Endvidere angav Tryg, at det ikke af LSA var dokumenteret, at bilerne var bortkommet efter tidspunktet for begæringen om notering af panthaverdeklarationen på de enkelte køretøjer. Endelig bestred Tryg størrelsen af LSA’s krav med henvisning til, at flere af bilerne havde kørt langt flere kilometer end angivet ved syn af bilerne, og at LSA i øvrigt alene havde krav på leasingselskabets salgspris.


LSA anlagde herefter sag vedrørende de 8 biler og udtog efterfølgende stævning i en yderligere sag vedrørende en bil formidlet af LSB, som LSA havde hjemtaget fra leasingtager med skader, som hævdedes indtrådt i leasingperioden.


Byrettens dom


Der var under sagen omfattende skriftveksling særligt i forhold til spørgsmålet om LSA’s viden eller burde-viden om, at leasingaftalerne og grundlaget herfor var falsk.


Umiddelbart før forberedelsens afslutning fremlagde LSA udeblivelsesdomme over en række leasingtagere samt to domme fra Retten i Odense i realitetsbehandlede sager. I begge sagerne fandt Retten i Odense det godtgjort, at de indgåede leasingaftaler var falske, og at leasingtagerne ikke havde kendskab hertil. Imidlertid fandtes begge leasingtagere erstatningsansvarlige overfor LSA’s tab som følge af, at leasingtagerne ikke havde reageret, da man modtog breve om, at man var indregistreret som bruger af biler og havde indgået en leasingaftale. Desuden blev der fremlagt udeblivelsesdomme over en række af de øvrige påståede leasingtagere.


Under hovedforhandlingen, som strakte sig over 4 dage, benægtede LSA’s direktør (som i landretssagen), at LSA vidste eller burde vide, at grundlaget for leasingaftalerne var falsk, herunder falske årsopgørelser, lønsedler, sundhedskort, kørekort mv. Tilsvarende angav 2 tidligere medarbejdere hos LSA, at man stolede på sin samarbejdspartner, LSB.


2 af leasingtagerne afgav forklaring om, at de ikke havde nogen anelse om, at de var blevet angivet som leasingtagere af biler. Endvidere afgav Trygs konsulent forklaring om det omfattende antal møder, som han havde haft med de leasingtagere, som det var lykkedes ham at få fat på, samt Trygs undersøgelser i sagen i øvrigt.


Byretten frifandt Tryg Forsikring for de fremsatte krav for så vidt angår samtlige 9 biler.


Byretten lagde for så vidt angår de sager, hvor der forelå forklaringer herom fra leasingtagerne, til grund, at de indgåede leasingaftaler var falske, jf. herved tillige dommene fra Retten i Odense. Herefter angav byretten for så vidt angår 8 ud af de 9 biler, at det ikke under hensyntagen til den samlede bevisførelse af LSA var bevist, at bilerne var bortkommet efter noteringen af panthaverdeklarationen, idet byretten altså derved reelt lagde til grund, at bilerne var bragt ud af de påståede leasingtageres varetægt allerede pr. tidspunktet for indregistreringen. Dette stemmer overens med bevisvurderingen i Vestre Landsrets dom af 9. november 2022 i samme sagskompleks.


For så vidt angår den sidste bil fandt byretten, at bevisbyrden for, at de anmeldte skader på bilen var indtrådt i den periode, hvor Tryg var i dækning, påhvilede LSA, og at denne bevisbyrde ikke var løftet af leasingselskabet.


Sagen er for Tryg Forsikring ført af advokat Jesper Ravn i samarbejde med adv.fm. Amalie Kaare Rubeck og adv.fm. Malene Mathiesen. Dommen blev anket til landsretten.


Leasingselskabet hævede anken, da man fik afslag på anke til Højesteret af dommen af 9. november 2022 fra Vestre Landsret i samme sagskompleks.




bottom of page