Sagens omstændigheder
FT havde købt en BMW 335i, 3,0 Touring, på DBA den 28. maj 2018 for kr. 282.500. Det fremgik af salgsannoncen, at køretøjet havde undergået en række konstruktive ændringer, herunder større intercooler og downpipes samt chiptuning til 430 hestekræfter (fra standardmodellen med 306 hestekræfter).
FT tegnede den 1. januar 2019 kaskoforsikring for bilen via Alka Forsikrings hjemmeside. Ved indtastning af køretøjets reg.nr. fremkom automatisk oplysninger fra motorregistret, og således blev køretøjet indtegnet med angivelse af 306 hestekræfter (standardmodellen)
På hjemmesiden fremgik ved indtegning, at forudsætningen for forsikringsdækning og pris var, at køretøjet var en standardbil, dvs. at der ikke var foretaget konstruktive ændringer. Der var tillige henvist til et faktaark med FT’s pligt til at kontrollere policen samt sikre, at alle oplysninger var korrekte. Det fremgik endvidere, at prisen for forsikringen var beregnet på baggrund af FT’s indtastede oplysninger, og at FT havde pligt til at kontrollere, at opysningerne var korrekte, idet det imodsat fald kunne medføre ophør af forsikringen.
Efter indtegningen modtog FT forsikringspolicen, hvoraf fremgik, at hvis oplysninger om køretøjet (herunder hestekræfter) ikke var korrekte, skulle Alka omgående have besked, idet det i en eventuel skadessituation kunne medføre nedsættelse af erstatning, ligesom der var henvist til Alkas forsikringsbetingelser, hvoraf lignende fremgik.
FT anmeldte køretøjet stjålet i sommeren 2019 og efterlyste kort efter køretøjet i et bilmagasin, hvoraf fremgik, at køretøjet var godt udstyret, og at motoren havde fået ”lidt tuning”. Tyveriet var endvidere anmeldt til politiet.
Alka foretog nærmere undersøgelser af sagen, der bl.a. viste, at FT elektronisk havde tilgået/åbnet den fremsendte police for forsikringen. Derudover havde Alkas skadekonsulent flere telefonsamtaler med sælgeren af køretøjet og FT, der efter Alkas opfattelse bekræftede, at ændringerne på køretøjet bestod på tegningstidspunktet, og at FT var bekendt med de konstruktive ændringer (særligt forøgelsen af antallet af hestekræfter). I forbindelse med undersøgelser konstateredes det endvidere, at der var registreret tre nøgler til køretøjet, men at alene to nøgler var udleveret til Alka, hvilke nøgler begge var kodet med samme nøglenummer.
Alka afviste dækning bl.a. med henvisning til, at FT ikke havde afgivet korrekte oplysninger om ombygningen af bilen ved forsikringens tegning, og at FT måtte have vidst, at det var af betydning for Alka’s vurdering, at FT af egen drift oplyste Alka om bilens rette ydeevne (antallet af hestekræfter). I den forbindelse henviste Alka til, at det af selskabets acceptregler vedrørende ombyggede biler fremgik, at der ikke tegnes kaskoforsikring på sådanne. Som eksempler på en ombygget bil var forøgelse af hestekræfter ved chiptuning blandt andet oplistet.
FT indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, der ved kendelse AK 95058 gav Alka medhold i, at klager havde undladt at give korrekte oplysninger ved forsikringens tegning, jf. FAL § 7, smh. § 6, stk. 1. Nævnet henviste bl.a. til den tidligere kendelse i sag 91555.
Herefter anlagde FT sag mod Alka og påstod dækning for bortkomst under kaskoforsikringen og udbetaling af kr. 282.500 svarende til købsprisen. FT gjorde gældende, at ændringerne på køretøjet ikke bestod på tegningstidspunktet, idet chiptuningen blandt andet skulle være blevet fjernet på opfordring fra en mekaniker via en app på en mobiltelefon, som FT ikke længere havde. FT gjorde desuden gældende, at han var i god tro med hensyn til dels, om oplysningerne, som køretøjet var registreret med i motorregistret, ikke var korrekte, og dels om dette havde relevans for Alka, jf. FAL § 5.
Alka påstod frifindelse med henvisning til urigtige oplysninger, jf. FAL § 7, jf. § 6, stk. 1 og subsidiært med henvisning til manglende bevis for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.
Byrettens dom
Indledningsvis lagde retten til grund, at da ændringerne af bilen ikke var blevet godkendt ved syn, var bilen ikke lovlig til at anvende til kørsel på offentlig vej.
Herefter fandt retten det bevist, at ændringerne forelå på indtegningstidspunktet. For så vidt angik chiptuningen lagde retten vægt på eftersøgningen i bilmagasinet med angivelsen ”tuning”, og at det må anses for utroværdigt, at FT ikke skulle have dokumentation for at have fjernet chiptuningen på en app som forklaret af ham. Retten fandt endvidere, at FT var bekendt med ændringerne, men at han undlod at kontakte Alka med oplysning om, at bilen havde flere hestekræfter end det, der fremgik af hjemmesiden ved FT’s tegning af forsikringen.
Herefter fandt retten, at det burde have stået FT klart, at hans undladelse af at oplyse om ændringerne af bilen havde betydning for selskabet, og at forholdet kunne tilregnes ham som groft uagtsomt, jf. FAL §§ 6, stk. 1 og 7. I den forbindelse lagde retten vægt på – som også fastslået af Ankenævnet for Forsikring – at det må anses for almindeligt kendt, at bilmodel, årgang og motorstørrelse, herunder ombygget motor har væsentlig betydning for vilkår og pris på en bilforsikring.
Retten fandt ikke, at forholdet er omfattet af FAL § 6, stk. 3 (lempelsesreglen), og bemærkede, at Alka havde løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke ville have accepteret forsikring, hvis ændringerne var blevet oplyst. Endelig fandtes Alka at have reklameret rettidigt og at have været i god tro, idet ingen omstændigheder gav anledning til at undersøge forholdet nærmere, herunder at kontakte tidligere selskab.
Som følge af, at forsikringen herefter var ophævet med virkning fra indtegningen, fandt retten ikke anledning til at tage stilling til, om der ved bilens bortkomst var indtrådt en forsikringsbegivenhed.
Landsrettens dom
FT ankede dommen til landsretten, men ankestævningen blev på domstolsportalen indgivet af en advokat, der ikke havde møderet for landsretten.
Alka påstod afvisning med henvisning til, dels at FT’s advokat ikke havde møderet for landsretten, og dels at det ikke var sandsynligt, at sagen ville få et andet udfald for landsretten end i byretten, jf. RPL § 368 a.
Landsretten afviste FT’s anke, da den indgivne ankestævning var indgivet af en ikke-mødeberettiget advokat, som ansås for at repræsentere FT, hvorfor sagen ikke kunne anses for anket inden ankefristens udløb., jf. RPL § 261, stk. 2.
Kommentar
Byrettens dom bekræfter, at selskabets har bevisbyrden for, at FT har afgivet urigtige oplysninger herunder ved grov uagtsomhed at have undladt at give korrekte oplysninger, jf. FAL § 7, jf. § 6, hvilket bevisbyrde retten fandt løftet. Heroverfor havde FT ikke løftet sin bevisbyrde for god tro med hensyn til oplysningens relevans for selskabet, jf. FAL § 5.
Dommen fastslår tillige, at FT’s oplysningspligt ved en skadesforsikring strækker sig ind i forsikringstiden, således at FT har pligt til at give selskabet oplysninger om forhold, der bestod ved forsikringsbegæringens afgivelse, og som FT er klar over har betydning for selskabet, jf. FAL § 7 og en analogi af FAL § 46.
Det bemærkes i den forbindelse, at i Tegldal og Højerups Forsikringsaftaleloven med kommentarer side 138-139 er der alene omtale af kendelsen AK 91.555 i relation til spørgsmålet om både urigtige oplysninger (undladelse) samt udstrækningen af oplysningspligten ind i forsikringstiden vedrørende ændringer på køretøjer ved skadesforsikring. Med byretsdommen (og ankenævnets kendelse i sagen) er princippet imidlertid nu yderligere fastslået.
Og som et lille PS, så er det meget, meget usædvanligt, at en advokat uden møderet, ”drister sig” til at indgive en ankestævning til landsretten.
Sagen er på vegne af Alka ført af adv.fm. Amalie Kaare Rubeck i samarbejde med adv.fm. Malene Mathiesen og advokat Jesper Ravn.
