Retten i Odense afsagde den 14. december 2023 dom i en bemærkelsesværdig straffesag mod en skadelidt, der af arbejdsskadeforsikringsselskabet var blevet anmeldt for bedrageri efter observationer foretaget af forsikringsselskabet i efteråret 2020.
Sagens baggrund
Skadelidte, der var ansat i sin kones virksomhed, var udsat for en alvorlig arbejdsskade i 2014, hvor han under udførsel af nedbrydningsarbejde faldt og pådrog sig bl.a. brud på nakkehvirvler.
Skadelidte oplyste efterfølgende om invaliderende gener, og Ankestyrelsen vurderede i 2018 skadelidtes méngrad til 40%. Samme år vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) erhvervsevnetabet til 80%. AES forhøjede méngraden til 55% og erhvervsevnetabet til 95% i 2020, hvor skadelidte i foråret 2020 fik tilkendt førtidspension.
ASL-selskabet noterede i forbindelse med en gennemgang af sagen, at en speciallæge havde journalført undren over, at skadelidte var iført arbejdstøj og havde en arbejdsrelateret telefonsamtale ved undersøgelsen. En såkaldt OSINT-undersøgelse (søgning på åbne kilder på internettet) viste, at skadelidte fremgik som direktør for en virksomhed, der havde samme beskæftigelsesområde, som skadelidtes arbejde på ulykkestidspunktet.
Forsikringsselskabet iværksatte herefter observationer af skadelidte på enkelte dage i september og oktober 2020. Observationerne viste, at skadelidte udførte hårdt fysisk arbejde med byggeopgaver op mod 13 timer om dagen.
Selskabet anmeldte skadelidte til politiet, der selv foretog undersøgelser af sagen, herunder ransagninger, og selskabet stoppede den løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning straks efter, at politiet havde afsluttet sin efterforskning.
Herefter anmodede forsikringsselskabet Ankestyrelsen om en fornyet vurdering, hvorefter Ankestyrelsen ophævede afgørelsen om tilkendelse af erhvervsevnetab og afgjorde, at skadelidte efter selskabets observationer ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning.
Ved samme afgørelse blev AES anmodet om at tage stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling af erhvervsevnetabserstatningen samt genoptage sagen om godtgørelse for varigt mén på ulovbestemt grundlag. Efterfølgende traf AES afgørelse om tilbagebetaling af EET-erstatningen.
Forsikringsselskabet indtalte kravet som et adhæsionskrav under straffesagen mod skadelidte, der var tiltalt for bedrageri mod forsikringsselskabet samt socialt bedrageri i forhold til sin hjemkommune, idet både forsikringsselskabet og hjemkommunen havde udbetalt ydelser i tiltro til skadelidtes oplysninger om sit funktionsniveau.
Byrettens dom
Retten fandt, at skadelidte forsætligt havde afgivet urigtige og mangelfulde oplysninger om sit funktionsniveau med det formål at skaffe sig selv en uberettiget vinding, da skadelidte var vidende om, at oplysningerne var til brug for forsikringssagen samt kommunens vurdering af, om betingelserne for at blive tilkendt førtidspension var opfyldt. Retten anførte følgende om bedømmelsen af observationsmaterialet:
”Det er rettens opfattelse, at det ved videooptagelser og observationer er bevist, at tiltalte har udført arbejde i et omfang og af en karakter, der ikke på nogen måde stemmer overens med, at han skulle have tabt 95% af sin erhvervsevne.”
Skadelidte blev idømt en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder for groft bedrageri og socialbedrageri samt overtrædelse af færdselslovens bestemmelser i forbindelsen med udførsel af nedbrydningsarbejdet. 4 måneder af straffen blev gjort ubetinget.
Da skadelidte blev fundet skyldig i bedrageri og socialt bedrageri, blev han pålagt at tilbagebetale samtlige af de modtagne ydelser til forsikringsselskabet og kommunen.
Selskabet har siden observationerne i 2020 været bistået af advokat Jesper Ravn. Kravet blev under straffesagen indtalt af advokatfuldmægtig Jacob Schmidt Madsen.
Byrettens dom er anket til landsretten.
Comments