Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Retten i Odenses dom af 16/6/2021 - Ikke bevis for, at anmeldte stjålne genstande var privat indbo

Retten i Odense har den 16. juni 2021 frifundet et forsikringsselskab i en sag, hvor en forsikringstager som følge af et indbrud krævede ca. kr. 220.000 fra sit forsikringsselskab under sin private indboforsikring med henvisning til, at forsikringstager ikke havde løftet bevisbyrden for, at de stjålne genstande var privat indbo.


Sagen kort


I sagen havde forsikringstager (FT) været udsat for et indbrud i sin private bolig, som var anerkendt af forsikringsselskabet, og spørgsmålet for retten vedrørte spørgsmålet, om de 135 anmeldt stjålne genstande var omfattet af FT’s private indboforsikring.


FT var på tidspunktet for indbruddet indehaver en af virksomhed med tilhørende forretning og hjemmeside, der blandt andet købte og solgte genstande som fx tasker, urer, porcelænsvarer, mønter mv. Efter anmeldelsen af indbruddet på privatadressen fremlagde FT som dokumentation for de stjålne genstande en meget stor mængde ”opstillede” fotos forstået således, at genstandene var lagt frem til fotografering, at flere af de pågældende fotos havde samme baggrund og manuelt var tilføjet et nummer på filerne, der indeholdt billederne. Flere af disse fotos var taget ved FT’s forretning, ligesom det kunne konstateres, at flere af de anmeldt stjålne genstande havde været til salg på FT’s virksomheds hjemmeside.


Herudover havde FT fremlagt håndskrevne købskvitteringer og fakturaer for indkøb af større varepartier, men et betydeligt antal af de anmeldt stjålne genstande var alene dokumenteret med et opstillet foto uden kvittering eller lignende.


Forsikringsselskabets konsulent kunne ved sine undersøgelser af sagen endvidere konstatere, at der var eksempler på, at de samme genstande – der dog ikke var meldt stjålet – på et tidspunkt havde befundet sig i FT’s forretning og på et andet tidspunkt på FT’s bopæl. Da der kunne konstateres en sådan ”flydende bevægelse” af genstandene mellem bopælen og forretningen/virksomheden, og da genstandene i stort omfang var dokumenteret via opstillede fotos, der fremstod som salgsfotos, anerkendte forsikringsselskabet alene en skønsmæssig erstatning på kr. 50.000, og afviste at dække yderligere krav under den private indboforsikring.


Ankenævnets kendelse


Forsikringstager klagede til Ankenævnet for Forsikring, der indledningsvist fastslog, at det er forsikringstager, der skal bevise størrelsen og rigtigheden af sit krav, herunder at genstandene er omfattet af forsikringen. Ankenævnet fandt herefter, at det ikke kunne kritiseres, at forsikringsselskabet havde fastsat en skønsmæssig erstatning eller det foretagne skøn, idet der fandtes at bestå en sådan usikkerhed om det af forsikringstager fremsatte krav.


Nævnet lagde blandt andet vægt på, at FT’s virksomhed solgte genstande af lignende art som de anmeldt stjålne genstande, og at der befandt sig flere genstande på FT’s ejendom, som tilhørte virksomheden. Endvidere tillagde Nævnet det vægt, at flere af de fotos, som FT havde fremlagt som dokumentation for de anmeldt stjålne genstande, var fotos fra FT’s virksomheds hjemmeside, samt at flere af de pågældende fotos var optaget i forretningen. Endvidere var det tillagt vægt, at FT på trods af gentagne opfordringer hertil, ikke havde fremlagt kontoudtog og momsindberetning for virksomheden.


Byrettens afgørelse


FT indbragte efterfølgende sagen for domstolene, og Retten i Odense afsagde den 16. juni 2021 dom i sagen, hvor forsikringsselskabet blev frifundet.


Byretten lagde bl.a. vægt på, at FT’s bevisbyrde i det væsentligste var søgt løftet ved FT’s egen forklaring, der ikke understøttedes af øvrige omstændigheder. Endvidere lagde retten vægt på, at de fremsendte fotos fremstod som opstillede salgsfotos, var taget fra FT’s virksomheds hjemmeside, var optaget i virksomhedens forretningslokale, og at der havde været genstande i virksomheden, der tidligere havde befundet sig i FT’s private hjem. Endvidere blev det tillagt vægt, at de stjålne genstande var af samme type, som blev solgt i forretningen, og endeligt, at FT havde ændret forklaring flere gange.


Bemærkninger


Byrettens præmisser er meget klare, og underbygger det helt klare udgangspunkt om, at det er forsikringstager, der har bevisbyrden for, at en anmeldt skade er omfattet af den konkrete forsikring, hvilken bevisbyrde i den konkrete sag ikke var løftet, hvorfor forsikringstager ikke havde krav på erstatning udover den allerede udbetalte skønsmæssige erstatning på kr. 50.000. Der er ikke tvivl om, at FT’s undladelse af at fremlægge dokumentation i form af momsindberetning, kontoudtog og bogholderiposteringer for virksomheden havde indflydelse på afgørelsen og rettens vurdering af, at det ikke var godtgjort, at genstandene var omfattet af ”privatsfæren” og dermed, at de anmeldte stjålne genstande tilhørte forsikringstager som privatperson. Bevisbyrden herfor påhvilede alene FT, og denne bevisbyrde må anses for skærpet under hensyn til de konkrete omstændigheder.


Efter det oplyste ankes dommen ikke.


Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokatfuldmægtig Malene Matthiesen.


Læs dommen her