En kommune havde udlagt en vandslange hen over en cykelsti i forbindelse med vanding af græsplænerne på et stadion. Brandslangen var sikret med en midlertidig ”trærampe”, der var ca. 3 cm høj.
Skadelidte kom kørende på cykelstien på en elcykel med ca. 25 km/t den 15. maj 2019 om formiddagen, og hun væltede, da hun kørte over rampen, og pådrog sig ved faldet bl.a. commotio.
Rampen havde tidligere været udlagt i 4 uger i efteråret 2018, og blev fjernet kort tid efter ulykken, da man afsluttede opgaven.
Skadelidte rettede i september 2019 krav mod kommunen og gjorde gældende, at rampen var farlig, idet den havde været 10-15 cm over vejbanen. Dette blev bestridt af kommunen, der angav, at den alene var ca. 3 cm over stien, og kommunen afviste ansvar for skaden, hvorefter skadelidte udtog stævning.
Retten i Roskilde frifandt under en delhovedforhandling kommunen.
Retten lagde vægt på, at kommunen ikke havde haft mulighed for at bevissikre rampen som følge af sagsøgers sene henvendelse efter skaden, og fotos optaget af sagsøger på dagen for skaden kunne ikke tillægges bevisvægt i forhold til, hvordan rampen havde set ud, da det måtte lægges til grund, at rampen var blevet ødelagt, da en ambulance kørte hen over den for at hente skadelidte.
Retten lagde endvidere til grund, at der var god sigtbarhed på cykelstien, og at rampen synligt adskilte sig fra vejbanen, selvom den ikke have særskilt afmærkning.
Retten angav herefter, at der ikke var tvivl om, at rampen var højere end 3 cm, men selv hvis rampen havde været 10-15 cm høj, så udgjorde den ikke en fare for cyklister og fodgængere, der afpassede deres færden under hensyntagen hertil.
Herefter angav retten, at sagsøger havde kørt på elcyklen med en fart på 26 km/t, og at retten ikke fandt, ”at sagsøger under de anførte omstændigheder har godtgjort, at den sagsøgte kommune har pådraget sig et ansvar i anledning af, at hun kørte over rampen uden at have taget sig i agt herfor og væltede med sin cykel..”
Kommentar
Dommen illustrerer for det første, at borgere – alt andet lige – må være forberedt på midlertidige foranstaltninger på færdselsarealer, og at man som cyklende eller gående må og skal være opmærksom herpå, når forhindringen/foranstaltningen er klar og synlig.
For det andet inddrager retten i realiteten et betydeligt egen skylds moment i ansvarsvurderingen ved angivelsen af, at skadelidte fortsatte sin kørsel på elcyklen med betydelig hastighed uden at tage hensyn til den udlagte rampe.
Og sidst – men ikke mindst – så illustrerer sagen, hvor alvorligt man kan komme til skade på elcykler (eller andre cykler), når man passerer en relativt begrænset forhindring uden at tilpasse den høje hastighed.
Sagen er for kommunen og dennes ansvarsforsikrer ført af advokat Ajlan Zulfer. Det vides ikke, om afgørelsen søges anket.
