STUDENTERMEDHJÆLPERE SØGES
Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

STUDENTERMEDHJÆLPERE SØGES

ARK Advokatpartnerselskab er specialister inden for forsikrings- og erstatningsret samt rets-, voldgifts- og ankenævnssager relateret til forsikringssektoren. Vi er dedikeret til at yde komplet rådgivning til forsikrings- og pensionsbranchen, og vi er stolte af vores profil som førende boutiquekontor inden for dette område.


Hos ARK tilbyder vi et spændende og alsidigt studenterjob med fokus på uddannelse, faglighed og kvalitet. Vi behandler et stort antal sager ved domstolene, voldgift og ankenævn, hvorfor konfliktløsning udgør en væsentlig del af arbejdet.


Arbejdsopgaverne består i at assistere kontorets jurister i det daglige sagsarbejde, herunder håndtering af dokumenter, at foretage juridisk litteratur– og domssøgning, at udarbejde juridiske notater samt selvstændigt arbejde med retshjælpsforsikringer.


Vi forventer, at du er ambitiøs og engageret, samt at dit faglige niveau er i top, ligesom du har interesse og flair for forsikrings- og erstatningsretten. Du er kvalitetsbevidst og ansvarsfuld omkring dit arbejde, ligesom du arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret.

Som person er du udadvendt og indstillet på at give dig selv fuldt ud, ligesom du har lyst til at arbejde i et professionelt miljø med plads til humor.


Du kan desuden læse mere om ARK på www.arklaw.dk


Ansøgningsfrist er mandag den 10. februar 2020


Passer ovennævnte profil på dig, så send din ansøgning med tilhørende CV, karakteroversigt og eventuelle anbefalinger til personaleansvarlig Pernille Ravn på e-mail psr@arklaw.dk.


Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Legal Intern Zacharias Grassme Taj på telefon 26 37 01 27.




© 2020 ARK Advokatpartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes.