Sveriges Højsteret - Högsta Domstolen - afsagde den 8. juli 2022 en interessant dom om forståelsen af begrebet ”sambo” (samlever på dansk) under en gruppelivsforsikring.
I henhold til betingelserne blev en ”sambo” anset som to ugifte personer, som har fælles husstand og som vedvarende bor sammen i et parforhold.
I den konkrete sag havde afdøde HR mødt sin sambo SÖ i 2005, og de havde delt adresse i nogle år, før de fra 2015 og til HR’s dødsfald i 2018 boede de sammen på en gård, hvor de havde dyrehold. De to kvinder havde fælles økonomi og stort set samme interesser og omgangskreds, og nogle i familien og vennekredsen opfattede dem som kammerater eller gode venner, mens andre anså dem som et par. HR havde i et gavebrev til SÖ angivet, at de var ”samboer”, og i et testamente havde HR tillige angivet SÖ som sin sambo.
Efter HR’s dødsfald krævede hendes forældre forsikringssummen under livsforsikringen udbetalt til sig, mens SÖ tillige gjorde krav på forsikringssummen. Forsikringsselskabet deponerede herefter forsikringssummen under retssagen mellem parterne.
Under forklaringerne blev det angivet, at HR og SÖ ikke havde seksuelt samkvem, men SÖ angav, at de havde en dyb følelsesmæssig relation og så sig selv som et par og samboer (samlevende).
Det afgørende spørgsmål for sagen var herefter, om SÖ opfyldte kravet til at kunne anses som sambo/samlever i henhold til den svenske ”sambolagen” (og den svenske forsikringsaftalelov). Dette fandt såvel Tingsrätten som Hovrätten, der tilkendte livsforsikringssummen til SÖ.
Högsta Domstolen vurderede indledningsvis definitionen af sambo i § 1 i ”sambolagen”, hvorefter samboende var defineret som to personer, der vedvarende bor sammen i et parforhold og har fælles husstand. Denne definition var i 2003 ændret fra lovens tidligere definition om et ægteskabslignende forhold. Definition af ”sambo” skulle i henhold til loven anvendes indenfor fortolkningen af alle retsstillinger mellem samlevere i henhold til svensk lov; det vil sige tillige i relation til fortolkningen af begrebet ”samboende” under forsikringen og den svenske forsikringsaftalelov.
Högsta Domstolen analyserede herefter forarbejderne til lovændringen i 2003, hvoraf fremgik, at et parforhold skulle anses som personer, der boede sammen i et forhold, hvor der normalt indgår seksuelt samkvem. Imidlertid fandt Högsta Domstolen, at denne udtalelse fra forarbejderne ikke kunne forstås således, at dette måtte gælde i alle samlivsforhold. Tanken måtte snarere antages at være, at personerne skulle være i en sådan følelsesmæssig relation til hverandre, at seksuelt samkvem sædvanligvis indgår i sådanne forbindelser/parforhold. Dermed vil også forhold uden seksuelt samkvem kunne være et parforhold omfattet af lovens definition, og dette gælder uanset anledningen til, at der ikke forekom seksuelt samkvem.
Under hensyntagen til denne tolkning fandtes HR’s og SÖ’s forhold, hvor de opfattede hinanden som hinandens nærmeste og betragtede hinanden som samboende også i fremtiden, at opfylde lovens krav, og SÖ fandtes at have været ”sambo” med afdøde HR i lovens (og forsikringsbetingelsernes) forstand.
Kommentarer
I henhold til dansk ret tilfalder en livsforsikringssum efter § 105a en ægtefælle eller en samlever, hvis der ikke i policen er angivet en begunstiget.
For at kunne anses som samlever følger det af § 105, stk. 2, at man skal have levet sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og enten have eller have haft barn sammen med forsikringstageren, eller også man skal have levet sammen med forsikringstageren i et ”ægteskabslignende forhold” på fælles bopæl de sidste to år før dødsfaldet.
Det er i realiteten begrebet ”ægteskabslignende forhold”, som den svenske Højesteretsdom har foretaget en tolkning af, blot med den væsentlige forskel, at begrebet ”ægteskabslignende forhold” netop var afskaffet i forbindelse med ændringen af den svenske ”sambolagen” i 2003.
Uanset at begrebet ”ægteskabslignende forhold” må antages at tage udgangspunkt i et seksuelt samkvem mellem de samlevende personer, og uanset, at dette også efter forarbejderne har været udgangspunktet, så tale meget for, at en dansk domstol ville nå frem til et tilsvarende resultat som Högsta Domstolens (fornuftige) resultat, når henses til det helt særlige forhold, der bestod mellem de to samlevende kvinder, og når netop henses til hensigten med at ligestille samlevere med ægtefæller.
Med andre ord, kan begreberne ”samlever” og ”ægteskabslignende forhold” ikke pr. definition i alle tilfælde fordre, at der består en seksuel relation mellem de samlevende, men at begreberne tillige må antages også at kunne omfatte en langvarig og dyb følelsesmæssig relation mellem de samlevende parter.
Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Jesper Ravn.
Comments