I forbindelse med en klage over en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om erhvervsevnetab, valgte et forsikringsselskab at foretage a conto udbetaling, idet selskabet ikke var uenig i, at der var pådraget et erhvervsevnetab men alene størrelsen heraf. Ankestyrelsen stadfæstede AES' afgørelse, der således stod ved magt. I stedet for at betale det skyldige beløb, kom forsikringsselskabet ved en fejl til at udbetale det fulde beløb i henhold til afgørelsen uden fradrag af a conto-beløbet. Dermed fik skadelidte ca. 1 mio. kr. for meget udbetalt.
Fejlen blev opdaget ca. et år senere, og forsikringsselskabet rejste krav om tilbagebetaling over for skadelidte, der var af den opfattelse, at spørgsmålet om tilbagebetaling var omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 40a og således underlagt arbejdsskademyndighedernes kompetence. Forsikringsselskabet var uenig i, at fejludbetalingen var omfattet af bestemmelsen, der i stk. 1, nr. 3 omfatter den situation, at ”tilskadekomne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov”.
Forsikringsselskabet stævnede skadelidte ved retten med påstand om tilbagebetaling af beløbet. Sideløbende hermed fandt AES, at sagen var omfattet af § 40a, og at AES således kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling. Afgørelsen, hvorefter skadelidte skulle tilbagebetale beløbet, blev af skadelidte påklaget til Ankestyrelsen, der stadfæstede afgørelsen og således dels fandt, at forholdet var omfattet af § 40a, dels fandt at beløbet var modtaget mod bedre vidende og således kunne kræves tilbagebetalt.
For byretten drejede sagen sig dels om, hvorvidt der kunne rejses krav om tilbagebetaling mod skadelidte ved domstolene, dels om beløbet i givet fald kunne kræves tilbagebetalt. Retten i Aalborg (3-dommersag) afsagde den 21. oktober 2022 dom i sagen, hvorefter sagen blev afvist med følgende begrundelse:
”Retten finder, at der hverken efter den nævnte bestemmelses ordlyd eller forarbejder er grundlag for at foretage en indskrænkende fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde i den situation, hvor et forsikringsselskab på egen foranledning har foretaget udbetaling af et á-conto beløb. Retten finder således, at det vil være i strid med bestemmelsens formål, hvis et forsikringsselskab gennem frivillige udbetalinger af et beløb, der ellers vil være en ydelse efter arbejdsskadesikringsloven, kan gå udenom lovens regler og gå direkte til domstolene med et tilbagebetalingskrav. Det kan ikke føre til andet resultat, at tilbagebetalingskravet støttes på, at forsikringsselskabet har begået fejl i forbindelse med udbetalingen.”
Forsikringsselskabet ankede dommen til Vestre Landsret, der omgjorde dommen, idet landsretten gav forsikringsselskabet medhold i, at tilbagebetalingskravet ikke var omfattet af lovens § 40a, og at selskabet derfor havde mulighed for at søge beløbet tilbagebetalt uafhængigt af arbejdsskademyndighederne med præmisserne
”Tilbagebetaling efter arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter således den situation, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om ydelser, som myndigheden efterfølgende vurderer er modtaget med urette. Landsretten finder efter en naturlig sproglig forståelse af ordlyden af arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder, at også tilbagebetaling efter denne bestemmelse angår ydelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har bestemt skulle betales.”
Det er oplyst, at skadelidtes fagforening har søgt 3. instansbevilling.
ARK’s bemærkninger
Det er vores opfattelse, at § 40a alene regulerer tilbagebetaling af krav, som støttes på en afgørelse. Efter bestemmelsens ordlyd omfatter arbejdsskademyndighedernes kompetence alene ydelser, der er modtaget uberettiget efter denne lov.
En fejludbetaling er ikke en ydelse ”efter denne lov”. Begrebet må forstås således, at der skal være tale om ydelser, der er betalt i henhold til en afgørelse fra arbejdsskademyndighederne.
Vestre Landsrets dom strider mod arbejdsskademyndighedernes nuværende praksis i en række sager, idet myndighederne traditionelt har set sig kompetente til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 40a også i situationer, hvor der er tale om fejludbetalinger fra forsikringsselskaberne, herunder tilfælde hvor et selskab for eksempel har glemt at stoppe en løbende ydelse efter en kapitaliseringsafgørelse.
Med dommens præmisser er det tvivlsomt, om denne praksis kan opretholdes.
Hvis der er spørgsmål til dommen, kan der rettes henvendelse til advokat Anja Hejde, der førte sagen for byretten. Sagen er for landsretten ført af advokat Lise Reuss Muff, Tryg Forsikring.
