Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

To nye domme tillader policeregres for ansvarsskade pga urigtige oplysninger om ejer/bruger

Ankenævnet for Forsikring har i en årrække anlagt den praksis, at det (reelt) ikke er muligt for et forsikringsselskab at gøre regres for erstatninger udbetalt under motoransvarsforsikringen uanset, at motoransvarsforsikringen er tegnet på grundlag af urigtige risikooplysninger om ejer-/brugerforholdet.


Ankenævnet har i praksis blandt andet lagt vægt på færdselslovens § 108, stk. 2, hvorefter der alene kan gøres regres mod føreren af en bil, hvis en motoransvarsskade er forvoldt ved forsæt eller grov hensynsløshed. Ankenævnets praksis er bl.a. begrundet i et beskyttelseshensyn over for forsikringstager ”mod at komme til at hæfte for et ukendt og potentielt meget betydeligt erstatningsansvar i tilfælde af en ansvarsskade”, og uanset, at forsikringsaftalelovens § 6 (om afgivelse af urigtige risikooplysninger ved simpel uagtsomhed) ikke er begrænset til tingsforsikringer, men tillige omfatter ansvarsforsikringer.


Dog har Ankenævnet accepteret, at et enkelt større forsikringsselskab i betingelserne har indført en grænse (på kr. 41.480) for pro rata regres under ansvarsforsikringen, hvis forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforhold, jf. bl.a. AK 94660 og AK 94857.


Topdanmark Forsikring anfægtede en kendelse (AK 90216) og efterfølgende anfægtede Alm. Brand Forsikring to af Ankenævnets kendelser (AK 92681 og AK 94115) angående den omtalte adgang til regres. Baggrunden herfor var, at selskaberne ikke var enige med Ankenævnets flertal i, at færdselslovens § 108, stk. 2 skulle begrænse adgangen til regres mod forsikringstager i situationer, hvor der af forsikringstager var afgivet urigtige risikooplysninger (med deraf følgende pro rata nedsættelse af retten til forsikringsdækning, jf. FAL § 6), men hvor ansvarsselskabet grundet hæftelsen i færdselslovens § 108, stk. 1 alligevel var forpligtet til at yde skadelidte fuld erstatning. Selskaberne henviste herved særligt til lovforarbejderne og lovbemærkningerne til FÆL § 108, stk. 2, idet der af de specielle bemærkninger til lovforslaget bl.a. fremgår følgende:


”§ 108, stk. 2, angår alene aftaler om regres, hvor regressen er begrundet i den ansvarliges forhold med hensyn til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden. Det tilsigtes således ikke med bestemmelsen at gøre indskrænkning i adgangen til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af vilkår i policen om selvrisiko, objektive risikobegrænsninger, overtrædelse af sikkerhedsforskrifter, urigtige risikooplysninger eller fareforøgelse, eller til at indtræde i skadelidtes ret mod den ikke sikrede skadevolder, herunder i de tilfælde, hvor forsikringen er ophørt på grund af manglende præmiebetaling, jfr. Betænkningen s. 116 og 151.”


Selskaberne anlagde efterfølgende sag mod forsikringstager (FT) for dele af ansvarsudgifterne, som var udbetalt ved de respektive skader (opgjort på basis af pro rata princippet). Der er nu afsagt dom i alle tre sager. I to af sagerne har forsikringsselskaberne fået medhold, jf. nærmere nedenfor, mens Københavns Byret i en dom af 21. oktober 2021 frifandt forsikringstager for regreskravet uden at nævne forarbejderne til FÆL § 108 i dommens præmisser. Denne dom er anket.


Østre Landsrets dom af 18. februar 2022


Alm. Brands sager kom først for retten, idet Retten i Svendborg ved dom af 17. juni 2020 fastslog, at Alm. Brand havde regresret (for en ansvarsskade på ca. kr. 12.000 efter fradrag af selvrisiko) mod forsikringstager. Retten i Svendborg omgjorde dermed Ankenævnets kendelse i sag AK 92681.


FT ankede dommen, der altså nu er stadfæstet af Østre Landsret.


Landsretten fandt det indledningsvis (som byretten og Ankenævnet) bevist, at FT havde afgivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet til bilen, idet den reelle bruger af bilen (en Toyota Corolla) var FT’s datter. Herefter anførte landsretten følgende:


”Det fremgår af forarbejderne til færdselslovens § 108, stk. 2, at bestemmelsen ikke tilsigter at gøre indskrænkning i et forsikringsselskabs adgang til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af bl.a. urigtige risikooplysninger. Landsretten tiltræder derfor, at bestemmelsen ikke begrænser Alm. Brand Forsikring A/S’ adgang til regres mod B, idet regreskravet er begrundet i, at hun har afgivet ukorrekte risikooplysninger til Alm. Brand Forsikring A/S.”


Landsretten tiltrådte herefter, at FT i hvert fald havde afgivet de urigtige oplysninger ved uagtsomhed og anførte så, at ”På denne baggrund, og da B ikke har gjort gældende, at Alm. Brand Forsikring A/S på andet grundlag end færdselslovens § 108, stk. 2, er afskåret fra at gøre et regreskrav gældende..” havde Alm. Brand regres for ansvarsudgiften.


Retten i Glostrups dom af 4. november 2021


Landsrettens dom blev afsagt små 2 ½ måned efter, at Retten i Glostrup under en 3-dommer sag var nået til det tilsvarende resultat, og altså tillige tog afstand fra Ankenævnets praksis på dette punkt.


I sagen havde Danske Forsikring indtegnet en bil med FT som ejer og primær bruger. Det var direkte i forsikringsbetingelserne angivet, at selskabet skulle have meddelelse, hvis bilen blev anvendt af en anden fast bruger, og at retten til erstatning i givet fald blev nedsat helt eller delvist.


Den 15. marts 2016 var bilen involveret i et færdselsuheld, mens FT’s søn var fører af bilen. Skaden blev anmeldt af FT’s søn, og det samlede erstatningskrav efter ansvarsskaden blev opgjort til ca. kr. 78.000, som Danske Forsikring udbetalte til det regressøgende selskab.


Herefter foretog Danske Forsikring nærmere undersøgelser, hvorved det konstateredes, at den forsikrede bil frem til den 10. januar 2016 (ca. 2 uger forud for indtegning af forsikring hos Danske Forsikring) havde været indregistreret med FT’s søn som primær ejer/bruger. Det viste sig endvidere, at banken havde tinglyst ejendomsforbehold i bilen med sønnen som debitor på lånet. Herudover kunne det konstateres, at FT havde to andre biler forsikret hos Danske Forsikring, og at den ene af disse tidligere havde været forsikret i 2015 med sønnen som primær ejer/bruger.


Herefter afviste selskabet den 31. maj 2016 at betale erstatning for skaden på bilen (under kaskoforsikringen), hvor bilens totalskade var opgjort til kr. 40.000, med henvisning til, at der var afgivet urigtige risikooplysninger om ejer-/brugerforholdet, idet sønnen måtte anses som primær bruger af bilen.


Der blev herefter rejst et regreskrav på ca. kr. 20.000 mod FT vedrørende ansvarsudgiften med henvisning til, at præmien for ansvarsforsikringen ville have været væsentligt højere, hvis forsikringen var blevet indtegnet med sønnen som primær bruger. FT indbragte sagen for Ankenævnet, hvor flertallet ved kendelse AK 90216 gav FT medhold i, at forsikringsselskabet ikke kunne fremsætte regreskrav for så vidt angår ansvarsudgiften som følge af FT’s urigtige risikooplysninger.


Forsikringsselskabet anfægtede som angivet afgørelsen og anlagde sag mod FT, som under sagen bestred, at sønnen skulle have været primær bruger af bilen, og at der skulle være afgivet urigtige risikooplysninger om ejer-/brugerforholdet.


Retten fandt indledningsvis efter en gennemgang og vurdering af de foreliggende oplysninger, at FT´s og sønnens forklaring om ejer-/brugerforholdet vedrørende bilen ved indgåelsen af forsikringsaftalen måtte tilsidesættes som utroværdige, og at det måtte lægges til grund, at der var afgivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet.


Herefter analyserede retten - på linje med den efterfølgende landsretsdom - forarbejderne til færdselslovens § 108, stk. 2 og konkluderede, at bestemmelsen ikke ud fra forarbejderne begrænsede ”..forsikringsselskabets ret til regres mod forsikringstageren, når regreskravet er begrundet i, at forsikringstageren har afgivet urigtige oplysninger.”


Da der i øvrigt ikke var uenighed om Danske Forsikrings opgørelse af den proratariske hæftelse, gav retten Danske Forsikring medhold i det fremsatte regreskrav.


Kommentarer


Som anført ovenfor, så har et flertal i Ankenævnet i en årrække indtaget det standpunkt, at det ikke er muligt at gøre regres for erstatning udbetalt under ansvarsforsikringen, uanset at forsikringstager ved forsikringens tegning har afgivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet (eller andre oplysninger af relevans for bedømmelsen af selskabets risiko og præmieberegning).


Med Retten i Glostrups dom af 4. november 2021 og nu særligt Østre Landsrets dom af 18. februar 2022 (med næsten identiske præmisser), må der siges at være gjort op med denne praksis fra Ankenævnet. Det må tillige forventes, at Københavns Byrets dom bliver omgjort af landsretten. Uanset, at det ikke ligger fast, om der måtte blive givet 3. instans bevilling til indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, så må det indtil videre herefter anses for gældende ret, at et motoransvarsforsikringsselskab kan gøre regres mod forsikringstager for ansvarsskader, hvis der er afgivet urigtige risikooplysninger ved ansvarsforsikringens indtegning.


Dette må principielt set også anses for at gælde i tilfælde, hvor der måtte være tale om f.eks. udbetaling af en meget betydelig personskade (f.eks. i millionklassen) under motoransvarsforsikringen. I den forbindelse bemærkes det, at erstatningsansvarslovens § 24 ikke giver hjemmel til lempelse af et sådant regreskrav, idet der ikke er tale om et erstatningskrav, men derimod om et regreskrav i (forsikringens-)kontrakt.


Landsretssagen (og sagen for Københavns Byret) er for Alm. Brand ført af advokat Michael Rosenkilde-Hansen, mens sagen for Retten i Glostrup er ført af advokat Allan Kvist-Kristensen.


Kendelserne fra Ankenævnet kan ses på www.ankeforsikring.dk og link til dommene kan ses her:


Retten i Svendborgs dom af 17. juni 2020

Østre Landsrets dom af 18. februar 2022

Retten i Glostrups dom af 4. november 2021