Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Udgift til DanCrash var nødvendig til sagens forsvarlige udførelse

Et forsikringsselskab udtog stævning mod Ankestyrelsen, idet selskabet var uenig i en afgørelse om, at tilskadekomne havde pådraget sig en arbejdsskade i form af varige lænderyggener som følge af en påkørsel bagfra. Der var mellem parterne blandt andet uenighed om det bagfrakommende køretøjs hastighed, som Ankestyrelsen havde lagt til grund var 30-40 km/t, mens det var forsikringsselskabets opfattelse, at påkørselshastigheden havde været noget lavere.


Til brug for belysning heraf begærede selskabet indhentet en erklæring fra DanCrash, der beregnede hastigheden af den påkørende bil til 12,8 km/t.


Sagen blev herefter forelagt for Retslægerådet, der udtalte, at ”en påkørsel bagfra er sædvanligvis ikke egnet til at medføre længerevarende rygsmerter, hvis man sidder fastspændt i sikkerhedssele” og ”…ulykkestilfældet skønnes ikke egnet til at medføre vedvarende rygsmerter.” Retslægerådet bemærkede dog også, at ”tekniske analyser af biluheld og vurderinger af hastighedsændringer ligger uden for Retslægerådets sagkundskab.”


På baggrund af Retslægerådets besvarelse genoptog Ankestyrelsen sagen og traf ny afgørelse, hvorefter tilskadekomne ikke havde været udsat for en arbejdsskade – og følgelig at der ikke forelå et erhvervsevnetab på 65%.


Retten traf herefter afgørelse om, at forsikringsselskabet skulle tilkendes omkostninger som den vindende part med 108.562,50 kr., hvoraf 24.062,50 kr. var udlæg til skønserklæringen fra DanCrash.


Ankestyrelsen kærede afgørelsen med påstand om, at udgifterne til skønserklæringen fra DanCrash ikke skulle afholdes endeligt af Ankestyrelsen, idet udgiften ikke fandtes fornøden til sagens forsvarlige udførelse. Ankestyrelsen fandt, at Retslægerådet kunne svare på spørgetemaet uden at være i besiddelse af DanCrash beregningen, ligesom Ankestyrelsen hæftede sig ved, at Retslægerådet ikke lagde vægt på erklæringen i sin udtalelse.


Forsikringsselskabet gjorde her over for blandt andet gældende, at udgiften var fornøden til sagens forsvarlige udførelse, da der var tvist mellem parterne om den kraftpåvirkning, der fandt sted i forbindelse med ulykken, og da der i praksis kan lægges betydelig vægt på bl.a. påkørselshastigheden, jfr. fx U 2011.128 H, FED 2014.2 Ø og FED 2016.2 V. Det var derfor relevant og nødvendigt at få dette spørgsmål belyst.


Landsretten lagde til grund, at der på tidspunktet for spørgsmålene var tvist om påkørselshastigheden, og at det på daværende tidspunkt ikke kunne udelukkes, at hastigheden kunne være af betydning for sagens afgørelse. Derfor gik syns- og skønstemaet gik ikke videre, end hvad der med rimelighed kunne anses for nødvendigt med henblik på at give byretten et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre sagen, herunder ved at erklæringens resultater – som sket – kunne danne grundlag for en efterfølgende forelæggelse for Retslægerådet.


Udgifterne til syn- og skøn var derfor nødvendige til sagens forsvarlige udførelse, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, og landsretten fandt ikke, at det kunne føre til et andet resultat, at Retslægerådet i sin erklæring ikke har tillagt skønserklæringens konkrete resultat betydning, hvorfor landsretten på den baggrund stadfæstede byrettens omkostningsafgørelse.


Kommentar


Det følger af afgørelsen, at udgifter afholdt indenretligt som udgangspunkt skal medtages som en sagsomkostning, der endeligt skal afholdes af den tabende part. Afgørende er forholdene på tidspunktet for afholdelse af udgiften – hvis det på dét tidspunkt var rimeligt at afholde udgiften, kan det ikke tillægges betydning, at sagen senere afgøres på andet grundlag. Det kunne ikke på tidspunktet for udmeldelse af syn og skøn med rimelighed forudses, at Ankestyrelsen ville træffe ny afgørelse – der de facto indebar fuldt medhold til forsikringsselskabet - uden at inddrage DanCrash erklæringens indhold.


Havde Ankestyrelsen ikke truffet ny afgørelse (i overensstemmelse med forsikringsselskabets principale påstand), ville DanCrash erklæringens resultat sandsynligvis have været et tema under hovedforhandlingen. Omkostningen fandtes derfor nødvendig til sagens forsvarlige udførelse.


Sagen er for selskabet ført af advokat Anja Hejde.


Læs kendelsen her