Vestre Landsrets dom af 9/11/2022 - ikke dækning under F-deklaration for 3 bortkomne biler
Sagens baggrund
Leasingselskabet LSA indgik i august 2019 et samarbejde med leasingselskabet LSB, hvorefter LSB skulle anvise biler med tilknyttede leasingaftaler til LSA. LSA skulle herefter købe bilerne af LSB under forudsætning af, at der samtidig blev indgået en leasingaftale for bilen med LSA.
Igennem efteråret 2019 blev der indgået en række leasingaftaler med LSA, hvor bilerne blev forsikret i forsikringsselskabet T. 8 af disse biler bortkom i umiddelbar tilknytning til indgåelse af leasingaftalen og en enkelt brændte under mistænkelige omstændigheder. Forsikringsselskabet T foretog nærmere undersøgelser, som viste, at leasingaftalerne var indgået med leasingtagere, som havde været udsat for identitetstyveri, var blevet presset/bestukket til at skrive under eller som intet kendskab overhovedet havde til leasingaftalen.
Selskabet T afviste som følge heraf dækning under de af LSA noterede panthaverdeklaration F, og der verserer pt. en sag herom ved Retten i Glostrup, som skal hovedforhandles i januar 2023.
I december 2019 købte LSA 3 biler den 16., 19. og 20. december 2019 med samtidig indgåelse af leasingaftaler med 3 bulgarske statsborgere alle boende i Sønderjylland. Bilerne blev ved indregistreringen begæret forsikret hos forsikringsselskabet FS, og den 23. december 2019 begærede LSA panthaverdeklarationer noteret for de 3 biler hos FS.
4 dage senere – den 27. december 2019 – sendte LSA’s direktør en mail til LSB’s direktør og angav, at han havde konstateret, at samtlige dokumenter (lønsedler, skatteoplysninger mv.) fremsendt af LSB til LSA for så vidt angår leasingaftalen indgået den 20. december 2019 var falske. Samme dag indgav LSA en politianmeldelse mod LSB for bedrageri.
LSA nægtede endvidere at betale købesummen for de 3 biler hvilket førte til, at LSB i løbet af 2020 truede med at udtage stævning for købesummen, Dette skete dog ikke, før ejeren af LSB solgte ApS’et til en håndværker (LSB er senere gået konkurs). LSA gjorde over for LSB gældende, at man tilbageholdt betalingen af købesummen for de 3 biler som modkrav for det tab, som man havde lidt ved bortkomsten af de 8 biler forsikret hos T.
I 2020 afviste forsikringsselskabet FS dækning under de noterede panthaverdeklarationer for bortkomsten af de 3 biler. Det blev i den forbindelse gjort gældende, at LSA vidste eller burde vide, at de fremsendte dokumenter vedrørende de 3 bulgarske leasingtagere var helt åbenbart falske, og at der var betydelige uregelmæssigheder i selve leasingaftalerne, og de (påståede) underskrevne modtagelseserklæringer for bilerne, som burde være blevet opdaget af LSA. Det blev endvidere gjort gældende, at det ikke af LSA var godtgjort, at bilerne var bortkommet efter noteringen af F-deklarationerne den 23. december 2019. Endelig blev det gjort gældende, at LSA ikke havde lidt noget tab i forbindelse med bilernes bortkomst, idet LSA aldrig havde betalt købesummen for bilerne.
Byrettens dom
LSA anlagde retssag mod FS og under retssagen kom det frem, at den ene af de 3 biler i august 2020 var blevet tilbageholdt af litauisk politi. Den litauiske køber af bilen fremviste en kvittering for købet af bilen fra en ukendt dansk sælger i november 2019, dvs. én måned før bilen blev synet og indregistreret i Danmark.
Den litauiske anklagemyndighed traf derfor beslutning om frigivelse af bilen til køberen, men uanset, at kvitteringen for købet ifølge dansk politi var falsk, hvilket understøttedes af metadata fra de fotos, der var blevet taget af bilen ved fremstilling til syn i Danmark den 20. december 2019. LSA undlod at appellere den litauiske anklagemyndigheds beslutning.
Under retssagen kom det endvidere frem, at de 3 bulgarske statsborgeres bopæl alle var i lejligheder udlejet af samme udlejer, som oplyste aldrig havde set de pågældende personer, idet lejlighederne var blevet lejet af samme bulgarske ”bagmand”.
I løbet af sagen blev det endvidere af forsikringsselskabet dokumenteret, at alle 3 biler var blevet synet med et kilometertal, som var langt lavere end bilernes ægte kilometertal. Således var en enkelt af bilerne købt som en tysk taxa med et kilometertal på 330.000, men var i Danmark synet og solgt med et kilometertal på ca. 30.000. Kort før hovedforhandlingen i sagen nedsatte LSA derfor de fremsatte krav i overensstemmelse med forsikringsselskabets (langt lavere) værdiansættelser af bilerne.
Ved Retten i Sønderborgs dom fik LSA medhold i dækning under F-deklarationen for så vidt angår alle 3 biler. Retten lagde til grund, at bilerne måtte anses for at have været tilstede på tidspunktet for udstedelse af synsattesten, man fandt ikke grundlag for at kritisere, at LSA ikke havde opdaget de omfattende falsknerier i forbindelse med indgåelsen af leasingaftalerne, og byretten fandt det godtgjort, at det ikke reelt var muligt for LSA at få frigivet bilen, som var genfundet i Litauen. Byretten lagde samtidig til grund, at F-deklarationen trådte i kraft pr. datoen for bilernes indregistrering og fandt det herefter sandsynliggjort, at bilerne først var bortkommet efter indregistreringen.
Landsrettens dom
FS ankede dommen til landsretten, der frifandt FS for dækning under F-deklarationerne for så vidt angår alle 3 biler.
Landsretten lagde – som byretten – til grund, at det måtte anses for bevist, at bilerne havde været tilstede ved fremstilling til syn, og det blev tillige lagt til grund, at den i Litauen genfundne bil måtte anses for bortkommet i F-deklarationens forstand. I tillæg hertil fandt landsretten det godtgjort, at LSA var den reelle ejer af bilerne i forbindelse med købsaftalerne indgået med LSB, uanset at man ikke havde betalt for bilerne.
Modsat byretten fandt landsretten imidlertid – i overensstemmelse med såvel F-deklarationens ordlyd som bemærkninger – at dækningen under deklarationen først trådte i kraft på det tidspunkt, hvor deklarationen blev begæret noteret, dvs. den 23. december 2019. Da der var indgået leasingaftaler vedrørende 2 af bilerne henholdsvis mandag den 16. december og torsdag den 19. december 2019 havde LSA herefter ikke løftet bevisbyrden for, at bilerne først var bortkommet ved deklarationens ikrafttræden den 23. december 2019.
For så vidt angår den tredje bil, var leasingaftalen indgået den 20. december 2019 og dermed omfattet af undtagelsen i bemærkningerne til F-deklarationen hvorefter der er dækning for biler udleveret fredag til søndag, hvis deklarationen begæres noteret på førstkommende mandag. Da det imidlertid af redegørelse fra kurator i konkursboet efter LSB fremgik, at man ikke havde noget krav mod LSA (for købesummen på bilen, som aldrig var blevet betalt) fandtes LSA ikke at have lidt noget tab ved bilens bortkomst, hvorfor forsikringsselskabet også for så vidt angår denne bil blev frifundet.
ARK’s kommentar
Som det fremgår af beskrivelsen af sagsforløbet ovenfor, udspringer sagen i realiteten af et omfattende bedrageri fra LSB’s side, hvilket pt. er under efterforskning af politiet.
Det er interessant – og uheldigt – at byretten kunne anlægge en så åbenlys forkert tolkning af F-deklarationen, som det særligt var tilfældet i forhold til spørgsmålet om datoen for ikrafttræden af F-deklarationen, når det direkte af deklarationens ordlyd og bemærkninger fremgår, at denne først træder i kraft ved begæringen om notering af deklarationen.
Landsretten fik rettet op på denne åbenbare fejl i byrettens dom, men det er bemærkelsesværdigt, at landsretten lægger til grund, at en synserklæring i sig selv skulle udgøre et tilstrækkeligt bevis for, at en bil har været tilstede ved synet. Dette særligt under hensyntagen til, at synshallen angiveligt ikke skulle have ”opdaget”, at bilerne havde væsentligt mere end hvad der fremgik af speedometeret.! Endvidere har der såvel i medierne som i vores sagsportefølje været adskillige eksempler på svindel i relation til syn af biler.
Landsretten fandt ikke anledning til at gå nærmere ind i spørgsmålet om leasingselskabets agtsomhedspligt i forbindelse med indgåelse af leasingaftalerne på grundlag – helt åbenlyst – forfalskede dokumenter, idet landsretten kunne frifinde FS allerede med henvisning til, at beviset for bortkomst forud for deklarationens ikrafttræden ikke var løftet, og at leasingselskabet i øvrigt ikke havde lidt noget tab, når man aldrig havde betalt købesummen for den pågældende bil.
Som angivet indledningsvis venter der nu en hovedforhandling i januar 2023 vedrørende det endnu mere omfattende kompleks vedrørende biler forsikret hos T, hvor byretten vil få lejlighed til at tage stilling til betydningen af dækningen under F-deklarationen, når leasingaftalen er indgået bl.a. via et identitetstyveri mv.
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Jesper Ravn med bistand fra adv.fm. Malene Matthiesen.
