top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Vi søger advokater eller erfarne advokatfuldmægtige med interesse for erstatnings- og forsikringsret

Vi søger

Advokater eller erfarne advokatfuldmægtige med interesse for erstatnings- og forsikringsret til at indgå i vores team med særligt fokus på erhvervsforsikring, herunder produktansvar, all-risks, entreprise- og tingsforsikring, bygningsskader samt miljøansvar.


Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt job med fokus på uddannelse, faglighed og høj kvalitet. Du vil blive en del af et stærkt team, som arbejder både nationalt og internationalt. Du får mulighed for at specialisere dig inden for et område med komplekse og udfordrende opgaver, hvor du vil få rig mulighed for både faglig og personlig udvikling, da vi samarbejder og sparrer på alle niveauer.


Vi behandler et stort antal sager ved domstolene og voldgiftsretten, hvorfor konfliktløsning udgør en væsentlig del af jobbet. Der er derfor gode muligheder for at opnå retssags- og procedureerfaring, og også at arbejde selvstændigt med sagerne.


Lidt om dig

Vi forventer, at du er ambitiøs og nysgerrig, og at du er en teamplayer med engagement og et højt fagligt niveau. Du arbejder effektivt, struktureret og detaljeorienteret.


Vi forestiller os, at du har erfaring fra et advokatkontor, et forsikringsselskab, eller evt. en rådgivningsvirksomhed, og vi søger både meget erfarne og mindre erfarne kandidater.


Vi er

Danmarks største specialistkontor inden for forsikrings- og erstatningsret. Vi yder rådgivning på højeste niveau til danske og internationale forsikringsselskaber, samt til kommuner, pensionskasser og virksomheder m.v.


Vi tilbyder et spændende og alsidigt job på konkurrencedygtige vilkår. Vi er en moderne og uformel arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, hvor engagement, arbejdsglæde og faglighed er et fælles fundament for en god arbejdsplads og for at rådgive vores klienter på højeste niveau.


Tiltrædelse efter aftale.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Allan Kvist-Kristensen på akk@arklaw.dk eller advokat Laura Kragh på lkr@arklaw.dk. Ansøgningsfrist er den 12. september 2019, men vi indkalder kandidater til samtaler løbende.


Vi ser frem til at høre fra dig.


Ansøgning med CV og karakterudskrifter skal sendes til administrationschef Pernille Ravn på psr@arklaw.dk.




Comments


bottom of page