I en relativt banal sag med en begrænset sagsgenstand har Vestre Landsret taget stilling til grænsen mellem et hændeligt uheld og simpel uagtsomhed i forbindelse med en udlejers erstatningskrav mod to lejere.
Sagen kort
Under et skybrud i juli 2017 skete der vandskade på loftet hos lejernes underbo.
Samme dag som skybruddet besigtigede udlejers vicevært vandskaden og påstod, at lejernes vasketøjskurv havde blokeret altanafløbet, hvorefter der stod vand på altanen, der herefter trængte ind i etageadskillelsen og ødelagde underboens loft.
Et skadeservicefirma konkluderede derimod, at årsagerne til vandskaden var, at altanen hos lejerne havde et tilstoppet altanafløb og en utæt gummifuge.
Vandskaderne var ikke var dækket af bygningsforsikringen, hvorfor udlejer rettede et krav mod lejerne med påstand om, at lejerne havde handlet simpelt uagtsomt ved at have placeret vasketøjskurven oven på altanafløbet. Heroverfor anførte lejerne, at der var tale om et hændeligt uheld og nægtede at betale udbedringsomkostningerne.
Retten i Viborgs dom af 15. august 2019
På baggrund af vidneforklaringerne lagde Retten i Viborg til grund, at vasketøjskurven stod på altanens afløb, og at denne var årsag til, at der var 3 - 4 cm vand på altanen, idet vasketøjskurven forhindrede regnvandet i at løbe ud igennem afløbet.
Retten fandt det imidlertid ikke culpøst at placere en vasketøjskurv på en altan. Da udlejeren dermed ikke havde godtgjort, at lejerne var erstatningsansvarlige for vandskaden blev lejerne frifundet.
Vestre Landsrets dom af 13. november 2020
Udlejer ankede herefter byrettens dom til landsretten, der indledningsvist fandt, at efter almenlejelovens § 78, der svarer til lejelovens § 25, skal lejeren behandle det lejede forsvarligt, og at lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv eller lejerens husstand mfl.
Herefter fandt landsretten, at det efter skadeservicefirmaets vurdering måtte lægges til grund, at skaden skyldtes et tilstoppet afløb på altanen, hvorefter vand fandt vej forbi en utæt gummifuge til etageadskillelsen. Landsretten lagde videre til grund, at der ikke var vandindtrængen andre steder i boligafdelingen efter skybruddet, og at der ikke før eller efter skybruddet havde været problemer med vandindtrængen fra den pågældende altan.
Landsretten lagde efter forklaringerne til grund, at der stod 3-4 cm vand på altanen, at plastikkurven stod på afløbet, og at kurven var fyldt med vand, og da den blev løftet løb vandet ud gennem afløbet.
Det var efter bevisførelsen imidlertid ikke nærmere afklaret, hvornår og under hvilke omstændigheder plastikkurven blev placeret på afløbet. På denne baggrund fandt landsretten efter en samlet vurdering, at det ikke var bevist, at lejerne havde handlet på en sådan måde, at de havde pådraget sig et erstatningsansvar over for udlejer.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
Vores bemærkninger
Landsrettens dom viser, at det er skadelidte/udlejer, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at skadevolder/lejer har begået ansvarspådragende fejl. Bevisbyrden var ikke løftet, idet udlejer ikke ”nærmere havde afklaret, hvornår og under hvilke omstændigheder plastikkurven blev placeret på afløbet”.
Derudover forekommer by- og landsrettens samlede ansvarsvurdering rigtig, idet vandskaden opstod under en hændelig begivenhed (et skybrud), og da det at stille en vasketøjskurv på en altan i almindelighed må antages at have en begrænset farlighed og skadeevne.
På trods af sagens ret banale karakter, fortjener dommen en kort bemærkning, idet der alene findes et begrænset antal nyere domme, der karakteriserer en adfærd som et hændeligt uheld.
Advokat Nicholas Farsø førte sagen på vegne af lejerne og lejernes ansvarsforsikringsselskab for by- og landsretten.
